Kim Møller

Larsen irriteret på pokalmodstander

GOG spiller i aften pokalkamp i København, to dage før super vigtig ligakamp.

GOG trak IF Stadion, som har hjemme i Bellahøjhallerne i Brønshøj. IF Tårnby der ligger nummer to i 2.division øst efter et forrygende efterår, men har fået en forfærdelig start efter julepausen, hvor de efter to storsejre, pludselig tabte tre kampe i træk. Nu er den direkte oprykning til 1.division nok spildt og de kæmper for at komme i kvalifikationspil.

GOG ligger lige netop på den 8.plads i ligaen der giver adgang til slutspil. Lige under stregen ligger Ribe-Esbjerg, 2 point efter fynboerne. Disse to hold mødes i Gudme på lørdag og derfor passer det slet ikke Jacob Larsen at skulle i kamp, her 2 dage før den vigtige kamp.

- Pokalkampen ødelægger til dels vore forberedelser til kampen på lørdag med kun en dag mellem kampene. Vi forsøgte at få lagt pokalkampen tirsdag eller onsdag, men Stadion meddelte, at klubben ikke havde råderet over hallen de dage. Derefter har forbundet lagt kampen fast til torsdag, og det kan det, fordi reglen er, at det er i orden, hvis der er en dag mellem to kampe. Men jeg må sige, at jeg er lidt irriteret over, så lidt forståelse en klub som Stadion i 2. division har for en klub med et stramt program i ligaen og i Europa, siger Larsen til sport fyn.

Det er naturligvis vitalt for GOG at kunne slå Ribe-Esbjerg. En sejr vil betyde at der er 4 point ned til vestjyderne og 5 point ned til SønderjyskE, med 6 kampe tilbage. Et nederlag, til gengæld vil virkelig åbne op for spændingen om slutspilpladserne.

IF Stadion og GOG spiller i aften klokken 19:30

[caption id="attachment_40179" align="alignnone" width="505"] Jacob Larsen[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER