Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Nykøbing Falster Håndbold er videre i Europa

Nykøbing Falster Håndbold spillede i aftes returopgøret mod polske Pogon Stettin i EHF Cup. Det danske hold vandt sikkert 33-28 (17-15) og har derfor sikret sig videre avancement med en samlet målscore på plus 11 mål. Se kampen i tal HER

Hjemme i Scandlines Arena fik holdet en god start og var længe foran med 3-4 mål - polakkerne kom dog tilbage og udlignede til 11-11. Ved halvleg havde det danske hold en føring på 17-15.

Efter pausen var det pludselig det polske hold der havde teten og førte ved flere lejligheder. Ved stillingen 25-26 til Pogon Stettin lukkede NFH dog af og kunne til sidst juble over en sejr på fem mål.

Venstre fløjen Lærke Nolsøe scorede 10 mål og svenske Nathalie Hagman scorede 9 mål og de to havde altså sidste hånd på over halvdelen af det danske holds mål. Undervejs fik Pernille Holmsgaard en skade og Louise Kristensen et rødt kort.

[caption id="attachment_24760" align="alignnone" width="505"]NFH-jubel. Kamp i Boxer Dameligaen mellem Nykøbing Falster Håndboldklub og SK Aarhus, 20.9.2015 i Scandlines Arena, Nykøbing Falster. (EVENTMEDIA/Søren T. Larsen). NFH-jubel. Kamp i Boxer Dameligaen mellem Nykøbing Falster Håndboldklub og SK Aarhus, 20.9.2015 i Scandlines Arena, Nykøbing Falster. (EVENTMEDIA/Søren T. Larsen).[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER