Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Kent Ballegaard: "Vi tror på os selv"

Optaktsmeddelelse:

En surrealistisk overskrift, men det er ligeså sandt som det er skrevet. Vi er tilbage i hulen efter et par ture rundt i landet. Heldigvis er det blevet til lutter sejre siden vi sidst var hjemme, og derfor vores flotte placering.

Dagens modstander fra Ringsted startede sæsonen som lyn og torden, og lignede i en periode en seriøs udfordrer til top 3 placeringerne, men en stribe skader har gjort ondt på dem, og sendt dem ned på en 6. plads. Derfor skal vi glemme stillingen og i stedet fokusere på, at det er rigtig fint mandskab der kommer på besøg. Der er gode keepere, der er solidt forsvar, der er lynhurtigt angrebsspil, og skudkraft af betydelig kaliber. Deres trup er fit for fight, senest bevist med en komfortabel sejr over Roskilde.

Vores respekt er intakt, og vi hviler på ingen måde på laurbærrene. Derimod holder vi fast i vores gode indsatser, og vores seriøse tilgang til de enkelte kampe. Vi trimmer tingene yderligere, og holder snuden lige i sporet. Pludselig er vi blevet et hold, de andre ønsker at stikke en kæp i hjulet på, og det skal vi forsøge at forhindre dem.

Vi er på hjemmebane, vi har fanklubben og publikum i ryggen. Vi tror på os selv, og vi vil have pointene, så vi kan holde fast i vores placering, da vi på ingen måde har lyst til at afgive den.

Der er lagt op til en fest – så find den blå trøje frem og klap sammen med fanklubben – sammen er vi nemlig meget stærkere!

Velkommen til kampens dommerpar, TMS, sponsorer, publikum og verdens bedste fanklub – lad os så få tændt op i pejsen!

Kent Ballegaard, cheftræner

Kampen spilles klokken 15.00 i Vestjysk Bank Arena

Billedresultat for kent ballegaard hadsten

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER