Esben

Louise Kristensen forlænger med HC Odense

Pressemeddelelse:

To år mere til Louise K!


HC Odense LogoVi kan i dag offentliggøre at vores 22-årige højrefløj, Louise Kristensen, har skrevet under på en 2-årig kontraktforlængelse. Det betyder, at Louise er i HC Odense frem til sommeren 2017.

“Vi glæder os over, at Louise har valgt at forlænge med klubben. Louise har en forbilledlig indstilling til sporten, og er en utrolig professionel elitehåndboldspiller. Hun har et stort drive og mange ambitioner, og det er vigtigt for vores projekt,” siger direktør, Arne Buch.

Louise udtaler selv følgende omkring forlængelsen:

“Der er ikke noget sted, hvor jeg kunne have det så godt, som jeg har det i Odense. Der er gode folk i og omkring klubben og det betyder rigtigt meget for mig. Jeg er glad for trænerteamet og mine holdkammerater og Odense og jeg er et godt match ift. ambitioner, niveau og træningsmiljø.”

Også cheftræner, Flemming ‘Tuborg’ Larsen ser frem til, at Louise skal være i HCO i yderligere to sæsoner:

“Vi glade for at Louise har valgt at forlænge med os. Vi har virkelig set hendes potentiale i de seneste kampe, hvilket også er blevet belønnet med hele to kåringer til Rundens Hold. Men Louises udvikling er ikke noget, hun er kommet sovende til. Hun er enormt træningsflittig – til træning er hun den første på banen, og den sidste, der forlader banen. Hun vil håndbold 100% og hun passer perfekt ind i vores setup. Vi vil have spillere, der er syge med håndbold, og det er Louise i høj grad, og vi glæder os til at være med til videreudvikle hendes store potentiale.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER