Håndbold Nyheder

Nordsjælland Håndbold satser på at tage endnu et skridt nærmere ligaen

Optaktsmeddelelse:

Vi møder Korsør-Slagelse Elite på hjemmebane i Helsinge
Efter den vigtige sejr søndag på udebane mod Lemvig – skal NH allerede i kamp onsdag aften, hvor dagens modstander er Korsør Slagelse Elite. Kampen spilles i Helsinge Hallerne.
Da holdet mødtes i Korsør i efteråret vandt NH med 6 mål – 28-22.

Korsør Slagelse Elite er for tiden placeret på sidstepladsen med 7 point for 21 kampe mod NH’s 38 point for samme antal kampe, så det er bund og top der tørner sammen. Korsør-Slagelse Elite har senest mødt Fredericia HK, hvor holdet tabte 25 – 32.
Der er ingen tvivl om, at spillerne efter – den til tider hårde kamp søndag aften – og den efterfølgende lange hjemtur –  holdet kom først hjem tidlig mandag morgen –  sidder lidt i kroppen, men spillerne vil gøre alt for at vise det trofaste hjemmepublikum at aftenens kamp skal vindes.

Så vidt vides er alle mand klar til endnu en kamp, hvor der gerne efter 60 min. er yderligere 2 point på tavlen, og endnu et skridt nærmere ligaen.
Så kom og støt op om holdet onsdag den 8. marts 2017 kl. 19.00 i Helsinge Hallerne.