Håndbold Nyheder

Jesper Nøddesbo savner sin grønne lastbil

En af de mest læste historier på Herning Folkeblad i dag er en historie om den populære håndboldspiller Jesper Nøddesbro. På håndboldstjernens instagram-profil efterlyser han en hjemmelavet grøn lastbil, som har været i familien i mange år. Han skriver:

»EFTERSØGNING!! Nogen er kommet til at »låne« min families lille lastbil! Et familieklenodie som er fyldt med barndomsminder!! Hvis nogen støder på den, så giv endelig en besked. Den burde nok være til at kende. #såholddafingreneforjerselv #farerikkesurhanermegetskuffet«.

Den lille lastbil har håndboldspillerens far bygget sammen med en ven, og den har haft stor betydning for familien, idet børnene har leget med den i mange år. Jesper Nøddesbo påpeger, at tyve må have fjernet lastbilen med en kran, da den er kæmpestor.

Jesper Nøddesbo Foto : Henrik Bauch