LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Esben

Mette Bejder skifter fra Ajax til Lyngby

Pressemeddelelse:

Lyngby har sikret sig den talentfulde venstre back Mette Bejder der har fået sin håndboldop-dragelse i det midtjyske, nærmere betegnet FC Midtjylland, hvor hun i perioden som 2-års yngling og 1-års senior var en del af Ligatruppen.

Sidste år flyttede Mette så til København hvor det var Ajax der blev hendes nye klub.

Men Mette har nu valgt at flytte teltpælene lidt nord på til Lyngby Håndbold Klub.

”Vi er rigtig glade for at Mette Bejder valgte os. Vi har haft nogle gode samtaler med hende og vi tror på at hun vil kunne fylde hullet ud efter Frederikke Gulmark, der jo i den kommende sæson tørner ud for Randers i Ligaen. Vi har lavet en 2-årig aftale med Mette som jeg er sikker på vil falde godt til i Lyngby” siger Lyngbys sportschef Stig Oest.

Mette Bejder siger om sit klubskifte:

”Jeg har kun hørt godt om Lyngby og de samtaler jeg har haft med Brian Stokholm (cheftræ-ner) og Stig (sportschef) har kun bekræftet det jeg har hørt om klubben. Jeg er kun 21 år, og det er derfor vigtigt at jeg hele tiden udvikler mig som håndboldspiller. Og det er jeg sikker på jeg kan i Lyngby, der jo til den nye sæson har fået mange nye spillere på holdet, som jeg glæder mig til at blive en del af” udtaler Mette Bejder.

Udover Mette Bejder har Lyngby sikret sig følgende spillere til den kommende sæson:

På mål har vi Louise Pettersson (fra Ydun) og den meget talentfulde Emilie Jacobsen (fra HIK).

Derudover har vi på højrefløjen Cecilie Hartzberg, der er tilbage efter en skulderskade samt Camilla Brønnum (højre back fra Rødovre), Sofie Kristensen (playmaker fra Ydun) samt Julie May stregspiller der kommer fra DHG Odense.

”Vi er rigtig godt tilfredse med den trup vi lige nu har, men arbejder fortsat på at tilknytte yderlige en spiller eller to” slutter sportschef Stig Oest.

[caption id="attachment_31857" align="alignleft" width="505"]Mette Bejder Mette Bejder[/caption]

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder