Esben

Ny VM-storsejr til U18 pigerne

U18 pigerne fik hurtigt afkodet Argentina - og så blev der løbet kontra

Efter endnu en storsejr – denne gang på 39-18 over Argentina – er de danske U18 piger onsdag klar til at skulle spille med i knock-out kampene ved VM i Makedonien. Selv om holdet fortsat mangler to kampe i det indledende gruppespil.

”Vi fik en kærkommen mulighed for at spare nogle af de spillere, der skal trække et stort læs senere samtidig med, at de, der normalt ikke får så meget spilletid, virkelig trådte i karakter. Især gjorde en spiller som Mie Højlund det rigtigt godt,” siger Flemming ”Tuborg” Larsen fra Makedonien.

dag leverede Argentina en pæn overraskelse, da holdet meget uventet slog de makedonske værter med 24-22, og i starten af dagens opgør fulgte sydamerikanerne med til 3-3, før danskerne med fem scoringer i træk reelt afgjorde kampen.

Pausestillingen 21-12 blev støt og roligt udbygget efter pausen, hvor argentinerne først fik scoret efter 11 minutters spil

”Vores forsvar stod solidt og vi fik løbet en masse kontra. Og så glæder jeg mig meget over, at stregspillet var så fint, som det var i dag,” siger landstræneren videre.

De danske piger har fridag i morgen, torsdag, hvor de skal ud i det blå og kigge på vandfald. Og herefter venter der en kamp mod Makedonien fredag og det, der ligner en gruppefinale Rumænien lørdag. Ligesom Danmark er rumænerne gået ubesejret gennem de første kampe i VM’s Gruppe C.

Danske målscorer

Ronja Johansen 7, Sara Hald 7, Sanne Beck Hansen 5, Maria Lykkegaard 5, Suzanne Bækhøj 3, Mie Højlund 3, Lærke Nolsøe Pedersen 3, Celine Kristiansen 2, Mai Kragballe 2, Mette Thyrsted 1, Line Skak Nielsen 1

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER