Stars of Tomorrow: Laura Olesen keeperen der holder buret lukket

De sidste tre gange A-landsholdet har vundet medalje ved et internationalt mesterskab (EM i 2002, OL og EM i 2004) har de danske keepere været fremhævet, som landsholdets stærkeste internationale kort. Noget kunne tyde på, at at Danmark også i de kommende årgange vil være overordentligt stærkt besatte på håndboldens måske allervigtigste position. Ved sidste års U VM var årgang 86-spilleren Rikke Poulsen, Team Tvis Holstebro blandt turneringens allerbedste keepere, ved Ynglinge EM, hvor Danmark tog titlen, var Randers HKs årgang 88-keeper Stine Bonde Jensen måske hele turneringens "most valuable player" overhovedet og i de nuværende juniorårgange er spillere som Viborg HKS Julie Gade og Brabrand IFs Laura Olesen navne, som oftere og oftere nævnes når snakken falder på spillere, som kan drive det vidt på håndboldholdets mest ensomme plads....

Laura Olesen, som på dagen for dette interview fylder 16 år, er på rekordtid gået fra at være en håndboldspiller blandt så mange på pigeholdet hjemme i Odder til at være et af de mest omtalte talenter i dansk ungdomshåndbold - hun beskrives som målrettet og ambitiøs, men også som en god kammerat.

Interviewet med Laura er lavet pr.mail med god hjælp af Brabrand-spiller Ina Louisa Damsted,

Det skal nok lige nævnes at interviewet er lavet inden DHF offentliggjorde Y landsholdstruppen på forbundets hjemmeside - ikke fordi at det er nogen overraskelse at Laura er udtaget, men man kunne jo ikke være helt sikker dengang - grunden til at interviewet så først kommer nu er fordi, der ikke var SÅ længe til Lauras fødselsdag - så kunne det passende gå ind, som første gang Laura er med inde under håndboldfødselsdage - det bliver jo nok ikke sidste gang at Laura er med hverken i håndboldfødselsdage eller alm. reportagestof

Laura Olsesen

f. 18. 03.1990

tidligere klub: Odder

udtaget til DHFs næste Y landshold, det såkaldte U 16 landshold.

Laura har siden hun skiftede fra Odder til Brabrand gang på gang været fremhævet som en af Brabrand IFs bedste spillere

Trods sin unge alder behersker Laura allerede flere udfald, hun har en god højde er smidig og har et naturligt talent for at indprente sig modstandernes skudmønstre og så har hun fået ros for at have et af juniorligaens bedste udkast.

hvad er dit fulde navn?
Laura Olesen

hvornår har du fødselsdag ?
18 marts 1990

højde??
177 cm

vægt??
62 kg

hvilken plads spiller du?
Målvogter

hvad er dit rygnummer?
Nummer 1

hvor gammel var du da du startede på håndbold - hvordan gik det til?
Jeg var 5 år. Fordi min familie har et specielt forhold til håndbold, så først og fremmest var det lidt af en selvfølge.

er der da andre i din familie, der spiller/har spillet håndbold?
Ja, stort set alle sammen.

hvordan gik det til at du kom til at stå i mål?
Som miniput har jeg altid skulle stå på mål, selvom jeg ikke altid ville. Men vi var til et stævne, hvor jeg simpelthen synes vores daværende målvogter var for dårlig. Så gik jeg til træneren, og han anbefalede at jeg skal skulle tage målet, og der startede det så

du har haft en helt forrygende sæson, er kommet med på u16 landsholdet og alle som interesserer sig for håndbold har efterhånden hørt om Laura Olesen fra Brabrand, hvornår begyndte det egentlig at gå op for dig selv, at her var noget, som du er en hel del bedre til end de fleste?
Ved ikke rigtig om det er gået helt op for mig endnu. Det hele er gået så stærkt siden jeg flyttede fra Odder. Men da jeg nogenlunde kunne forstå det, var nok efter første TD-træning.

Brabrand spillerne har haft en sort uge, her får holdet sølvmedaljer efter Pokalfinalenederlaget til Aalborg DH sidste week-end, i midtugekampen måtte Brabrand så efter en helt lige kamp tage hjem fra Viborg uden point. Ikke desto mindre er der garanteret flere af spillerne på billedet, som man vil komme til at høre masser til fremover Ann Christensen, Ida, Ansos ven Emma, Laura, Ina Louisa og selvfølgelig AS helt henne i den anden ende er spillere som man vil høre masser til i årene fremover..foto fra Brabrands hjemmeside

hvad er det bedste du har prøvet som håndboldspiller?
Var nok da jeg flyttede til Brabrand og oplevede al den succes, selvom det var hårdt at skifte klub. Så var det helt klart det værd.

...og det værste ?
Dm finalen som vi tabte til Ydun, det var lidt en træls oplevelse.

- alle drømmer vel om at komme til at spille i ligaen og komme på landsholdet, kan du sige lidt om dine personlige håndboldambitioner?
Jeg har haft ambitioner om at komme på A-landsholdet siden jeg var helt lille, så dem er der helt klart. Og liga klub, selvfølgelig håber jeg også sker engang ude i fremtiden.

hvilken keeper synes du er Verdens bedste?
Cecilie Leganger er jo en klasse for sig selv. Men tror også Katrine Lunde bliver et stort navn engang. Synes hun gør det godt !

Udover at det er god underholdning synes du så at du kan lære noget af at se fx. en Cecilie Leganger på TV?
Ja, det synes jeg faktisk godt man kan, eller man kan i hvert fald se nogle af de fejl man selv laver og de ting man selv skal arbejde med.

hvis man skal sammenligne din stil med en af keeperne i håndboldligaen - hvem ville du så sige , ved godt det er et dumt spørgsmål, men HVIS nu du skulle sige en
Min stil ? hmm. Karin Mortensen og Katrine Lunde er tæt på.

hvilken håndboldkamp - som du selv har været med i - mindes du med størst glæde?
Det må være JM finalen, hvor jeg efter en svingede første halvleg, kun lukker 1 mål ind. Jeg havde gået og ventet på min optur i Brabrand, og den kom heldigvis til JM. Det betød meget for mig.

hvilken håndboldkamp - som du har set som tilskuer i en hal eller i tv - har gjort størst indtryk på dig?
Det må være da jeg var i praktik med Viborgs ligahold. Da jeg oplevede hvordan det var virkelig som ligaspiller. Kampen mellem ADH og Viborg, hvor jeg sad lige bag bænken.

hvilet hold hepper du på i Håndboldligaen?
Viborg.

 
Laura - som modstanderne ser hende - fylder det hele ud. Laura Olsesen. L.O. Lukker Over-det-hele   Laura og stjernerne - Laura har været i praktik i Viborg HK som prof. håndboldspiller, sejt og med garanti noget som Laura har lært en masse af

der er forholdsvis mange som stopper med håndbold, når de rykker op som juniorspillere - til gengæld fortsætter de fleste juniorer også som ynglingespiller og så er der igen mange som stopper, når de bliver seniorer. hvorfor tror du det er sådan??
Det er faktisk et godt spørgsmål. Jeg ved ikke helt hvorfor de tager den beslutning, men jeg tror at hvis man har spillet håndbold i mange år, kan man måske være kørt træt i det eller hvis der er noget andet der tiltrækker mere. Så kan det være med til at skabe den beslutning.

Du bor i Odder, hvordan gik det til at du skiftede til Brabrand?
Nicolai Krickau som var træner for pigerne dengang, ringede til mig, hvor han ville snakke om min fremtid og måske et klub skifte. Jeg tænkte selvfølgelig over det der, og tænkte tiden tog da også op til flere måneder, inden beslutningen kom, fordi vi vidste det ville blive hårdt.

Vi ved at det var en meget svær beslutning for dig at skifte fra dit gamle hold - føler du i dag, at du gjorde det rigtige?
Ja helt sikkert. Er glad for at jeg var med til JM og DM, fordi det er en hel speciel ting, som jeg selvfølgelig heller aldrig har oplevet før. Og så selvfølgelig at blive udtaget til talent træning, satte da prikken over i'et.

Hvad er den største forskel på at spille i Odder og spille i Brabrand?
Brabrand har en langt bedre ungdomsafdeling, men ellers er princippet stort set det samme.

hvordan kommer du egentlig til træning?
Jeg tager bussen til Beder, hvor jeg derefter køre med AS.

hvordan foregår målmandstræningen i Brabrand - (er der en målmandstræner, træner ynglinge- og juniorkeepere sammen og den slags) ?
har en on/off målmandstræner, men ellers laver sommetider nogle øvelser med vores træner osv.

hvis du skulle se på dig selv med en træners øjne, hvad ville du så sige at Laura gør godt og hvad skal der arbejdes mere med?
af gode ting er jeg god til at huske spillerens skudstatistik, som gør en fordel. Rolig målvogter. Det der skal arbejdes med må være at jeg skal vente lidt længere på skuddet og følge med skytten.

Brabrand har mange talenter både på junior og ynglinge - tror du nogensinde BIF kommer tilbage i Håndboldligaen?
Det kommer an på om alle vælger at flytte til en ligaklub eller om de bliver i Brabrand.

Laura som landsholdsspiller - selvom Laura allerede har imponeret håndbolddanmark, så er der selvfølgelig stadig meget at lære, men der er ingen tvivl om at indeni Laura Olesen bor et keepertalent med potentiale til at gå hele vejen. Der kræves både afsavn og hårdt arbejde, men det er op til Laura selv - talentet har hun fået i vuggegave

Laura udenfor håndboldbanen

må du nogen gange sige nej til fester el.lign. pga. håndbold?
Ja, meget tit endda.

hvad klasse går du i?
9.b

hvad er dit yndlingsfag?
Dansk og engelsk, må det være.

og dit hadefag?
Biologi og fysik.

lykketal?
1 (selvfølgelig - hvor dumt kan man spørge, undskyld - red.anm)

hvad er dine planer efter sommerferien?
Beslutningen er ikke helt taget endnu.

har du overvejet at tage på håndboldcollege/idrætsefterskole?
Ja, det har jeg. Viborg college bliver det måske.

har du nogle fritidsinteresser udover håndbold?
Har jeg helt sikkert. Men ikke nogle jeg har tid til, da håndbold fylder så meget.

har du tænkt på hvilket arbejde du gerne vil have, når du kommer dertil?
Nej, ved ikke helt hvad det bliver endnu.

karakteriser dig selv med 5 ord ?
Ambitiøs, positiv, seriøs, genert og selvkritisk.

bøger eller tegneserier??
Bøger.

slik eller grøntsager??
Grøntsager.

aktiv ferie eller daseferie ??
Begge dele.

nævn en bog du synes alle skulle læse?
Harry Potter

hvilken cd hører du mest for tiden?
Efter humør.

hvad for en film har du sidst været i biografen for at se?
Rygtet siger

nævn 3 gode hjemmesider?
Brabrand-haandbold.dk, trendsales.dk, og europamester er da også med på min liste. Synes det er en super hjemmeside, og denne her ide er vildt god. (tak, tak )

fem favoritter:

favorit musik??
Efter humør.

favorit tv-program ??
top model.

favorit mærke i tøj??
Der er mange. Men tror mit skab er fyldt mest med D&G.

favoritmærke i deo, parfume og den slags??
Hypnose fra lancome.

favoritmobil-mærke??
Nokia, samsung. (bonusbogmærke fra europamester.dk - gratis temaer til mobil)

------

Rigtig hjertelig tillykke med fødselsdagen til Laura og 1.000 tak for at gide medvirke til interview - Laura Olesen er også en spiller, som det skal blive spændende at følge fremover - der er ikke tvivl om at navnet Laura Olesen vil dukke op mange gange på europamester i tiden der kommer

Per Hviid