Håndbold Nyheder

Jeppe Vestergaard: “Tro på, at vi kan drille vestjyderne”

Randers HK tager senere i dag til Blue Water Dokken, hvor de forsvarende danske mestre fra Team Esbjerg venter.

Holdet fra Kronjylland har vundet 3 kampe på stribe i Primo Tours Ligaen og kan med en sejr i aftenens kamp over vestjyderne spille sig helt op i kampen om en slutspilsplads.

Team Esbjerg har haft en svær start på anden halvdel af sæsonen og har virket som et skib uden kaptajn siden hollænderen Estavana Polman stoppede grundede lykkelige omstændigheder. Dog er det på det seneste gået bedre og bedre og det kulminerede med den flotte sejr i Champions League over FCM Håndbold.

Randers HK’s cheftræner tror dog på, at holdet kan gøre det svært for hjemmeholdet i aftenens kamp:

“Team Esbjerg er normalt et hold, der står godt til os, derfor venter der forhåbentligt en spændende kamp i Esbjerg onsdag aften. Esbjerg har været inde i en svær periode efter tabet af Polman, men er i den grad ved at være tilbage på sporet,” siger Jeppe Vestergaard og fortsætter:  “De har et stjernespækket mandskab med flere klassespillere på hver position, så der er ingen tvivl om, at kampen i morgen aften bliver endnu en hård fight, men vi har masser af tro på, at vi kan drille vestjyderne”, siger Jeppe Vestergaard til klubbens hjemmeside.

Kampen spilles i Blue Water Dokken klokken 18.30.

Mari Molid (#5) og assistenttræner Jeppe Vestergaard, Randers HK. Kamp i Primo Tours Ligaen 2016-2017 mellem Nykøbing F. Håndboldklub og Randers HK i Scandlines Arena, Nykøbing Falster, Danmark, den 11.01.2017. Photo Credit: Søren T. Larsen/EVENTMEDIA.