A - H I - S T - Å baggrund

 

Om Line Daugaard måske kunne have lyst til at deltage i VM, det kan man simpelthen ikke få ud af hende

Line Daugaard har da også tidligere udtalt, at når og hvis jeg vender tilbage til landsholdet er Jan Pytlick den første der får besked.

Det må man selvfølgelig respektere - men man kan jo ikke lade være med at prøve at fritte lidt alligevel

 

Baggrund

Da europamester.dk i løbet af foråret 2005 bragte de første interviews med spillerprofiler, var der naturligt nok mange som efterlyste et Line Daugaard interview. Der var da heller ikke noget vi hellere ville end lave et interview med Line - På den anden side havde vi heller ikke lyst til bare at lave et interview med Line som et interview blandt mange.

europamester dk er trods alt Line Daugaards fanside og et interview med Line skulle derfor være noget helt særligt.

Derfor spurgte vi Line om vi måtte få lov at lave et stort interview med hende formuleret som en slags Line Daugaard minileksikon. Altså fx. under F skulle Line skrive hvad ord som Familie, Fans, Finanser, Flæskesteg og Frederik og Mary betød for hende.

Det ville Line Daugaard godt!!!

Aldrig i den tid vi har lavet projektet europamester.dk, har vi været så glade som den dag vi fik svaret fra Line. Vi har brugt meget tid og efterhånden også en del penge på dette projekt - den dag var det det hele værd.

De fleste af europamester.dk's brugere er piger i alderen fra 12 til 16 år., For at sikre at interviewet også skulle blive værd at læse for de yngste medlemmer af fanklubben, fik vi fanklubbens juniorwebmaster Caroline Frøstrup til at hjælpe med at formulere spørgsmåleme.

Line Daugaard svarede på alle vores spørgsmål - næsten. Person-spørgsmål af karakteren "Beskriv Tonje Kjærgaar/Kristine Andersen med 5 ord" - "hvem er din bedste træner i Ikast-Bording" "Hvordan var det at spille sammen med en Fruelund i sit livs form ved OL" osv sprang Line simpelthen over.

Line Daugaards far fortalte tidligere på året i et interview på Herning Folkeblad, at Line ikke er den der render med sladder - det har han godt nok ret i Line-far.

Spørgsmålene fra Caroline, Jesper og Per kommer mellem hinanden - vi håber at alle andre Line Daugaard fans vil have ligeså stor glæde af at læse interviewet som vi har haft

Mange mange tak til Line Daugaard for at svare på spørgsmålene