Stine

Kristian Gjessing vil slutte karrieren af med slutspillet

39-årige Kristian Gjessing har allerede meddelt sin klub HC Midtjylland, at han stopper håndboldkarrieren til sommer. På klubbens hjemmeside giver den rutinerede spiller et interview om sin håndboldkarriere, og den har blandt andet budt på et ophold i spansk håndbold. Kristian Gjessing fortæller i interviewet om, hvorfor han valgte at afslutte sin karriere i HC Midtjylland:

"Da jeg flyttede fra Skjern havde jeg en del muligheder, men jeg synes projektet i HCM var spændende. Det var en god måde at slutte af på for mig, at være med til at få klubben til at etablere sig i ligaen. Først at få dem op fra 1. division og blive et etableret ligahold, for derefter at vinde en titel og kvalificere sig til EHF Cuppen. Det har været sjovt at være med til.”

Det fortæller endvidere, at der er en rigtig god stemning på HC Midtjylland-holdet. Han nyder sin rolle som den rutinerede forsvarsspiller, idet han kan lide at give ud af sine erfaringer. Kristian Gjessing har selvfølgelig et stort ønske om at afslutte karrieren godt. Han håber på, at holdet kan kvalificere sig til slutspillet, hvor alt kan ske. Han siger.

”Jeg håber selvfølgelig at vi kan slutte sæsonen så godt af som overhoved muligt. Jeg håber virkelig at vi kommer med i slutspillet. Det ville være fedt for holdet og for mig personligt at slutte af med det. Vi har et hold som godt kan drille de bedste på en god dag, og vi har tidligere bevist at vi godt kan slå dem.”

 

[caption id="attachment_36755" align="aligncenter" width="300"] Kristian Gjessing og Espen Lie Hansen i en sejr over Skjern Håndbold[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER