Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jakob Larsen: "Hvor vildt kan håndbold ikke være?"

GOG fik på tre minutter vendt et truende nederlag til sejr, da de på hjemmebane i gårsdagens kamp tog i mod Ribe-Esbjerg HH.

Med tre minutter tilbage på haluret var hjemmeholdet bagud med 24-26, men da slutsignalet lød var kampen vendt på hovedet og de gulklædte fynboer kunne sætte to vigtige point på kontoen med en sejr på 29-27.

Se kampen i tal HER

"Hvor vildt kan håndbold ikke være? Tre minutter før kampen var slut, lå vi til en niendeplads. Nu er vi på en femteplads", sagde GOG's cheftræner Jakob Larsen til Sport Fyn, umiddelbart lige efter kampen.

I et utroligt tæt kapløb om at sikre sig en plads i slutspillet, fik GOG altså to meget vigtige point sat på kontoen.
Efter 20 spillede runder ligger GOG nu på femtepladsen i 888Ligaen med 22 point. Der resterer 6 runder.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER