Håndbold Nyheder

Kjersti Beck stopper karrieren

Et af nullernes største norske keepernavne, Kjersti Beck, lægger i en alder af 33 år håndbolden på hylden.

Beck fik sit gennembrud, da hun var med til at vinde EM i 2004, bla var det Kjersti beck som vogtede målet for Norge i finalekampen mod Danmark. Norge havde efter VM i 2003 og den missede OL kvalifikation sagt farvel til Leganger og Heidi Tjugum på landsholdet og Kjersti Beck udgjorde sammen med Katrine Lunde fra EM i 2004 keeperduoen på det norske landshold.

Beck var en spiller med stor karisma, hun var på mange måder en atypisk spiller, hun blev hængende i Byåsen da klubben var ved at gå ned i starten af nullerne hvor man rykkede den stærke 85’er årgang op på 1. holdet, hun flyttede i 2005 til spansk håndbold – der var økonomisk mere lukrative tilbud fra Danmark, men Beck foretrak vejret i Spanien og muligheden for at lære et nyt sprog.

OA.no trækker hovedlinjerne i Becks karriere op – det skal måske nævnes at hun i 2009 indstillede karrieren og var på backpack med sin kæreste et års tid – Beck fik i forbindelse med den tid en journalistisk pris for sin rejseblog