Benjamin

Islandske forstærkninger til SønderjyskE

Pressemeddelelse:

Islandsk forstærkning til SønderjyskE

Håndboldtilskuerne i Aabenraa kan godt begynde at øve sig på de islandske gloser. I juni måned tiltrådte Ágúst Jóhannsson som ny cheftræner, og nu er der yderligere forstærkning fra klippeøen til det lyseblå ligahold. Karen Knútsdóttir og Stella Sigurðardóttir spiller begge på det islandske A-landshold, og har underskrevet kontrakter gældende for den kommende sæson. Ifølge adm. direktør i Sønderjysk Elitesport, Klaus Rasmussen, var tilgangen af de islandske profiler kun mulig på grund af en hjælpende hånd fra to, lokale virksomheder.

Sportschef Olivera Kecman glæder sig over, at klubben nu kan præsentere landsholdsspillere med international erfaring: - Karen Knútsdóttir og Stella Sigurðardóttir lever til fulde op til den islandske mentalitet med hårdt arbejde i hver eneste træningssamling. Karen Knútsdóttir bliver holdets nye playmaker, en rolle, hun også udfylder på det islandske landshold. Hun har et glimrende overblik, og er også farlig i duel spillet. Stella Sigurðardóttir er fra sin position på venstre back en dygtig forsvarsekspert, som samtidigt er i besiddelse af stor skudstyrke.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER