Stine

Kristian Kristensen: "Der ligger en gulerod og venter"

Onsdag aften mødes FCM Håndbold og TTH Holstebro i kvindernes Primo Tours Liga. FCM Håndbold lægger ikke skjul på, at de skal rejse sig efter weekendens nederlag til Team Esbjerg, og træner Kristian Kristensen erkender, at nederlaget har gjort ondt på holdet. Han udtaler til klubbens hjemmeside:

"Når man vil være et vinderhold, så skal det også gøre ondt, når man taber, og det har det gjort. Men vi er kommet styrket ud af det, og det handler om at komme tilbage mod TTH og få rejst os spilmæssigt."

Kristian Kristensen pointerer desuden, at holdet skal finde tilbage til det stabile niveau, han kender. Med en sejr i aftenens kamp kan FCM sikre sig førstepladsen i grundspillet, hvilket er en ekstra gulerod. Han siger:

"Der ligger den gulerod, at vi med en sejr kan sikre os førstepladsen i grundspillet, og det er vigtigt for os."

Kampen mellem FCM Håndbold og TTH Holtebro fløjtes op klokken 19.00.

[caption id="attachment_40172" align="aligncenter" width="300"] Fotograf: Johnny Pedersen - www.e-image.dk / Filnavn : 20170125håndbold0049[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER