Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Kristian Kristensen: "Fysikken blev udslagsgivende"

FCM Håndbold er inde i et travlt program med både ligakampe og europæisk deltagelse og fredag aften blev der klemt et pokalopgør ind.

På udebane mødte hun-ulvene Team Haderslev, som til daglig spiller i 2. division og her blev der helt forventeligt hvile til de største profiler.
FCM Håndbold åbnede ellers kampen med flere af de store profiler på banen, men kunne allerede tidligt i halvlegen skifte de yngre kræfter ind, som derved kunne få chancen.

Gæsterne kunne gå i omklædningsrummet med en pauseføring på 16-10, men i anden halvleg blev tingene helt som forventet sat på plads.
Kampen endte 37-15 til midtjyderne.

"Vi skulle lige i gang i første halvleg. Men vi får vist den forskel, der skal være på liga og 2. division, hvor særligt fysikken blev udslagsgivende. De største profiler fik maksimalt 15 minutters spilletid hver, og det var alt sammen i første halvleg. I hele anden halvleg bærer resten af holdet kampen, og det var vigtigt for os, at det blev således", siger FCM Håndbolds cheftræner Kristian Kristensen til klubbens hjemmeside.

FCM Håndbold spiller allerede kamp igen i morgen, hvor de forsvarende danske mestre fra Team Esbjerg venter i Blue Water Dokken i Champions League.

[caption id="attachment_38929" align="alignnone" width="504"] Louise Ellebæk i kamp mod Viborg HK i Santander Cup[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER