Kristina Loncar

Kjelling og Drammen HK hiver første sejr hjem

[caption id="attachment_28653" align="alignnone" width="300"]Trænerdebut: Kjelling hiver første sejr hjem  med Drammen HK - Foto: www,dhk.no Trænerdebut: Kjelling hiver første sejr hjem med Drammen HK - Foto: www,dhk.no[/caption]

Med rolig, men bestemt hånd, styrede den norske håndboldstjerne, Kristian Kjelling, sit nye hold, Drammen HK, på sejrskurs med cifrene 31-23 mod Sandefjord. Det er den første kamp, klubben har vundet i år.

Efter en langsom start tog Drammen HK føringen og kunne gå til pause med en to-målsføring på 12-10. Anden halvleg steppede Kjellings drenge væsentligt op, og kan nu skrive årets første sejr ind i tabellen. Kristian Kjelling viste dermed i sin trænerdebut, at konturerne af en stor trænerkarriere er til at få øje på.

Selv er den tidligere norske håndboldstjerne glad for resultatet og at det hårde arbejde, der bliver lagt til træningerne, også afspejler sig på banen.

- Det betyder rigtig meget. Det vigtigste er, at vi havde to træningspas, hvor vi har trænet to specifikke ting, og det lader til at virke. Jeg er lettet, og det betyder meget for drengene og hele klubben, der ikke har haft særlige mange succesoplevelser gennem denne sæson, siger Kristian Kjelling.

Det blev dermed en god start for Drammen HK, der ellers har figureret nederst i tabellen med små 10 point på 14 kampe. I går tog de dog revanche efter sidste møde med Sandefjord, hvor gæsterne endte med en 1-målssejr. Drammen HK's suveræne topscorer blev Rein Havang med hele 9 kasser, og også Øyvind Frigstad kunne skrive sig på scoringslisten hele 6 gange. Gårsdagens sejr betyder, at Drammen HK rykker op foran Bækkelaget i tabellen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER