Håndbold Nyheder

Kasper Søndergaard: “Fra start til slut synes jeg faktisk vi dominerede”

Det var nærmest en gentagelse af pokaltriumfen, da Skjern Håndbold i aftes spillede på udebane i JYSK Arena mod de forsvarende danske mestre fra Bjerringbro-Silkeborg.

Allerede fra kampens start stod der Skjern Håndbold på det hele og de fik hurtigt oparbejdet en føring på 4-0.
De grønklædte vestjyder kunne gå i omklædningsrummet med en pauseføring på 17-12.
I anden halvleg fortsatte marchen mod sejren og især bagspillerne Kasper Søndergaard og Lasse Mikkelsen gjorde det svært for hjemmeholdet.

Lige så spillede, pokalfighteren fra Santander Final4-stævnet, Tibor Ivanisevic en fremragende kamp og snuppede 14 redninger. Han var med en redningsprocent på 40% også en væsentlig faktor for, at Skjern Håndbold kunne sætte to point på kontoen efter en sejr på 31-22.

Se kampen i tal HER

“Fra start til slut synes jeg faktisk vi dominerede. Det er sjældent man har kontrollen i samtlige minutter mod et tophold på udebane – og det kan vi til dels takke vores forsvar og Tibor Ivanisevic for”, siger Kasper Søndergaard til klubbens hjemmeside.

Billedresultat for kasper søndergaard skjern