Esben

Nick Szwiec får stor rolle hos Ajax

Nick Szwiec skal - blandt meget andet – være ny assistenttræner hos Ajax København Dame 1

Ajax København har til den kommende sæson givet Nick Valentin Szwiec – et af Københavns største trænertalenter - en tredobbelt rolle på dame/pigesiden i klubben.

Nick skal være assistentræner for vores Dame Senior 1 hold, som har været med i toppen af i 1. division de sidste sæsoner, Nick skal også være assistenttræner på det fantastiske U18 pige hold, som vi får næste sæson, og sidst men ikke mindst skal Nick være Eliteansvarlig for U18-U16-U14 piger. Selv om Nick bliver udfordret den kommende sæson, er vi i ledelsen i Ajax København ikke i tvivl om, at Nick vil løse opgaverne i fin stil og med stor kløgt.

Nick startede for 7 år siden med at træne U12 piger, og Nick har sideløbende med, at han har tilegnet sig den nødvendige teoretiske viden, arbejdet sig ”op i gennem rækkerne”. Nick har skabt gode resultater for de hold, han har arbejdet med, men Nick har også haft stor indflydelse på den individuelle udvikling, som mange af Ajax pigetalenter er gået igennem – ja, der er flere, som allerede er blevet så gode, at de har fået debut på Ajax DS1 og på diverse U-landshold.

Nick skal nu have chancen for at arbejde på det højst mulige niveau i klubben, hvor teamet omkring DS1 glæder os til at byde ham velkommen, og vi er sikre på, at Nick kan tilføre både holdet og teamet omkring holdet noget nyt og spændende.

Noget af det vigtigste i Ajax er at sikre den ”røde tråd” i det sportslige setup, og her har vi valgt også at give Nick en nøglerolle. Nick skal dels assistere Jakob Fryd på det U18 pige hold, som vi forventer os meget af den kommende sæson – et hold, hvor Nick har fulgt en del af spillerne igennem flere sæsoner.

Derudover skal Nick som Eliteansvarlig sikre, at de mange spillere på Talentræning og på U-landsholdene, som vi har på pigesiden i Ajax, bliver ”nurset” bedst muligt. Nick skal således – i samarbejde de respektive holdtrænere og klubbens fysiske træner – sikre, at der bliver lavet planer og sat mål op for talenterne. Nick skal også sikre, at der er det rette forhold mellem, at talenterne bliver udfordret og at talenterne bliver beskyttet. De skal jo blomstre, men de må aldrig afblomstre for hurtigt pga. dårlig planlægning.

Nick siger om sine nye jobs: ”Jeg glæder mig til at tage steppet op på seniorniveau og være en del af et professionelt trænerteam. Jeg kan også arbejde videre på U18 med nogle af de piger, som jeg har arbejdet med i flere år. Endelig interesserer talentudvikling mig meget, og jeg er rigtig glad for at have fået en nøglerolle i vores elitesetup, hvor jeg skal sikre de bedste rammer for klubbens mange talenter.”

Vi ønsker Nick held og lykke med de nye udfordringer, og vi er ikke i tvivl. Nick bliver en stor succes.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER