Stine

Kristian Kristensen: "Vi skal ramme det rigtige spændingsniveau"

Lørdag eftermiddag spiller FC Midtjylland et brag af en Champions League-kamp på udebane mod Krim. Midtjyderne har spillet sig i en favorabel position, idet holdet kan tåle at tabe med otte eller ni mål, alt efter hvor målrigt et opgør, det bliver.Cheftræner Kristian Kristensen lægger dog ikke vægt på, at holdet forbereder sig til kampen, som de forberede sig til alle andre. Han udtaler desuden til klubbens hjemmeside:

"Det er en spændende udfordring, der ligger foran os. Vi er tæt på at kunne komme i mål med en af de helt store mål i denne sæson. Første mål var at komme videre fra første gruppespil i Champions League, og det lykkedes vi med, og nu står vi og kan komme videre til en kvartfinale, og det vil være en sensation, hvis vi gør det. Vi er så tæt på nu, at vi skal i mål, så derfor er det en kæmpe udfordring, som vi ser frem til den med både spænding og glæde."

Han har stor respekt for modstanderholdet, og han påpeger, at de har flere dygtige spillere, som er kommet tilbage efter skader. Han har desuden respekt for den kulisse, som kampen formentlig kommer til at foregå i. Han har forberedt spillerne mentalt på, at de kommer under et kæmpe publikumstryk. Han udtaler:

"Alt det med motivation og at være klar, det er slet ikke et issue, for det giver helt sig selv. Men det handler også om, at man rammer det rigtige spændingsniveau. Men kan også blive overspændt, og den regulering skal vi som trup være klar på at tilpasse."

Kampen mellem FC Midtjylland og Krim fløjtes op kl. 17.00.

[caption id="attachment_38929" align="aligncenter" width="300"] FCM Håndbold[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER