Stine

Kasper Hvidt: "Vi manglede overblik og stressede"

Rutinerede Kasper Hvidt stod en fantastisk kamp, da KIF Kolding København i går aftes tabte med 22 - 21 til Ribe-Esbjerg HH i herrernes 888liga. Det er et nederlag, som gør ondt hos KIF Kolding København, da de nu kan risikere at gå glip af slutspillet. Kasper Hvidt erkender efter kampen, at holdet selv var skyld i nederlaget. Han udtaler til Jyske Vestkysten:

"Vi var ikke gode nok til at holde hovedet koldt til sidst, og skal man forsøge at se det så objektivt som muligt, må man sige, at Ribe-Esbjerg fortjente at vinde."

Kasper Hvidt erkender desuden, at Ribe Esbjerg formåede at stresse KIF-mandskabet ved at spille syv mod seks. Holdet mistede simpelthen overblikket efter veteranens mening. Han siger:

"Vi manglede overblikket og blev stressede. Selv om der var kort tid tilbage, gav de os mange muligheder for at komme tilbage i kampen. Men vi var ikke gode nok til at forvalte boldbesiddelsen."

KIF Kolding ligger nu nummer otte i ligaen, og de skal have point i nogle af de tre sidste kampe mod Randers, Aalborg og Sønderjyske for at nå slutspillet. Ribe-Esbjerg ligger mere lunt placeret, idet de ligger nummer seks i 888ligaen.

[caption id="attachment_30149" align="aligncenter" width="300"] Kasper Hvidt og KIF Kolding København er ved at finde formen ©Photo:A.Stollig[/caption]

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER