Stefan Holmager Larsen

Leslie og Rostov Don jagter den perfekte sæson

Den stortsatsende russiske håndboldklub Rostov Don med danske Jan Leslie på sidelinjen tordner afsted mod en perfekt sæson i den hjemlige Superleague i det kæmpe land mod øst. Efter 12 spillerunder ligger holdet ubesejret på en suveræn førsteplads, mens de nærmeste konkurrenter fra Dinamo Volgograd og Astrahanocka begge er fire point efter.

Jan Leslie og Rostov Don har startet det nye år med regulære storsejre. Først vandt holdet hjemme med vilde 36-10 over bundskraberen med de mundrette navn Adyif, mens holdet i sidste uge på udebane slog Krasnodar med 28-20.

I dag gælder det dog en noget større opgave, når de forsvarende mestre fra Dinamo Volgograd kommer på besøg, men selvom det på forhånd virker som en åben duel, så peger alle pile i retning af en ny sejr til danskerklubben.

Dinamo Volgograd er nemlig kommet overordentligt skidt i gang med det nye år, og holdet har overraskende tabt de to seneste kampe til Zvezda og Lada Togliatti ganske klart, således de forsvarende mestre nu er fire point efter topholdet - endda med to ekstra spillede kampe. Tillige har klubben fra Volga-flodens bredder ikke mange positive minder fra de to holds første møde - Dén kamp vandt Rostov Don nemlig med sikre 18-28.

Udsigten til den ultimative triumf i russisk håndbold har allerede nu fået Rostov Don til at slå endnu større ud med armene. Til den kommende sæson har holdet nemlig planer om at opruste truppen endnu mere, og blandt de nye profiler skulle blandt andre være ingen ringere end Györ-målvoger Katrine Lunde.

[caption id="attachment_18156" align="alignnone" width="300"]Jan Leslie jagter den perfekte sæson. Foto: Rostov Don Jan Leslie jagter den perfekte sæson. Foto: Rostov Don[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER