Kim Møller

Kan Sydhavsøerne nå det forjættede land?

Team Sydhavsøerne er utroligt svingende, men kan de nå op i top 3?

Hjemmebane nederlag til oprykkerne Korsør, Fredericia og Frederikshavn, giver ikke et billede af et tophold. Alligevel har Team Sydhavsøerne taget et skridt i retning af top 3 med udebanesejre i Nordsjælland og Ringsted. Mellem disse 2 sejre kom nederlaget til Frederikshavn, som holdet har tabt til to gange. Jo sydhavsøerne er meget svingende.

I gårsdagens kamp i Ringsted var det ellers hjemmeholdet der kom bedst fra start, og førte 9-6 efter 20 minutter. Seks minutter senere ved stillingen 12-9 fik Ringsteds Mads Dudek direkte rødt og det ændrede kampen og ved pausen stod der 13-12.

Efter pausen var der tæt løb og holdene skiftedes til at føre med et enkelt mål, indtil Sydhavsøerne til sidst fik et hul på 3 mål og kørte en sejr hjem på 23-24.

- Vi gør det supergodt idag - kæmper som et hold og Frejlev står helt vanvittigt. Vi er glade og stolte over vores præstation, hvor vi viser det potentiale vi har, siger den vindende træner efter kampen til klubbens hjemmeside.

Situationen er den at Ringsted har 33 point, Skive har 32 point og Sydhavsøerne 29. Skive har en kamp til gode, men flere svære kampe venter.

Ringsted skal bl.a. til Skive og Lemvig, og Skive skal til Sydhavsøerne, så der er masser af muligheder for Sydhavsøerne for at hente ind på de to andre. Det bliver spændende at følge, men Team Sydhavsøerne må ikke dumme sig mere.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER