Esben

Klavs Bruun: Der bliver knald på

Fra DHF:

LANDSTRÆNEREN FORUDSER EN INDLEDENDE GRUPPE MED MANGE JÆVNBYRDIGE OG SPÆNDENDE KAMPE I HERNING



”Som jeg ser det, har vi en oplagt mulighed for at komme blandt de fire bedste i vores gruppe, og hvis det lykkes at komme op på en første og andenplads, ser det pludselig rigtigt godt ud.”

Danmarks nye kvindelandstræner Klavs Bruun Jørgensen var fortrøstningsfuld, efter at hans hold var havnet i en VM-gruppe, der på forhånd ser meget stærk og jævnbyrdig ud.

”Der er ingen tvivl om, at der bliver enormt meget knald på i Herning med masser af spændende og tætte kampe, og jeg tror virkelig vi bliver matchet til det yderste – især på det fysiske niveau, hvor hverken Serbien, Montenegro eller Ungarn er kendt for at halte bagefter,” siger landstræneren, der dog ikke er bleg for allerede nu at tænke et skridt længere.

”I Gruppe B kunne det se ud som om Sverige, Holland og Polen kommer til at afgøre det mellem sig – og det er hold, jeg anser for mulige at spille lige op med,” siger Klavs Bruun Jørgensen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER