Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Linn Blohm: "Vi lavede for mange fejl"

FCM Håndbold led sæsonens første nederlag på hjemmebane, da de norske mestre fra Larvik vandt Champions League-kampen med 28-24 (18-11).

Se kampen i tal HER

FCM Håndbold har på hjemmebane vundet over den ene europæiske storklub efter den anden, men de mangedobbelte norske mestre blev altså en for stor mundfuld for midtjyderne.

Nordmændene satte tingene mere eller mindre på plads i første halvleg, hvor især Sandra Toft var storspillende mellem stængerne.
4-4 blev hurtigt til 4-10 i norsk favør - og nordiske naboer kunne gå i omklædningsrummet med en solid pauseføring på 18-11.

I anden halvleg kom midtjyderne lidt bedre med i kampen og kom hurtigt på 16-20, men Larvik var kyniske og Sandra Toft fortsatte storspillet.
FCM Håndbold kom aldrig tættere på og måtte altså indse, at sæsonens første hjemmebanenederlag var en realitet, da slutsignalet lød med en norsk sejr på 28-24.

"Vi fik egentlig en okay start på kampen, men så gik vi stå. Vi lavede for mange fejl og tabte alle vores dueller. Særligt defensivt var det ikke godt nok, og det koster mod et godt hold som Larvik", siger FCM-stregspilleren Linn Blohm til Herning Folkeblad.

[caption id="attachment_42194" align="alignnone" width="506"] Linn Blohm (FC Midtjylland)  Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER