Stefan Holmager Larsen

Ny forlængelse: OL-vinder fortsætter i SK Aarhus

Det succesfulde Boxer Dameligamandskab fra SK Aarhus har været en af sæsonens helt store positive overraskelser i denne sæson, hvor det blandt andet er lykkedes holdet at stjæle point fra helt store hold som Randers HK og Viborg HK.

En af ingredienserne til denne opskrift på succes er blandt andet en lang række talenter til at krydre ligatruppen, og sådan kommer det også til at se ud fremover. SK Aarhus har nemlig sikret sig en forlængelse af kontrakten med 18-årige Julie Pontoppidan.

- 18-årige Julie har i år fået spilletid i en del kampe og har gjort det rigtig, rigtig godt! Der er ingen tvivl om, at Julie har et stort potentiale og at hun med den rette træning og udvikling kan nå rigtig langt med sit håndboldspil, skriver klubben blandt andet på sin facebookside.

Julie Pontoppidan har i flere år været inde omkring diverse ungdomslandshold, ligesom hun blandt andet har været med til at vinde guld ved ungdoms-OL. Desuden var hun sidste sæson også en del af den trup, der var med til at spille SK Aarhus op i ligaen.

Aarhusianerne har tidligere forlænget aftaler med blandt andre profilen Mette Tranborg.

[caption id="attachment_18393" align="alignnone" width="300"]Ajax Ny forlængelse i SK Aarhus. Foto: Eventmedia[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER