Esben

Markant forstærkning tilknyttes Skive fH

Til sommer får klubben solid tilgang af rutinerede Peter Krogh, som vender hjem fra et 2-årigt ophold på Færøerne.

Peter har noget det fleste misunder, og det glæder cheftræner Ole Bitsch sig til at tilføre Skive-mandskabet.

”Det er for Skive fH en utrolig stærk signing. Jeg har selv arbejdet sammen med ham i Randers, og jeg kender ham fra vores fælles tid i Viborg. Jeg synes at han er en enorm spændende spiller med et kæmpe uforløst potentiale, og det håber jeg vi kan udfolde her i Skive. Jeg er sikker på at med ham og den højre back-konstellation vi får i næste sæson, så skal det nok blive spændende”,

forklarer cheftræneren, før hanfremhæver den særlige kompetence.

”Peter Krogh er atypisk, eftersom han skyder lige godt med begge hænder. og nej, han er ikke bare
gennemsnitlig. Han er en kanon skytte, så det kan publikum godt glæde sig til. Det giver nogle flere
muligheder for at åbne modstanderens forsvar op – også i forhold til at være en trussel, hvilket frigiver
plads til holdkammerater. Jeg forventer at han kan blive en publikumsyndling, for han har virkelig nogetekstraordinært”, beretter Ole.

I 2015 tog Peter springet til Færøerne, og på trods af en begrænset sportslig udfordring, så føler han, at han på det menneskelige plan har udviklet sig meget.

”Jeg har mødt en del nye mennesker igennem H71, der hver især har ageret som en familie for mig, hvilkethar gjort det til 2 uforglemmelige år. De har hjulpet mig med alt, og jeg har aldrig følt mig alene. De haraltid været min backup, og der har altid været en man kunne snakke med, samt spørge efter en hjælpendehånd. På familiefronten er min kæreste og jeg blevet forældre, så det giver også nogle omvæltninger”, fortæller Peter selv.

Som snart 27-årig har sulten for håndbold på et højere niveau igen meldt sig.
”Det der taler for at tage hjem, er at jeg gerne vil prøve mig af inden det er for sent. Min familie og jeg har snakket om at prøve noget nyt i Danmark, hvor min kæreste skal ned og læse. Alt i alt har det været en fælles beslutning, hvor vi står tilbage med en god følelse. Min sportslige ambition er at spille så længe kroppen kan holde til det. Nu kommer jeg igen på et højere niveau efter to år på Færøerne, og det var mitmål. Så må vi se hvad tiden viser”, forklarer tohåndsskytten.

Peter har været en ombejlet herre, men i Skive fH, tror han at totalpakken er fundet.
”Jeg har det sidste år fået rigtig mange tilbud fra andre klubber, men personligt er Skive fH den klub dertiltalte mig mest. Der er mange gode spillere, og de er ved at bygge noget nyt op på et spændendegrundlag. Jeg kender Ole fra tidligere, og han har selvfølgelig været med til at få mig til klubben.

Sidst ligger Skive i øvrigt også tæt på min familie og venner, så det er helt perfekt”, fortæller Krogh, der har en håndboldmæssig fortid i Aalestrup, Aars og Viborg HK

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER