Stefan Holmager Larsen

Nordjysk eliteprojekt på kurs mod 1. division

Den nordjyske elitesatsning Team Aabybro, der skal forsøge at samle stumperne op efter det forhenværende Aalborg DH, tordner mod en tilværelse i landets næstbedste række.

Efter første halvdel af sæsonen i 2. division er holdet noteret for lutter sejre - En fornem pointhøst som placerer nordjyderne på rækkens dukseplads med fire point ned til Ikast FS 2 på andenpladsen.

I weekenden slog holdet Hornbæk med 27-21 efter en kamp, hvor de tidligere ligaspillere Nanna Kjær Jensen, Julie Aagaard og Thilde Mathiesen brillerede med tilsammen 18 mål.

Med sejren er holdet halvvejs igennem sæsonen, og kan altså gå tilfredse på juleferie med vished om, at holdet er godt på vej mod en oprykning til 1. division, som er klubbens erklærede målsætning i denne sæson. Hvis det skulle lykkes, er planerne efter sigende, at klubben vil rykke fra Aabybro og ind til Aalborg, hvor et nyt håndboldflagskib skal bygges op i Nordjylland.

[caption id="attachment_17519" align="alignnone" width="532"]Julie Aagaard og Nanna Kjær Jensen har sammen med Team Aabybro fået en god start på sæsonen i 2. division. Foto: Team Aabybro Facebook Julie Aagaard og Nanna Kjær Jensen har sammen med Team Aabybro fået en god start på sæsonen i 2. division. Foto: Team Aabybro Facebook[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER