Kim Møller

Lindhardt: Så pisser vi det hele væk

Efter 12 minutter havde SønderjyskE tabt til bundholdet fra Randers HH.

Morten Henriksen havde allerede gjort opmærksom på hvad der kræves, hvis hans hold skulle vinde i Randers. (Læs her). Alligevel syntes det at holdet slet ikke var mentalt klar fra start og blev kørt baglæns ud af Randers Arena.

6-0 efter godt 6 minutter og 11-2 efter 12 minutter. Det kom SønderjyskE sig aldrig over. Stillingen ved pausen var 16-8 og det blev slet ikke bedre efter pausen. Igen var Randers mere klar og bragte sig foran 22-11 i den forlængst afgjorte kamp, og så kunne kronjyderne bare køre en fortjent sejr på 31-21 hjem.

Mens Morten Henriksen efterfølgende fortalte Jyskevestkysten at hans hold havde tabt til en bedre modstander der ville det mere, Var Simon Lindhardt anderledes klar i spyttet.

- Så synes jeg, det er rystende, at vi stadig er så presset over en favoritværdighed, som vi er, når vi tager herop mod et oprykkerhold og skal præstere. Det er ærgerligt, at når vi spiller så flot som mod Ribe-Esbjerg, så skal der så lidt til, at vi bliver små usikre drenge igen. Så pisser vi det væk.

[caption id="attachment_37207" align="alignnone" width="506"]SønderjyskE - Ribe-Esbjerg HH 21.11.16 ©Photo:A.Stollig SønderjyskE - Ribe-Esbjerg HH 21.11.16
©Photo:A.Stollig[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER