Håndbold Nyheder

Lars Jørgensen stopper karrieren

Den tidligere landsholdsprofil Lars Jørgensen meddeler i dag i en pressemeddelelse, at han stopper karrieren efter denne sæson. Lars Jørgensen har de sidste mange år været forsvarsdirigent i KIF Kolding København, men han har nu besluttet at stoppe karrieren efter ca 20 år med tophåndbold. Han udtaler til JydskeVestykysten:

“Efter snart 20 år på topplan føles tiden rigtig til at sige stop…Jeg har været privilegeret af at få lov til at repræsentere mit land, spille med i den absolutte verdenselite og været en del af dansk håndbolds mest ambitiøse håndboldprojekter.”

Lars Jørgensen er blevet 39 år og har bl.a. været med til at vinde EM-guld for Danmark i 2008. Han udtaler desuden, at det bliver vemodigt at forlade tophåndbolden, men beslutningen har egentlig ikke været svær.