Håndbold Nyheder

Medie: Norsk landsholdsbobler skal erstatte Freja Cohrt

Midtjyllands Avis skriver i dag, at den ambitiøse håndboldklub Silkeborg-Voel er tæt på at finde en erstatning for venstrefløjen Freja Cohrt, som i næste sæson skifter til Odense Håndbold. Ifølge avisen er klubben tæt på at få en aftale med den norske fløjspiller Hege Bakken Wahlquist, som er inde omkring det norske bobler-landshold.

Avisen skriver, at den norske spiller, som lige nu er i TTH Holstebro, passer perfekt som afløser for Freja Cohrt. Hverken klubben eller cheftræner Jakob Andreasen har bekræftet klubskiftet, men Europamester følger op på sagen.

Freja Cohrt (#6) skifter i næste sæson til Odense Håndbold Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.