Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Lars Frederiksen: "Havde vi været ved fuld styrke, havde meget set anderledes ud"

Team Esbjergs europæiske eventyr er slut og sidste punktum blev sat, da de på hjemmebane tabte med 20-25 (7-12) til de forsvarende Champions League-vindere fra rumænske CSM Bucuresti.

Se kampen i tal HER

Esbjergenserne fik ellers en drømmestart, da de kom foran 3-0 - men derefter steppede rumænerne op og scorede hele 7 mål i træk og fik ligesom sat dagsordenen.
Hjemmeholdet havde gevaldige problemer i angrebsspillet og havde svært ved at hamle op med betonforsvaret, hvor blandt andet Isabell Gulldén og Linnea Torstenson stod imod.

Team Esbjerg døjede med lange scoringspauser og efter en rumænsk pauseføring på 12-7 øgede de hurtigt til 16-8 i starten af anden halvleg.
Hjemmeholdet gav dog aldrig op og formåede at reducere til 21-18 i gæsternes favør - men CSM Bucuresti havde i denne periode også stille og roligt slået autopilot til.

Team Esbjergs cheftræner, Lars Frederiksen, ærgrer sig over flere ting i opgøret og sagde følgende til klubbens hjemmeside:

"Vi spiller mod de regerende Champions League-vindere, der kæmper for at undgå fjerdepladsen i hovedrunden. Men det ærgrer mig, at vi ikke i hele kampen formåede at presse dem noget mere, at vi brænder syv-otte 100 procents chancer i første halvleg, og at vi tre-fire gange tillader Bukarest at score, mens de har en truende kendelse for passivt spil. Det kan godt være, at de havde et gear til, men vi ved alle, at kommer modstanderne først op, så bliver man lidt nervøs. Vi kom videre fra efterårets gruppespil, blandt andet ved at slå de svenske mestre ud, og landede i en dynamitpulje. Lige nu har vi næsten lige så mange spillere siddende ude, som vi har på banen. Havde vi været ved fuld styrke, havde meget set anderledes ud. Nu sender vi spillere på landsholdsopgaver, og når de kommer tilbage, vil vi forfølge den teoretiske mulighed for at komme i slutspillet i den hjemlige liga"

[caption id="attachment_42654" align="alignnone" width="505"] Lars Frederiksen[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER