Esben

Jakob Vestergaard & FCM ophæver kontrakt

Pressemeddelelse:

FCM Håndbold efterlyser assistenttræner efter ophævelse af kontrakt kort før sæsonstart

Jakob Vestergaard har ønsket at blive løst fra sin kontrakt og tiltræder derfor ikke som assistenttræner og talentchef hos sidste sæsons pokal- og danske mestre FC Midtjylland, men fortsætter som planlagt som underviser på Ikast-Brande Gymnasium.

- Jakob har valgt at prioritere sit liv med mere tid til familien. Det respekterer vi, men ærgrer os naturligvis voldsomt over at ophæve kontrakten her lige op til sæsonstart så vi nu i tolvte time skal have fundet en løsning på både assistenttræner og talentchefposten, siger FCM Håndbolds sportschef Hans Peter Riis.

- Jeg er kommet til den erkendelse, at det desværre er umuligt at kombinere trænerjobbet i FCM med stillingen som gymnasielærer. FCM har gjort meget for at få tingene til at lykkes. Men lige meget hvordan og hvorledes vi fik det skruet sammen, så var der simpelthen ikke timer nok i døgnet til det hele, siger Jakob Vestergaard.

Cheftræner Helle Thomsen og den nytiltrådte målmandstræner Kim Andersen varetager træningen af de forsvarende danske mestre. Den nye sæson skydes for alvor i gang tirsdag den 27. august med Super Cup i Ikast Brande Arena mod sidste års sølvvindere Team Tvis Holstebro.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER