Esben

København håndbold med ny assistenttræner

Pressemeddelelse:

Andersson træder til på bænken

Trænertalentet fra FIF Nicolaj Andersson har sagt ja til at danne makkerpar med cheftræner Mathias Berg, indtil en ny cheftræner er på plads for København Håndbold.

Cheftræner Mathias Berg blev i de to foregående kampe assisteret af gravide Christina Nimand Hansen på bænken, men der er nu fundet en meget kompetent, midlertidig assistenttræner i egne rækker til at være trænerteam sammen med Mathias Berg.

- Vi tænker håndboldspillet ret ens, og hele vores detaljeringsgrad med taktikken rammer hinandens ret godt. Mathias har allerede givet mig plads til at komme med input, og jeg synes, det er gået rigtigt godt til de to første træninger, fortæller Nicolaj Andersson, der lige nu er træner for FIF’s U18 herrer.
- Der er ikke den store forskel på trænergerningen hos København Håndbolds damer og U18-drengenes, men drengene skal jeg være lidt mere efter. Pigerne er virkelig gode til at træne, og de har et højt gear og niveau, smiler han.

Nicolaj Andersson har fulgt København Håndbold tæt, og derfor er det hele ikke nyt for ham.
- Min kæreste Mia er fysioterapeut i klubben, og jeg har set mange af pigernes kampe, så jeg kender både de fleste af dem og Mathias i forvejen, hvilket gør det lettere at komme hurtigt ind på holdet. Jeg skal dog lære flere af deres personlige kompetencer at kende, og hvordan de reagerer i forskellige situationer, men det arbejder vi på, fortæller han og glæder sig til allerede på søndag at komme i ilden mod Nykøbing Falster.

- Jeg glæder mig til at være en del af en kamp med smæk på. Det er nogen tid siden, at jeg havde andel i en sådan begivenhed, så det bliver godt. Jeg så lidt video dernede fra, og de har en larmende kulisse, men det befinder jeg mig godt i, så det bliver en positiv oplevelse. Mest fordi, jeg ved, vi vinder dernede. Det er det, vi kommer efter, smiler Nicolaj Andersson.

Nicolaj Andersson er midlertidig assistenttræner, frem til efterårets sidste kamp mod FCM på udebane er spillet.

untitled

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER