Jesper

Mors/Thy snakker kontrakt med norsk bagspiller

Mors/Thy Håndbold meldes meget interesserede, og i tæt kontakt, med den norske venstreback Erik Thorsteinsen Toft. Erik Toft spiller til daglig i norske Elverum HH, og har i denne sæson haft pæn succes i blandt andet Champions League.

Erik Toft har kontraktudløb til sommer og derfor har Mors/Thy også lagt stor interesse mod nordmanden.

- "Jeg kan bekræfte, at vi er i kontakt med Erik Thorsteinsen Toft, men jeg vil ikke kommentere yderligere om indholdet", fortæller sportsdirektør i Mors/Thy, Henrik Hedegaard, til Østlendingen.

Henrik Hedegaard lægger heller ikke skjul på, at Erik Toft og Mors/Thy kunne være et rigtig godt match.

-"Vi er en klub som passer godt til en spiller som Erik Toft. Vi har en profil, som passer godt for unge spillere, som ønsker at være her i 2 til 4 år, og derefter søge videre. Jeg vil sige, at Erik Toft har et DNA som ville matche os godt", slutter Henrik Hedegaard.

Fra den kommende sæson får Mors/Thy Håndbold ny cheftræner, da Jan Paulsen drager videre til Randers HH. Den nye cheftræner hedder Søren Hansen, nuværende assistenttræner i TTH Holstebro, og den kommende cheftræner er tydeligvis ved at sætte sit eget præg på den kommende sæson i Mors/Thy.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER