Esben

Meddelelse fra SK Aarhus

Stafetten gives videre

Der er i går blevet afholdt bestyrelsesmøde i SK Aarhus Elitehåndbold A/S. Mødet blev afholdt i forlængelse af det orienteringsmøde, som i forgårs (tirsdag d. 21. februar) blev afholdt af den gruppe, som står bag planen for fremtidens dameelitehåndbold i Aarhus – AARHUS UNITED. På bestyrelsesmødet blev der truffet beslutning om at lade stafetten gå videre, således at gruppen bag AARHUS UNITED kan arbejde videre med sin plan.

Direktør Thomas Gielfeldt udtaler: ”Vurderingen er, at AARHUS UNITED er et bæredygtigt projekt med en langsigtet plan, derfor har den nuværende bestyrelse besluttet entydigt at bakke op omkring dette initiativ. Vi håber på og ønsker det allerbedste for håndbolden og fællesskabet og ønsker alt muligt held og lykke til gruppen bag projektet”.

I forhold til indeværende sæson, så afvikles sæsonen som planlagt og alle forpligtelser overholdes. SK Aarhus Elitehåndbold A/S vil sideløbende stille og roligt blive afviklet, indtil selskabets drift ophører  den 30. juni 2017.

Inden for den nærmeste fremtid vil AARHUS UNITED gå i gang med forberedelserne til sæson 2017-2018 ud fra deres plan. Mere info følger.

[caption id="attachment_39519" align="alignleft" width="506"] 2017.01.13 / Håndbold - Primo Tours Ligaen / SK Aarhus - Viborg HK, Vejlby-Risskov Hallerne / Foto: Johnny Pedersen/e-image.dk[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER