Håndbold Nyheder

Morten Henriksen: “Vi skal op på vores topniveau for at få point”

SønderjyskE spiller senere i dag en vigtig kamp, når de på hjemmebane tager i mod kontrastærke GOG.

Hjemmeholdet har revanche til gode, da de to mandskabers første møde endte med en storsejr til fynboerne på hele 36-27.
Og revanche er netop det, som holdets cheftræner Morten Henriksen håber på at få og opskriften til sejr er klar:

“Hvis vi skal have chance for at hente point er forudsætningen at vi får afsluttet ordentligt, at vi får styr på vores returløb og som om det ikke var nok, skal vi også være klar når de kommer med deres 2. fase. Fynboerne er giftige i stort set alle facetter af spillet, så vi skal op på vores topniveau for at få point”, siger Morten Henriksen til klubbens hjemmeside.

Kampen spilles i Broager Sparekasse Skansen klokken 19.00.