Mia
Falk (nr. 5)gør plads for Mette Sjøberg i sidste
sæsons indvielseskamp i Horsens Forum, foto Rosenkilde
europamester.dk:
Hvor gammel var du da du startede på håndbold?? Mia Falk: 5 År
europamester.dk:
Hvilke klubber har du spillet i?? Mia Falk: 2. Jeg startede i GHT (Grumstrup, Hovedgård
og Tvingstrup) og flyttede som 2. års pige til Vrold Skanderborg,
hvor jeg spillede i to sæsoner og flyttede derefter som
2. års junior til Horsens hvor jeg nu er ved min 6. sæson.
europamester.dk:
Har du gået til andet sport end håndbold?? Mia Falk: 3.Jeg har også prøvet kræfter
med andre sportsgrene såsom svømning, fodbold og
tennis. Det blev dog hurtigt håndbolden som vandt mest interesse
europamester.dk:
Har du nogen gange - måske som ungdomsspiller - været
ved at stoppe fordi du synes kravene var for store Mia Falk: Nej aldrig. Der har da selvfølgelig
været gange hvor man lige har overvejet om det er det værd.
F.eks. de gange hvor man for 117 gang i træk har måttet
melde afbud til de samme kammerater fordi man skulle træne
eller spille.
europamester.dk:
Hvordan gik det til, at du lige blev stregspiller?? Mia Falk: Da jeg startede havde jeg i en kort periode
min mor som træner, og hun var meget fascineret af stregspilspladsen,
så hun fik mig hurtigt rykket ind på streget, hvor
jeg har været siden. Jeg har dog også spillet både
back og playmaker og fandt da også til min første
samling med U-landsholdet ud af, at jeg var blevet udtaget som
playmaker. Det blev dog hurtigt lavet om, da det viste sig at
det gik bedre med ryggen mod målet.
europamester.dk:
Du har været med U landsholdet til VM, men står ikke
noteret for Y landskampe, hvor gammel var du, da du første
gang mærkede, at du måske kunne drive det til noget
i håndbold?? Mia Falk: Jeg kan ikke præcis huske, hvornår
jeg for alvor begyndte at se perspektiver i det med håndbolden,
men jeg tror, det var, da jeg var omkring 16 og kom til Horsens
HK. Træner Benny Brandt havde på det tidspunkt ( i
2000 ) startet med et projekt som hed Talentudvikling 2000, som
jeg blev en del af. Her oplevede jeg stor opmærksomhed og
tiltro fra træner og andre, og det styrkede mine egne ambitioner.
Det var nok der håndbolden for alvor fik første prioritet.
Mia
Falk, Ane Brustuen og Sarah Holmgren, dansk, norsk og svensk
stregspiller. I næste sæson genforenes Moa Falk
og Sarah Holmgren i FCK håndbold,
foto Rosenkilde
europamester.dk:
Som barn havde du nogle særlige håndboldspillere du
så op til og hvis du havde, hvem var det?? Mia Falk:Ja jeg fulgte altid med, når der var
håndbold i fjernsynet. Især husker jeg Guldpigerne
fra 1996 og især Tonje Kjærgård, Anne Dorthe
Tanderup, Anja Andersen, Camilla Andersen
europamester.dk:
Hvis du lige på stående fod skulle pege på 3-4
stregspillere i dansk eller international håndbold, som
kan imponere dig, hvem ville du så pege på?? Mia Falk: Jeg synes, at Ljudmila Bodnieva fra Krim er
virkelig dygtig, hun har en super god fysik og er rigtig træfsikker.
Ellers har vi også nogle rigtig dygtige strege i den danske
liga. F.eks. Isabel Blanco, Olga Assink, Karen Brødsgård
m.fl.
europamester.dk:
Kan man lære noget af af andre stregspillere, altså
kan fx en Mia Falk lure en Olga Assink nogle tricks af, eller
?? Mia Falk: Ja jeg synes, at man kan lære meget
af at se på andre stregspiller. Både ved at blive
mere bevidst om egne talenter og mangler, og så selvfølgelig
lære nye ting
europamester.dk:
Hvad med andre sportsgrene, kan vi som håndboldfolk lære
noget fra andre idrætsgrene?? Mia Falk: Ja jeg tror, det ville være rigtig godt
at bruge andre sportsgrene som supplement til den træning
vi normalt har i hallen. Vi har lige nu gymnastik en gang om ugen,
og det synes jeg er rigtig godt.
europamester.dk:
Hvilke nogen ting synes du er de vigtigste kvalifikationer for
en stregspiller?? Mia Falk: Fysisk styrke, overblik og forudseenhed, eksplosivitet
og at kunne gribe bolden i selv de sværeste situationer.
europamester.dk:
Hvis du nu ser på dig selv som håndboldspiller, hvad
synes du er dine styrker og hvor kan du måske forbedre dig? Mia Falk: Jeg har en god størrelse og fysik,
og en god teknik. Nogle af mine mangler er nok at jeg stadig mangler
noget, hvad angår grundlæggende styrke og kondition,
Jeg mangler noget hurtighed og eksplosivitet og så selvfølgelig
en masse erfaring!
europamester.dk:
Hvordan forbereder du dig til en kamp? Mia Falk: Jeg sørger altid for, at jeg har mindst
nogle timer inden vi mødes til kamp, hvor jeg har ro omkring
mig, hvor jeg hviler og fokusere på kampen. Selvfølgelig
er det også vigtigt, at jeg har fået nok mad og vand
i løbet af dagen, for at kunne holde til kampen.
europamester.dk:
Har du nogle ritualer før en kamp? Mia Falk: Jeg har ikke nogen specielle ritualer før
en kamp, andet end at jeg som reel har lidt nervøs energi,
som jeg skal gerne skal af med. Så der bliver oftest pjattet
og grinet lidt med de andre, når vi klæder om.
europamester.dk:
Hvor meget tid bruger du på typisk på håndbold
om ugen? Mia Falk: Vi har fem hal-træninger a ca. 2 timer,
om ugen + to gange styrketræning. Det er selvfølgelig
afhængigt hvor mange kampe vi har og hvis der er variationer
i programmet.
europamester.dk:
Hvad laver du ved siden af at være håndboldspiller? Mia Falk: Lige nu arbejder jeg som assistent for en
dyrlæge. Det har jeg gjort siden august. Jeg holder klinikken
ren og pæn, assistere under operationer og konsultationer
osv.
efter
pokalsejren i 2004 - fra venstre Mia, Heidi Søndergaard
(skjult), Pernille Larsen og Tove Seest,
foto Rosenkilde
europamester.dk:
Du skifter fra næste sæson til FCK Håndbold
- hvorfor lige FCK ?? Mia Falk: Mit valg af FCK som ny klub skyldes nok, at
jeg for det første syntes, at det var på tide at
prøve noget andet. Horsens HK er ligesom min barndomsklub
og jeg har altid været glad for at være i klubben,
men jeg trænger også til at prøve nye udfordringer.
FCK virker som en klub med ambitioner og den har en masse dygtige
spillere, så jeg tror, at det er en klub som kan drive det
vidt. Og det vil jeg da gerne være en del af. Derudover
så virker byen København også enormt tiltrækkende
på mig. Der sker rigtig meget derover og det bliver da spændende
at prøve at leve i en "storby". På sigt
kan jeg også godt tænke mig at læse videre og
det er der jo alle muligheder for i København.
europamester.dk:
I FCK bliver du genforenet med Sarah Holmgren, mens du i Horsens
spiller sammen med din gamle makker fra U landsholdet Marianne
Bonde - kan du kort beskrive de to som håndboldspillere Mia Falk: Sarah Holmgren har en rigtig god fysik og
forstår virkelig at tage ved, både til træning
og kamp. Hun er en super god forsvarsdirigent og læser spillet
godt. Sarah har været en rigtig god vejleder og forbillede
for mig i Horsens. Marianne Bonde synes jeg er en rigtig talentfuld
stregspiller. I den korte tid hun har været i Horsens har
hun allerede udviklet sig meget. Hun har en god vilje og gejst.
Derudover er hun også en rigtig god holdkammerat.
europamester.dk:
Hvilke 4 hold tipper du kommer i slutspillet i denne sæson Mia Falk: Jeg tror, at Slagelse, Viborg, Ålborg
og FCK kommer i slutspillet i år.
europamester.dk:
Tror du FCK kan fravriste Slagelse den danske håndboldtrone
på lidt længere sigt Mia Falk: På sigt tror jeg, at FCK på sigt
kan blande sig helt i toppen og også blive danske mestre.
Ambitionerne og vijlen er der, men jeg tror ikke at planen er,
at det skal gå så hurtig.
europamester.dk:
Hvad er din største oplevelse som håndboldspiller? Mia Falk: Min største oplevelse som håndboldspiller
er indtil videre, at blive udtaget til landsholdets bruttotrup.
europamester.dk:
- og hvad er din største ambition? Mia Falk: Min største ambition er, at komme
med til en slutrunde og det kunne jo være rigtig fedt, at
prøve at vinde noget med landsholdet.
Isabel
Blanco og Mia Falk - med et vist forbehold er spilleren i
midten den tidligere landsholdsspiller Pernille Jørgensen,
billedet har efterhåndenet par år på bagen,
foto Rosenkilde
europamester.dk:
Hvem tror du vinder VM i håndbold? Mia Falk: Jeg tror, at kampen om medaljerne ved VM i
Rusland kommer til at stå mellem Korea, Rusland og Danmark.
Men det er svært at forudse, for der skal nok komme et hold
som vi endnu ikke har set så meget til. (Mia Falk svarede
på spørgsmålene inden VM gik i gang, red. anm.)
europamester.dk:
Hvordan tror du det går det danske landshold? Mia Falk: Jeg tror, at det kommer til at gå Danmark
rigtig godt. Jeg synes tit, at det danske damelandshold har en
evne til at blive endnu bedre og stå tættere sammen,
når de først kommer af sted og det bliver alvor.
Så jeg tror helt sikkert på det danske hold.
europamester.dk:
Landsholdsspillerne bliver efterhånden nærmest dyrket
som rockstjerner, hvordan har du det med at skrive autografer
og være et kendt ansigt? Mia Falk: Det med at blive genkendt på gaden,
har jeg nu ikke oplevet så meget til. Selvfølgelig
har jeg prøvet det lidt med landsholdet, men jeg tror mest
det er de spillere som har spillet en slutrunde som folk genkender.
De er jo i en periode blevet disponeret meget i tv. Men ellers
må man jo tage det som det kommer. Det følger jo
med.
Baggrund
- udenfor banen
europamester.dk:
kan du fortælle lidt om din baggrund som person - hvor kommer
du fra, hvor har du gået i skole og den slags? Mia Falk: Jeg er vokset op i en lille by nord for Horsens,
som hedder Hovedgård. Jeg har to ældre søskende,
så jeg er en rigtig efternøler. I 1998, da jeg var
15 år, flyttede vi så til Horsens, mens jeg fortsatte
min folkeskole i Hovedgård. I 10. klasse tog jeg på
Efterskole. Et rigtig fedt år med masser af spas og løjer
og lidt håndbold. Jeg trænede hjemme i Horsens hver
onsdag og så ellers i weekenderne. Efter efterskolen har
jeg gået fire år på Horsens Amtsgymnasium med
Team Danmark støtte. Det var fire år som gik lidt
op og ned, både fordi jeg var en del væk med ungdomslandholdet
og fordi sæsonperioden krævede meget energi.
europamester.dk:
Har du nogle interesser/hobby udover håndbold? Mia Falk: Udover håndbold (???) kan jeg lide,
at bruge min sparsomme fritid på at besøge venner
og familie.
europamester.dk:
Hvilken cd hører du for tiden? Mia Falk: For tiden hører jeg meget Coldplays
cd "Parachute". Ellers hører jeg også meget
Lauren Hill, Tory Amos, Kashmir, U2, Blue Foundation, Zero 7 m.
fl.
europamester.dk:
Nævn en yndlingsfilm eller to Mia Falk: yndlingsfilm må nævnes Trainspotting,
American Historie X, Motorcykel diary og Vild Med Mary. Derudover
elsker jeg Det Brune Punktum rigtig rigtig højt.
europamester.dk:
Hvilken bog har du sidst læst Mia Falk: Jeg har sidst læst "DaVinci Mysteriet".
Har tænkt på, at give mig i kast med Harry Potter
bøgerne. De skulle jo være virkelig gode.
europamester.dk:
Hvad er dit favorit-tv program Mia Falk: Har nok ikke rigtig noget favoritprogram,
men ser gerne Ørnen og Krøniken. DR2 laver også
rigtig sjov satire. Har også set noget af Paradis Hotel,
springfyldt med intriger.
slut
på interview - 1.000 tak til Mia Falk for de spændende
og udførlige svar
Mia
Falk - på vej op mod nye håndboldoplevelser, stregspilerens
plads i moderne håndbold bliver større og større
- stregspillere som Mia Falk, Kamilla Kristensen, Liza Olsen
og den helt unge Stina Eriksen gør at landsholdet kan
se fremtiden meget trygt i møde på den centrale
plads som pivot,
foto Rosenkilde