Kristina Loncar

Melsungen forlænger med stregspiller

[caption id="attachment_28649" align="alignnone" width="300"]Marino Maric forlænger med MT Melsungen frem til 2019 - Foto: Alibek Käsler Marino Maric forlænger med MT Melsungen frem til 2019 - Foto: Alibek Käsler[/caption]

Marino Maric og tyske MT Melsungen forlænger deres samarbejde frem til 30. juni 2019, skriver klubben i en pressemeddelelse på deres hjemmeside.

En kroatisk juvel
Han har haft en forrygende slutrunde med det kroatiske landshold, som endte med at snuppe bronzemedaljen i Polen, og viste her, at han er en stregspiller, der hører til på den øverste hylde. MT Melsungen er derfor lykkelige over, at de to parters samarbejde fortsætter tre år endnu.

- Da Marino kom til klubben i 2014, var jeg ikke i tvivl om, hvilke dispositioner og hvilket potentiale han har. Derfor vidste vi allerede på daværende tidspunkt og håbede på, at han ville slå igennem hos os, og det står klart nu, at det blev tilfældet. Han er en anden type spiller end Felix Danner, og derfor komplementerer de hinanden rigtig godt på stregpositionen. Ja, man kan sige, at Marino er en juvel for os, og det glæder os, at han forbliver i klubben de næste tre år, siger MT Melsungens træner, Michael Roth.

Drømmer om Champions League
Den 25-årige kroatiske stregspiller, der er på sit andet år i den tyske Bundesligaklub, glæder sig ligeledes over det videre samarbejde.

- Selvfølgelig er jeg glad for, at jeg kan få lov til at fortsætte med at spille for MT. Jeg er meget tilfreds med at være her. Vi har et rigtig godt mandskab, og derfor kunne jeg godt tænke mig at opnå mere med dem. Hvad denne sæson angår, tænker jeg, at en 5.plads er realistisk, hvis alt forløber optimalt, måske bliver en 4.plads endda mulig. Min drøm er at spille i Champions League med MT, siger Marino Maric.

Den 1.96m høje stregspiller kom til MT Melsungen i 2014 fra kroatiske Zagreb. Indtil videre har han i alt spillet 55 kampe for den tyske klub, og scoret 148 mål.
Han har trukket den kroatiske landsholdstrøje over hovedet 40 gange, og hentet 41 mål hjem til de ternede kæmper fra Balkan.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER