Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Officielt: Niels Agesen til pokalvinderne fra Randers HK

Pressemeddelelse:

Det er med glæde, at Randers HK kan meddele, at vi nu har fundet cheftræneren, der skal føre Kronjyllands bedste håndboldhold videre.

Med virkning fra 1. juli 2017 tiltræder Niels Agesen i Randers HK på en 4 årig kontrakt.

"Niels Agesen kommer til Randers HK fra Nykøbing Falster Håndbold, hvor han har været en nøgleperson i opstarten af Nykøbing Falsters store håndboldsatsning.I Niels Agesen har vi fået en af de bedste trænere i den danske liga, som var det mål, vi gik efter i rekrutteringsprocessen.
Han har en lang historik i TTH Holstebro, hvor han gennem mange år ligeledes var ankermand for at flytte TTH fra midten af 1. division til en klub med både internationale titler og medaljer i danmarksturneringen. Niels Agesen har i TTH formået at levere resultater, selvom han ikke havde det største budget i ligaen. Opgaven i Randers HK kommer til at ligne denne.

Vi ledte efter en træner med ambitioner og topengagement, der kunne videreudvikle vores projekt, som kunne videreføre vores ideer og den DNA, som vi har i klubben - nemlig at have en gruppe dygtige topspillere og ligeledes have plads til at udvikle egne talenter til ligaspillere. Den træner har vi fundet i Niels, og hans meritter i forhold til vores mantra "talent, udvikling og resultater" taler for sig selv. Vi ønsker kontinuitet, og den har Niels tidligere vist, at han kan skabe.

Vores strategi er, sammen med en træner, der virkelig brænder for Randers HK og vores projekt, at bygge op over en flerårig periode. Derfor er Niels også ansat på en lang kontrakt. Vi ønsker at sikre, at han får mulighed for og ro til at tilrette trup, koncept og setup til hans tanker og vores fælles strategi," udtaler direktør Jens Jørgen Andersen fra Randers HK. Han fortsætter "Det er og har altid været et mål at være hele Kronjyllands hold, og derfor indgår Niels Agesen også i det store talentarbejde, der foregår i Randers HK regi og sammen med vores samarbejdspartnere på skolerne og i moderklubberne.

Det har generelt set været en lang, grundig og konstruktiv rekrutteringsproces for os. Og selvom Niels, af naturlige årsager, kom meget sent ind i vore overvejelser, var vi ikke i tvivl, da muligheden pludselig opstod og så tog det pludselig fart. I den sammenhæng kan jeg i øvrigt kun udtrykke respekt for NFH håndbold for at vægte personlige hensyn over alt andet." slutter Jens Jørgen Andersen.

Niels Agesen har følgende kommentar "Jeg ser frem til at arbejde i fællesskab med alle i og omkring klubben, for at Randers HK kan nå nye højder, både på og udenfor banen. Jeg har stor respekt for klubbens fundament, og det man har opnået de sidste mange år, og jeg vil ihærdigt arbejde for at implementere mine tanker til klubbens bedste".

[caption id="attachment_39809" align="alignnone" width="509"] Niels Agesen. Kamp i Boxer Dameligaen mellem Nykøbing Falster Håndboldklub og Team Tvis Holstebro, 18.11.2015 i Arena Næstved. (EVENTMEDIA/Søren T. Larsen).[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER