Håndbold Nyheder

Kiel henter fløj hos bundesligakonkurrenter

THW Kiel har nu bekræftet de rygter som kom frem for noget tid siden omkring Ole Rahmel.

Ole Rahmel skifter nemlig til THW Kiel efter denne sæson. Den 27-årig højre fløj har skrevet under på en kontrakt med den tyske storklub frem til sommeren 2019. Han skal altså de kommende sæsoner danne makkerpar med Niklas Ekberg på fløjen.

“Jeg får nu mulighed for at spille internationalt for en af ​​de største klubber i verden.”, udtaler Ole Rahmel til klubbens hjemmeside.

Den tyske højre fløj, som fik debut på landsholdet i 2015, er i denne sæson noteret for 123 mål for HC Erlangen.