Nyheder 13. - 14. januar 2010

14. januar 2010:    

 

 

Cecotka

 

 

 

 

 

 

Gitte Brøgger

DHF vil udelukke SK Århus

Stor usikkerhed om SK Århus - både DHF og spillerne stiller krav som kan vise sig umulige at indfri

Det kommer næsten dagligt meldinger i pressen om at nu er SK Århus reddet eller nu er SK Århus færdige.

På flere opfordringer vil vi prøve at forklare hvad der er op og ned og hvor SK Århus i virkeligheden står.

For det første skal man gøre sig klart at SK Århus har to principielt forskellige problemer, som begge skal løses, hvis klubben skal reddes.

Det første problem er den aktuelle gæld - SK Århus har mange kreditorer, de største er Skat, spillernes løn der ikke er blevet udbetalt og så skulle den tidligere direktør Søren Brobjerg også have et millionbeløb til gode i klubben.

Derudover skylder SK Århus penge til bla. FCM for en TV kamp, man skylder penge til DHF, man skylder sikkert også husleje og forskellige leverandører, det kan fx. uden at vide det kan det fx. være vognmanden der kører holdet til udekampe, det kan være penge for catering i forbindelse med afvikling af sponsorarrangementer osv osv osv.

Den aktuelle gæld skal ud af Verden, for at forretningen kan køre videre.

Det andet problem er de løbende udgifter i resten af sæsonen - altså løn, skat, feriepenge osv til spillere, trænere og andre ansatte plus andre udgifter. Spillerlønningerne er klart den største post og det er derfor meget vigtigt for klubben at spillerne accepterer den lønnedgang på 25% som der er lagt op til.

Hvis ikke man kan få udgifterne til at passe med indtægterne, så kan det næsten være ligemeget.

problem 1 - gælden
Bedst som det så ud til at SK Århus havde fået aftalt med de forskellige kreditorer at de kunne nøjes med en mindre procentdel af deres tilgodehavende til "fuld og endelig indfrielse", dukkede DHFs Frank Smidt frem på banen med en udtalelse om at det ville være at stille SK Århus bedre end de andre klubber i ligaen, hvis man gik med til en akkord, så det ville DHF ikke være med til.

Nu er der nok ingen klubber der ønsker sig i SK Århus position - det svarer lidt til man sagde at folk der får kontanthjælp ikke skulle have det, fordi de på den måde bliver bedre stillet end andre der ikke får det. Ingen ønsker at stå med hatten i hånden og bede myndighederne om hjælp til at forsørge sig og ingen klubber ønsker at blive sendt til inkasso.

DHFs holdning betyder ikke at Århus ikke kan få en akkord, men hvis det skal behandles i skifteretten som en tvangsakkord mister klubben 4 point.

Iflg. DHFs love har forbundet mulighed for at udelukke hold der skylder forbundet penge fra turneringen - da SK Århus er i en betalingsstandsning MÅ de ikke betale noget af deres gamle gæld, heller ikke det til DHF og det kan betyde at SK Århus bliver udelukket fra kampene frem til klubben skal i skifteretten - DHF tager først stilling til udelukkelsen i næste uge, dvs SK Århus spiller mod Horsens, men man risikerer at blive udelukket fra kampene mod Team Tvis, Esbjerg og Odense GOG .

Hvis man derefter i skifteretten ikke kan få en frivillig akkord med DHF, risikerer man derudover at blive trukket 4 point.

Det er dyrt at være fattig må vist være konklusionen

problem 2 - spillerlønningerne
Her har det også været meldt ud i pressen at spillerne har accepteret at gå 25% ned i løn og at klubben derfor var reddet.

Det som der var sket var vistnok i virkeligheden at spillertruppen havde besluttet at man godt ville gå 25% ned i løn, hvis man til gengæld fik opfyldt nogle modkrav.

Det var noget med at man kunne få fri for at passe et job, der var noget med barselsorlov, en decideret overenskomst og iflg. andre kilder også indbetalinger til en pensionsordning.

I al fald var det krav som SK Århus bestyrelse slet ikke kunne imødekomme, så der er såvidt som vi kan vurdere det her torsdag aften slet ikke enighed mellem spillertruppen og ledelsen om hvad der skal sættes i stedet for de manglende 25%..

Forhåbentlig redder SK Århus skærene, holdet var i sidste sæson et særdeles frisk pust i ligaen og havde økonomien været til det, havde SK Århus måske i denne sæson været FCK og Viborgs største udfordrer,man havde både en god trup, man havde visionerne og det så rigtig godt ud og trods en masse problemer i denne sæson har spillere som Karin Mortensen, AS Okkels, majbritt Kviesgaard, trine Troelsen og Gitte Brøgger alle været store profiler i ligaen.


Håndboldskole i SønderjyskE

Så er der åbnet for tilmeldingerne til SønderjyskE Ungdoms Håndboldskole, som i år er fra 2. til 6. august.

Kasper har skrevet et lille stykke om håndboldskolen, som du kan se HER

Det plejer ikke at gå stille af sig, så overvejer man at tage en uge på håndboldskole er det nok ikke det værste sted, Stefann og Kasper som er håndboldskolens tovholdere har i al fald vist at de er nogle meget dygtige ungdomstrænere

Håndboldskolens trænere glæder sig til at se jer igen..:)

Antons fotos fra FCM - FCK

FCM - FCK 19-26

Som nævnt i går var Anton optaget af en familiesammenkomst i går og der er derfor ikke fotos fra hele kampen - det var nu pænt af Anton overhovedet at tage billeder fra kampen og nu hvor FCM tabte, så kommer vi nok over det.

Vi kan da lige tage med at Ikast Avis omtale af kampen kan ses på nettet på linket HER

Og at Herning Folkeblad denne gang gav til Trine Troelsen, der viste noget af det mod til at afslutte som angrebet virkelig har savnet, var der til Line som filg avisen udviste et sandt arbejdsraseri og endelig gik til Gro Hammerseng.

Uden det skal være for at undskylde nederlaget, så var FCM altså også uden både Katja Nyberg og Isabel Blanco.

Nu er der 10 dage til den næste kamp, som er på udebane mod Aalborg DH og det er en kamp som FCM bare skal vinde

Antons fotos ligger denne gang i et lidt andet format end normalt - vi eksperimenterer lidt med at lave fotoserierne på en lidt anden måde - filen ligger HER , den er lidt tid om at loade, men det skulle virke

Wiberg, Melgaard og Troelsen, foto Anton Nordestgaard

Har du set FCMs hjemmeside, som i dag har mere om kampen, hvor der er interview med Line og videoanalyse med Kenneth Jensen


Flere fotos fra Team Tvis Holstebro - Viborg HK

Som nævnt i aftes var Klaus Thøstesen med på sidelinjen til kampen mellem TTH og Viborg HK, Klaus fotoserie er nu på nettet på hfoto.dk

For en ordens skyld skal det også lige nævnes at Mads Skamris fotoserie også nu er online på msfoto.dk

Som man også kan læse på TTHs hjemmeside og på Dagbladets hjemmeside fik Mulle overrakt Dagbladets Talentpris på hele 15.000 kr

Her så lidt smagsprøver fra Klaus serie

Udover talentprisen fik Mulle sammen med Sandra og Louise Hein Jørgensen overrakt et diplom fra Holstebro Idrætsråd - diplomet blev for Mulle og Sandras vedkommende givet for debut på A landsholdet og for Louises vedkommende må det næsten være for debut på udviklingslandsholdet - foto Klaus Thøstesen
Kristine Lunde og Bojana Popovic - foto Klaus Thøstesen
Rikke Skov forklarer - foto Klaus Thøstesen
Kampen blev dømt af Malene Lyhtje (billedet) og Karina Christiansen, som man kan se på det blå mærke på Malenes bluse er det unge dommerpar blevet IHF dommere og kan nu dømme internationale kampe - foto Klaus Thøstesen
Katrine Lunde - et -fantastik foto af Viborg-keeperen, som i disse dage rygtes til Larvi, eftersom det jo var katrine Lundes oprindelige plan at fortsætte i Viborg, tror vi ikke rigtigt at hun allerede har lagt sig fast på en anden klub, men det bliver da spændende hvad de kummende uger bringer af nyt.foto Klaus Thøstesen

 

Rikke Skov, foto Klaus Thøstesen

 

 

 

 

 

 

 

Rikke Skov, foto Klaus Thøstesen

- pressemeddelelse fra Viborg HK

Miss Viborg fortsætter til 2013
Det er med meget stor glæde, Viborg HK kan offentliggøre, at Rikke Skov har forlænget sin kontrakt med klubben, så hun nu bærer den grønne trøje frem til sommeren 2013.

29-årige Rikke Skov har spillet i Viborg HK i 15 år. Hun er en institution i klubben og en af de bærende kræfter på holdet, hvilket blandt andet kan ses på den interne topscorerliste, som hun topper klart i indeværende sæson.

Viborg HK’s administrerende direktør Peter Cassøe er meget glad for forlængelsen med Rikke Skov, som kommer på et tidspunkt, hvor der stadig var halvandet år til udløbet af den eksisterende aftale.
- Det kan godt være, at vi kunne have ventet med Rikkes kontraktforlængelse, med tanke på de spillere, vi mangler allerede i næste sæson, men hun er så bærende en spiller for os både på og udenfor banen, så da muligheden var der for at lave en hurtig aftale, som var i både vores og Rikkes interesse var det forholdsvis nemt,” fortæller Peter Cassøe, der er meget imponeret over Rikke Skovs dedikation til Viborg HK.

Ud over at være en bagspiller i verdensklasse, har Rikke jo nærmest grønt blod i årerne, hvilket jeg synes, hele forløbet omkring den her aftale afspejler rigtig godt. Vi snakker selvfølgelig løbende sammen, men da vi kaldte Rikke ind til egentlig kontraktforhandling gik der vel bare halv times tid, inden vi var enige. Rikke udviser stor forståelse for klubbens nuværende økonomiske situation og har ikke desto mindre været indstillet på at gå helhjertet ind i det. Den slags spillere, finder man ikke mange af, og derfor er vi også ekstremt glade for at have Rikke i klubben i mindst tre sæsoner mere,” lyder det fra Peter Cassøe.

Rikke Skov har ikke selv været i tvivl om, at hun meget gerne ville fortsætte i klubben.
Jeg har selvfølgelig overvejet, hvor længe jeg vil blive ved med at spille, men så længe jeg er frisk og føler den samme glæde ved at spille, så længe vil jeg også gerne give et nap med i Viborg HK. Klubben er som så mange andre ramt af den økonomiske nedgang, men jeg vil gerne hjælpe med at sætte fokus tilbage på håndbolden. For mig at se er Viborg HK stadig flagskibet i dansk kvindehåndbold, og klubben har fortsat masser af ambitioner, som jeg har stor lyst til at bidrage til at indfri,” udtaler Rikke Skov, der heller ikke lader sig afskrække af det generationsskifte, der formentlig er på vej til sommer.

Noget af det, der har gjort det sjovt og spændende at være i Viborg HK hele vejen er, at selvom det er den samme klub, har det jo været mange forskellige hold, jeg har spillet på. Jeg har bare været heldig og privilegeret at være fast inventar på dem alle sammen og spille sammen med så mange fantastiske spillere. Nu ser det ud til, at vi snart igen skal bygge noget nyt op, og det glæder jeg mig enormt til at være med til. Jeg er sikker på, at vi nok skal holde os på toppen også i fremtiden,” siger Rikke Skov.

Rikke Skov rundede sin kamp nummer 300 for Viborg HK mod Team Tvis Holstebro onsdag aften, og hun har undervejs scoret 978 mål.

----- slut på pressemeddelelse

Skriv en hilsen til Rikke Skov

Hvis du er Rikke Skov fan og måske gerne vil sende en hilsen og fortælle, at du synes det er fedt hun fortsætter til 2013, eller bare ønske held og lykke med håndboldkarrieren, så kan du gå ind på på hjemmesiden fanskov.dk under punket "Send en hilsen til Rikke Skov"


 

 

Lærke i den første sæson på Aalborgs bedste hold 2006-07

 

fotos Klaus Thøstesen

 

 

 

- og som FCM spiller

 

 

 

 

 

 

 

Rikke Schmidt, foto Anton Nordestgaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidse og Line for et par år siden

- håndboldfødselsdage

Lærke Møller

FCMs skadede landsholdsprofil Lærke Møller fylder 21 år i dag.

Lærke startede håndboldkarrieren i Star, Aalborg, hvor hun boede faktisk lige ved siden af hallen, siden kom hun til Visse IF (hvor hun spillede på hold med Aalborgs nye playmaker Rikke Vestergaard) inden turen gik videre til Aalborg DH og det dengang nye nordjyske talentprojekt, hvor man på klubplan samlede landsdelens største talenter.

Det var også mens Lærke var juniorspiller, at hun lagde fodbolden på hylden, det er vist almindelig kendt at Lærke har haft en flot fodboldkarriere inden hun for alvor satsede på håndbold. Lærke var lidt af en nordjysk Lionel Messi, en fremskudt offensiv midtbanespiller, hun kom med i DBUs landsholdssystem så snart hun var gammel nok og sprang senere U15 over og kom som 15 årig med på U17 landsholdet, hvor hun nåede at få nummer 10 og blive anfører inden hun sidst i 2005 lagde fodbolden på hylden.

Du kan læse mere om Lærkes fodboldkarriere og baggrunden for hvorfor hun valgte fodbolden fra til fordel for håndbold i hendes Next Generation

Efter at Lærke var stoppet med fodbolden kom hun med på 88-89 landsholdet i håndbold og nåede at være med til at vinde guld ved U18 VM (2006), guld ved U19 EM (2007) og sølv ved U 29 VM (2008) inden hun debuterede på A landsholdet ved World Cup 2008 og siden har været fast landsholdsspiller.

Tilbage til klubholdet sluttede Lærke i foråret 2006 juniorkarrieren af med at deltage i et stærkt besatte DM slutspil hvor Aalborg lidt overraskende måtte nøjes med bronze efter Ydun (m bla Line Jørgensen og Mia Rej) og Viborg (m bla Olli og Bodholt tvillingerne) - det var også i foråret 2006 at Lærke debuterede i Champions League i en kamp mod Krim.

Fra efteråret 2006 var Lærke ynglinge, men spillede reelt senior på Aalborg DHs ligahold, hendes betydning for holdet voksede tydeligt fra sæson til sæson, fra marginalspiller til holdets omdrejningspunkt.

I sommeren 2009 skiftede Lærke Møller så til FCM, hvor Lærke på rekordtid blev en central spiller på holdet, Lærke Møller løftede i efteråret sit spil til et niveau, man ikke har set hos en dansk spiller i flere år og det var bare så ærgeligt, at hun blev skadet lige før VM gik i gang.

Som et lille plaster på såret blev Lærke i weekenden af Håndboldspillerforeningen kåret til Årets Håndboldspiller, som den første danske spiller siden barndommens forbillede Camilla Andersen.

Tillykke Lærke Møller

-----

Maren Baumbach

FCKs tyske playmaker Maren Baumbacj fylder 29 i dag

Baumbach kom til FCK fra Bundesligaklubben Trier i sidste sæson, hun debuterede på det tyske landshold mens Ekke Hofmann var træner, men fik for alvor gennembrud under Armin Emrich at hun blev stamspiller, men så var hun også blandt profilerne på holdet der vandt bronze ved VM i Frankrig.

Siden meldte hun afbud til landsholdet for at koncentrere sig om FCK, hvor hun har kontrakt i denne sæson, selvom hun pga nogle interne forhold i truppen ikke spiller.

-----

Rikke Schmidt

KIF Vejen keeper Rikke Schmidt fylder 34 i dag.

Rikke er med to OL guldmedaljer, to champions league titler, DM guld, pokal guld, en EHF Cup og sikkert mere endnu en af de mest vindende spillere i dansk håndbold.

Rikke kommer egentlig fra Sønderjylland, men kom som ung seniorspiller til KIF, hvor hun spillede da hun i 99 debuterede på landsholdet.

Du kan læse mere om Rikke's karriere på linket HER - her skal det blot opridses at Rikke fra Kolding i 2002 kom til Slagelse, hvor hun var med til at sikre klubben alle de første triumfer og hvor hun nok havde sin bedste tid som spiller. I 2003-04 sæsonen var hun således med til at sikre Slagelse den første Champions League titel efter finalesejr over Krim som havde Cecilie Leganger og Dinu på mål - begge blev klart overstrålet af Rikke Schmidt i begge finaler, Rikke var et par måneder efter CHL triumfen med til at vinde OL guld, hvor hun blev kåret til turneringens All Star hold - Rikke Schmidt endte samme år langt fremme som nr 3 på IHFs kåring af Årets Håndboldspiller, hvad der yderst sjældent sker for en keeper.

Rikke har de sidste sæsoner været lidt inde og ude af sporten. Egentlig stoppede hun karrieren i sommeren 2007, men har så trådt til i KIF Vejen senest i denne sæson da Lindemann stoppede i klubben.

Rikke Schmidt har aldrig været typen, der har gjort sig særlig meget umage for at komme i Se og Hør og Billedbladet og den slags, men hun er til gengæld en meget professionel idrætsudøver, som fortjener den største respekt, samtidig er hun en person som berømmelsen og triumfer aldrig er steget til hovedet, hvad der har gjort hende til en populær og afholdt spiller alle de steder hun har været.

Tillykke Rikke Schmidt

------

Klara Hansen

Horsens-fløjen Klara Hansen fylder 17 i dag.

Horsens 93-94 hold har i denne sæson gjort det rigtig glot og er med i forårets junior-liga, hvor det forleden blev til sejr over Tarm Foersum.

Et navn kigger man dog forgæves efter på Horsens holdkortet: Venstrefløjen Klara Hansen, som har spillet på både 2. hold, men altså også været oppe at snuse til 1. holdet er langtidsskadet og kommer måske ikke til at spille mere før næste sæson, hvor Klara tager hul på ynglingekarrieren.

Horsens-træner Stine Møldrup udtaler i anledning af Klaras fødselsdag

- Klara er løbestærk og vi håber hun bliver sine skader kvit, så hun kan genoptage sporten igen. Også et stort tillykke med fødselsdagen herfra :)

Tillykke til Klara

-----

Sidste Fjeldsted Sørensen

Sidse Fjeldsted Sørensen, en Verdensborger med udgangspunkt i Varde fylder 18 år i dag.

Som barn gik Sidse selv til håndbold og da Line som person og Ikast som klub, var hendes favoritter var det naturligt at melde sig ind i LD fanklubben.

Her var Sidse i 12-14 års alderen en aktiv pige, som jeg lærte at kende i forbindelse med at hun via international skibsfarts kommunikation sendte en fødselsdagshilsen til Line fra Stillehavet.

Det viste sig at Stines far er styrmand (mener jeg det er) i Handelsflåden og derfor nogen gange er væk hjemmefra i lang tid - til gengæld har familien nogen gange været med på "togt" og Sidse har vist set en hel del mere vand end de fleste andre 18-årige.

Det har givet en masse spændende oplevelser og selvom Sidse for længst er stoppet med håndbold og også er færdig med folke- og efterskole, har vi bevaret kontakten og det er en fast tradition at Sidse får en fødselsdagshilsen her på europamester og det bliver der ikke lavet om på

Tillykke med fødselsdagen Sidse


13. januar 2010:    

 

Løke - foto Paul F

Fantastisk rekord af Heidi Løke

Larvik - Selbu 41 - 30 (21-13)

Onsdag aften slog Larvik Selbu med 41-30 i onsdagens eneste kamp i Posten Ligaen.

Resultatet er der egentlig ikke noget overraskende i udover at kampen var usædvanlig målrig.

Hvad der derimod var særligt ved kampen var at Heidi Løke scorede 24 mål i kampen, fire og tyve.

Det er godt nok helt vildt.

Larvik træner Karl Erik Bøhn siger til NTB i anledning af rekorden

- Det kommer fra høyre og venstre og med tenna i parketten. Det er full fres fra morgen til kveld, og unik innstilling 365 dager i året. For et lag er det en fryd å ha en slik spiller i laget.
- Og så tar hun en slik kveld uten å lage noe styr ut av det. I tillegg til å være en målscorer, er hun også en lagspiller med stor L.


Fotos fra TTH - Viborg HK

Der var ikke den store spænding om udfaldet i onsdagens kamp på IC Vest. TTH har været en af sæsonens positive overraskelser, men træerne vokser trods alt sjældent helt ind i himlen og det gjorde de altså heller ikke i aften på Vest.

Mads Skamris har taget en fremragende fotoserie fra kampen, som du efter planen kan se på msfoto.dk fra torsdag morgen

også fotos fra Klaus

Der er også fotos på vej fra Klaus Thøstesen, pga en arbejdsdag der truer gemmer vi smagsprøverne fra Klaus serie til i morgen - billederne fra Klaus er ligeledes på vej på serveren på hfoto.dk

Sandra Toft og med ryggen til Natascha Bertelsen foto Mads Skamris
Bojana Popovic og Pernille Olesen - foto Mads Skamris

hurtig, hurtigere, Mullest foto Mads Skamris

MULLE SCOREDE I AFTEN SIT LIGAMÅL NR 100 - Mulle er ikke bare nr 1 på topscorerlisten, hun er over 25 mål foran nr 2, det er helt vildt.... TILLYKKE

Henriette Mikkelsen - flot stil, foto Mads Skamris

Fotos Fra FCM - FCK

Anton Nordestgaard har taget en række fotos fra FCM - TCK. Pga en familiemæssig højtidelighed havde Anton egentlig slet ikke tid til at tage billeder fra kampen, men man kommer jo til at brænde for det og i hvert fald noget af kampen er Anton i gang med at sende billeder fra.

Herunder nogle få smagsprøver, så lægger vi hele serien på nettet i morgen.

hilsen fra Rosenkilde

Anton sender også en hilsen fra Kenneth Rosenkilde til jer alle sammen, pga en dårlig skulder har Rosenkilde ikke kunnet fotografere i denne sæson, men heldigvis går det den rigtige vej.

fotos fra Katja

Katja havde igen i aften taget turen fra København til Ikast for at fotografere en FCM kamp, det er helt vildt imponerende - billederne er selvfølgelig ikke på nettet endnu, men vi hører nok nærmere

Line Widt Fruensgaard - FCMs fantastiske venstrefløj scorede 4 mål i aftenens kamp, foto Anton Nordestgaard
Hammerum Efterskole sætter altid stemningen et par takker i vejret, når de dukker op til håndbold i Ikast Brande Sportscenteret, foto Anton Nordestgaard

Gro til tælling - foto Anton Nordestgaard

Trine Troelsen blev topscorer i sin første hjemmekamp og fik fanklubbens blomster som hjemmeholdets spiller - her interviewes hun af DR Sporten, foto Anton Nordestgaard

flere fotos fra Anton i morgen


 

Johanna Wiberg - scorede sit 1. sæsonmål og har sikkert også kæmpet bravt i forsvaret - foto Ulrik Bruun

 

 

 

 

 

Bojana - foto Klaus Thøstesen

Aftenens kampe i navne, tal og links

FC Midtjylland – FCK 19-26 (10-14)

FCM tabte kampen, men klubbens hjemmeside vinder over de fleste - kampfacts + referat er der allerede og mere følger sandsynligvis

AOH.dk har et kort referat - FCKs stærke forsvar og rådvildt FCM-spil afgjorde iflg. artiklen kampen

FCKs hjemmeside har et referat som aftenens vindere oplevede kampen

Anjas tropper er urørlige - skriver ekstrabladet.dk og har udover et jouranlistisk indlæg også aftenens første foto fra kampen

FC Midtjylland – FCK 19-26 (10-14)

FCM: Trine Troelsen 5, Tonje Nøstvold 4, Line Widt Fruensgaard 4, Gro Hammerseng 3, Mette Sjøberg 2 (2), Malene Dalgaard 1

FCK: Linn-Kristin Riegelhuth 7, Carmen Amariei 7, Emiliya Turey 4, Tanja Milanovic 2, Mette Meldgaard 2, Julie Transel 1, Christina Krogshede 1, Louise Lyksborg 1, Johanna Wiberg 1

Tilskuere: 2433


Team Tvis Holstebro - Viborg HK 19 - 26 (8-15)

TTHs hjemmeside er endnu ikke opdateret om kampen - det kan være det kommer, tjek selv senere

Viborgs hjemmeside har til gengæld referat, målscorere, redningsprocenter m.m.

Lars Lindberg skriver om kampen på Viborg Folkeblads hjemmeside - da Viborg begyndte at spare profilerne faldt kvaliteten mærkbart, skriver Lar bla i sin analyse af kampen

Team Tvis Holstebro - Viborg HK 19 - 26 (8-15)

Viborg HK:Henriette Mikkelsen 6, Bojana Popovic 5, Gorica Acimovic 3, Christina Várzaru 3, Anja Althaus 3, Rikke Skov 2, Monika Kovacsicz 2, Johanna Ahlm 1, Karen Smidt 1

Team Tvis Holstebro:Kristina Kristensen 4, Nycke Groot 4, Grith Kristensen 3, Natascha Bertelsen 3, Mette Madsbjerg 2, Tove Seest 2, Pernille Olesen 1.

Keeper:Sandra Toft 6/18 (33%), Henriette Dahl 7/20 (35%) Udvisninger:1

Tilskuere:1225


 

Trine Troelsen - Troelsen er en af de spillere som bruger People in Sport og firmaet var nævnt en del gange i pressen i forbindelse med hendes skifte til FCM

- pressemeddelelse fra People in Sport

Stor efterspørgsel på håndboldspillere!

Det er ikke hverdag at der kommer gode historier i den danske håndboldverden. Derfor er det med glæde, at agent firmaet people in sport kan konstatere, at der mangles arbejdskraft. Unægtelig noget af et paradoksproblem. Men alligevel fortæller Michael Hansen fra people in sport:

Vi mangler lige nu ca. 15 spillere til klubber rundt i Europa. Vi er så heldige og dygtige, at alle vores spillere har kontrakter og derfor kan vi ikke imødekomme efterspørgslen fra vores stærke netværk i bl.a. Østrig, Tyskland, Spanien og Ungarn. Det er jo dejligt i en tid, hvor vi oftest ser lønnedgang og ophævede kontrakter” konstaterer Michael Hansen.

Også i herrehåndbolden er der brug for spillere.
”- Der er ved at komme lidt skred i tingene” siger Mads Winther fra people in sport og fortsætter ”I tyskland er der en del klubber der søger spillere. Og via vores gode kontakter er der også muligheder andre steder. Udfordringen er primært at finde spillere uden kontrakt og desuden at få klubberne til at forstå, at selvom der er efterspørgsel er der ikke penge til transfers, når der er så mange frie spillere andre steder i Europa. Det er stort set samme mønster vi ser i fodbolden, hvor vi også oplever efterspørgsel” siger en optimistisk Mads Winther fra people in sport.

se også people in sports hjemmeside - den er også sjov at se for os almindelige fans pga der er nogle tæskelækre præsentationsvideoer ved flere af spillerne


 

 

Nøstvold - foto Rosenkilde

Aftenens resultater

FCM - FCK Håndbold 19-26 (10-14)
Efter en lige indledning på kampen trak FCK fra i 1. halvlegs sidste minutter.
I 2. halvleg kommer FCM på 15-16 og har også chancen for udligning, men Leganger redder FCMs afslutning og i stedet bliver det 15-17 og 15-18 og FCK øger stille og roligt føringen til slutresultat 19-26

Team Tvis Holstebro - Viborg HK 19-26 (8 - 15)
Sjovt nok endte også aftenens 2. kamp med 19-26. I Viborg havde TTH fulgt godt med i kampens indledning, det gjorde de ikke i aften. Efter et kvarter førte Viborg HK 3-12. Når TTH kunne vinde det sidste kvarter af 1. halvleg ser det ud til at skyldes at dels Henriette Dahl har gjort det godt i målet og dels at Viborg har givet spilletid til spillere som Nora Reiche, Monica Kovicsics og Johanna Ahlm. Dygtige spillere, men ikke startspillere hos Viborg,

2. halvlegs historik minder om 1. halvleg, Viborg starter bedst og kommer på 11-21 og er endda oppe at føre med 11 mål inden TTH får reduceret. / mål er Viborgs mindste føring i 2. halvleg, bortset fra det første minut, hvor Tove Seest reducerer til 9-15.

----

mere om kampene om ikke andet matchfats + relevante links følger senere på aftenen . Katja har taget fotos fra FCM - FCK


 

 

 

Tanja Milanovic - FCK spiller med fortid i FCM, foto Ulrik Bruun

Aftenens ligakampe - optakt

19:30 FC Midtjylland -FCK Håndbold
Både FCK og Viborg spiller Champions League i den kommende weekend og derfor er deres kampe i 13. runde rykket frem til i aften.

FCM var i den omvendte kamp meget uheldige med ikke at få i det mindste et point med hjem til Jylland, men det skal så selvfølgelig også tages med i erindringen at FCM i den kamp havde gavn af en stærkt spillende Lærke Møller, ligesom det nok heller ikke var en ulempe for FCM at Leganger sad ude med en skade om end Christina Pedersen sluttede kampen så stærkt af at Leganger nok ikke kunne have gjort det bedre.

FCK var i første runde ikke særligt overbevisende mod Odense GOG og efter nederlaget i Volgograd i weekenden, er der en god sandsynlighed for at udeholdets tanker allerede er fremme ved kampen lørdag aften mod Buducnost.

FCM gjorde det fremagende i Vejen og det ville være virkelig rart, hvis man endelig kunne have held til at besejre et af topholdene, når SK Århus kan være tæt på at besejre FCK så burde FCM også kunne udvise den nødvendige vildskab og sende københavnerne hjem med et nederlag

FCMs hjemmeside har optakt ved Kenneth Jensen, trine Troelsen og Mette Sjøberg

AOH.dk har en interessant artikel, hvor Frank Henriksen lover, at der kommer afløsere for de spillere der rejser

FCKs hjemmeside har en kortere, men også udmærket optakt

----

19:30 Team Tvis Holstebro Viborg HK
Team Tvis Holstebro åbnede sæsonen med en sejr i Horsens - en sejr er nok ikke hvad de ellers ambitiøse TTH'ere regner med i aften hvor Viborg HK kommer på besøg, men TTH vil helt bestemt komme med alt hvad de har og selvom Viborg er favoritter, så skal de også nok komme til at arbejde for sagen, hvis der skal to point med hjem til domkirkebyen

TTHs hjemmeside har optakt

Viborgs hjemmeside har optakt



Generationsskifte i Viborg

Radio DR Midt Vest har på stationens hjemmeside et meget interessant indlæg om et kommende generationsskifte i Viborg HK ligesåvel som der er audio-interviews med Louise Bager Due og Jakob Vestergaard

Se og hør det på linket HER


Fotos fra ODENSE GOG - Aalborg DH

Kampen mellem Odense GOG og Aalborg DH vil nok ikke gå over i historien og blive udråbt som en del af Guldbager Ligaens kanon.

På den anden side havde kampen også sine momenter og små stjernestunder og en af Danmarks bedste håndboldfotografer var med på sidelinjen og har fanget nogen af de magiske øjeblikke.

Se hele fotoserien på ODENSE GOGs hjemmeside, her blot et par enkelte eksempler

Pernille Larsen - "det mener du da ikke dommer", foto Torben Andresen
Cecilie Pedersen var i sidste sæson med til at vinde DM for U18 med GOGs ynglinge - Cecilie er vistnok årgang 91 og dermed har hun stadig alder til ynglinge, men i går var hun altså med i Gulde Bager ligaen, foto Torben Andresen

Kamilla Kristensen kæmper med Bille og Julie Aagaard - i baggrunden kampens måske største profil Ana Vojcic, foto Torben Andresen

se fotoserien i sin helhed på Odense GOGs hjemmeside, hvor du også kan læse mere om kampen


 

Pytlick - foto Paul Fekjær

Pytlick vil forlænge

Jan Pytlicks kontrakt som landstræner udløber efter OL i 2012.

Dansk damehåndbold formeligt vader i disse år i talenter og i 2012, hvor også de nuværende U17 Europamestre har nået en alder, hvor de så smået er aktuelle for A landsholdet, venter der med stor sandsynlighed en ny guldalder.

Det vil Jan Pytlick godt være en del af og til DR sporten udtaler Pytlick, at han allerede nu er åben for en kontraktforlængelse.

- Jeg er glad for at være landstræner, fordi jeg arbejder med landets største talenter. På et tidspunkt vil jeg gerne tilbage til klubhåndbolden, men det ligger ikke lige for, siger Pytlick til DR.

DHF-direktør Morten Stig Christensen forklarer dog i samme indlæg, at selvom man er særdeles godt tilfreds med Jan Pytlick vil man afvente til 2012 med at beslutte om kontrakten skal forlænges, underforstået at en forlængelse med Pytlick afhænger af resultatet ved EM i år og om det lykkes at kvalificere landsholdet til OL i London

se ibdlægget på DRs hjemmeside


DEN ALTERNATIVE STILLING I LIGAEN

Tidligere på sæsonen lancerede jeg den – for nogen – kontroversielle alternative stilling, hvor bedømmelseskriterierne var klubbernes rolle i, at udvikle danske talenter i løbet af sæsonen og dermed støtte det danske landshold og på den måde hjælpe med til at vække interressen for dansk kvindehåndbold igen. Karakterene er selvfølgelig super subjektive og hvis ingen er uenige med nedenstående, så ville jeg finde det højst mærkværdigt. Nu har jeg opdateret stillingen, da der siden sidst er sket væsentlige ændringer. Nogle klubber har vist intentioner om at ændre holdning, mens andre slet ikke vil sætte danske talenter på banen.

I parantes er klubbernes seneste placering offentlig gjort i oktober 2009: 1. Randers HK – 2. SK Aarhus – 3 Team Tvis Holstebro – 4 FCM Håndbold – 5 Horsens HK – 6 Aalborg DH – 7 Odense GOG – 8 Viborg HK – 9 FCK Håndbold – 10 SønderjyskE – 11 Team Esbjerg – 12 KIF Vejen. (se indlægget fra oktober HER, red)

1. Randers HK 12 (1)
Randers HK bevarer deres topkarakter og topplacering i tabellen. Klubben har vist, at på trods af store ambitioner, så kan man sagtens satse på egen talentudvikling. Ved at krydre talentmassen med rutine er klubben nu ved at nærme sig toppen i den danske liga. Randers har så mange unge talenter under udvikling, at det kun kan gå opad for klubbens niveau i de næste mange år.
Tilmed så er klubben stadig gode til at give den næste generation spilletid. Her snakker vi om de talentfulde, men selvfølgelig stadig først og fremmest lovende 16-18 årige spillere. Det er gennem spilletid til de unge talenter, at klubben er kommet tilbage til toppen. Ikke pga. en storsponsor eller pengestærk person. I Randers har de styr på talentudviklingen, styr på økonomien og styr på ambitionerne. Talenterne får chancen, slår til og får deres kontrakt forlænget. Topkarakter!

Randers HK - har haft en del at juble over i denne sæson, nu kan de også juble over et 12 tal fra europamester.dk - foo Hans Carstens

2. Team Tvis Holstebro 10 (3)
Sæsonens helt store overraskelse fortsætter opturen i ligaen samt i denne tabel. Uden det helt store budget, så har klubbens damehold være nødsaget til at satse på den voksende danske talentmasse. Dertil var klubben for blot et par år siden mere end urimelig dygtige/heldige ved at sikre sig bl.a. Sandra Toft og Kristina Kristiansens underskrifter. Nu er den blot 20-årige Kristiansen pt. topscorer i ligaen og det bliver svært at indhente hende. ”Mulle” ligner også allerede en fast kvinde på A-landsholdet og Sandra Toft kunne være et godt bud til at afløse Katrine Lunde Haraldsen i Viborg HK. Klubben bør med andre ord allerede nu lede efter den næste Sandra og Mulle, da andre klubber snart vil gå på rov. Det skal klubben være opmærksom på, Ikke mindst for at fortsætte talentudviklingen, men også for at styrke den nuværende ligatrup og sikre dens fremtid i ligaen.

3. FCM Håndbold 7 (4)
Midtjyderne avancerer til 3. pladsen. Den oplagte grund er, at siden sidst har klubben været klare i deres udmeldinger omkring satsningen på danske spillere og egen talentudvikling. Denne holdingsændring er tilmed nu så småt igang med at blive ført ind på håndboldbanen, hvor der siden forrige tabel, er givet debut til Fie Woller, Trine Østergaard og Mia Biltoft. Dermed er der blevet fulgt op på den flotte debut til Anne-Mette Pedersen. Desværre har spilletiden været for nedadgående for Europas måske største talent på højre fløj. AM skal dog nok hurtigt få overbevist ledelsen om, at talenterne er vejen frem, hvis man vil opbygge et nyt guld-hold i midtjylland og ikke mindst samtidig få styr på økonomien i håndboldafdelingen. Der skal dog noget mere spilletid til talenterne i indeværende sæson, hvis de skal være klar til at kunne løfte et seriøst ansvarallerede i næste sæson. Bl.a. bør Mia Møldrup spilles ind på holdet for alvor og Fie Woller have spilletid på fløjen. Vi mangler at se udbyttet af holdningsændringerne og derfor får FCM samme karakter som sidst, men avancerer en placering på andres bekostning.

FCM efter sejren i Vejen, foto Katja Boll

4. Aalborg DH 7 (6)
Dårlige investeringer kan være dyrt både på og udenfor banen. Dem har man haft mange af i den nordjyske klub gennem tiderne, hvor man har købt stort ind af spillere, der mere end andet blev købt på navnet end deres egentlige niveau på tidspunktet... åltså er spillere blevet hentet på fordoms styrke. Det skete også før denne sæson, men heldigvis har klubben en kæmpemæssig talentmasse, som træner Blomquist oftere og oftere benytter sig af og derfor er klubben rykket en karakter op. Det er dejligt at se, hvordan 17-20 årige danske talenter formår at gribe chancen, næsten hver gang de får muligheden. Det giver håb om en lys håndboldfremtid i klubben, med kommende profiler som Søs Søby, Rikke Ebbesen, Julie Aagaard, Christina Hansen, Stine Jørgensen, Rikke Vestergaard og Louise Kristensen. Suppleret med dygtige erfarne spillere, så skal klubben nok overleve tabet af Lærke Møller, Karen Brødsgaard, Rikke Nielsen og Louise Mortensen. I fremtiden bør man holde fast i talentudviklingen og i at grundstammen på ligaholdet i skal være dansk, måske tilsat med lidt udenlandsk krydderi... ikke omvendt.

5. SK Aarhus 7 (2)
Dårlig ledelse er altødelæggende for alle klubber. Desværre har der ikke været sammenhæng mellem ambitioner og økonomi i SK Aarhus og dermed ryger klubben nu nedad på listen. For uden klub, ingen talentudvikling og det ser pt. bestemt ikke positivt ud for klubbens fremtidige eksistens. Det er ærgeligt, da der er en masse at bygge videre på i klubben. Mange talentfulde danske spillere, som under den kompetente Morten Arvidsson virkelig har rykket sig gennem de seneste 2 år. Se blot på Trine Troelsen, Majbritt Kviesgaard og Anna Sophie Okkels, der har taget er gevaldigt skridt opad niveaumæssigt. Nu er det Thilde Mathiesen, Rikke Poulsen, Stine Frandsen og Camilla Mikkelsen, som følger efter i en forhåbentlig ligeså rivende udvikling. Forhåbentlig får Morten Arvidsson og pigerne lov til at fortsætte og sikre overlevelsen i ligaen. Klubbens danske talenter har evnerne til at være med i ligaen og klubben hører da også til i ligaen, selv uden Trine Troelsen.

SK Århus på besøg hod ODENSE GOG - foto Torben Andresen

6. Horsens HK 4 (5)
Klubben har sat tæring efter næring og det vil dansk håndbold i fremtiden nyde godt af for det kan godt være at Horsens ender med at rykke ud af ligaen i denne sæson, men flere af talenterne i klubben vil kunne takke for spilletiden og den værdifulde erfaring de har fået. Det kan dermed også godt være at klubben ikke ender med at høste af frugten, men det gør dansk kvindehåndbold og det er yderst prisværdigt. I mit hjerte ligger Horsens HK langt væk fra nedrykningspladserne og vil i fremtiden stadig være storproducent af fremtidige landsholdsspillere. Desværre er niveauet lige nu ikke særligt højt, men hvis klubben kan holde på talenterne og tilmed hente yderliger 3-4 danske ungdomslandsholdsspillere suppleret med egen talentudvikling, så overhaler klubben de nedenstående såkaldte ”købehold”. Dertil kunne være fint hvis TV2 kunne støtte klubben og måske vise blot en af holdets hjemmekampe i ligaen i år.

7. Odense GOG 4 (7)
Odense GOG holder deres 7. plads i denne stilling. Niveauet i klubben er trods massiv udenlandsk inspiration ikke særlig stabilt eller højt. Specielt har klubben svært ved at få bolden i mål, mens forsvaret derimod normalt holder høj international klasse. Klubben skal være meget opmærksom på konceptet tæring efter næring og navnet GOG står for tiden ikke ligefrem for sund økonomi og fornuftige budgetter. Måske lidt mere realisiske ambitioner lidt mindre udenlandsk inspiration vil gøre at klubben undgår at komme i samme økonomiske knibe, som det tidligere GOG gjorde. Klubben står dog i en unik position, da talentmassen er enorm i moderklubbens ungdomsafdeling og ikke mindst i Oure. Lidt mindre udenlandsk og lidt mere tillid til talenterne og realisme i at det altså tager tid at opbygge et nyt slagkraftigt ligahold. Tålmodighed er en dyd og klubben bør kigge mod Randers-modellen.

ODENSE GOG - foto Torben Andresen

8. SønderjyskE 02 (10)
Klubben opnår ikke højere karakter end sidst, men avancerer alligevel et par pladser i stillingen. Truppen ser stadig spændende ud med bl.a. Maria Krøyer og Rikke Skov Myrup. Der mangler dog de 2-3 spillere som kan løfte holdet, som fx. Toft og Mulle har gjort det i TTH. Når man kan tiltrække talenter, så store som Toft og Mulle til Holstebro, hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre at få nogle af 92/93-stjernerne til Aabenraa? Klubben er pt. stadig uden fast landsholdsspillere og udsigterne til en fast landsholdsspiller i den nuværende trup, vil jeg vurdere til at være lange. Dog er Thea Keller Roesbjerg med udviklingslandsholdet, men jeg vil satse pengene på Christina Aalling, som så småt er kommet igang med karieren igen, til at blive den første. Spørgsmålet er om Aalling stadig spiller for SønderjyskE, hvis/når hun bliver fast A-landsholdsspiller.

9. Team Esbjerg 00 (11)
Spilletid til Maria Staun, Lotte Grigel og Rikke Zachariasen udgør stortset det danske islæt i den vestjyske klub, hvor ambitionerne er skyhøje, men hvor klubben ikke har tålmodighed til at give talentudviklingen tid og chancen til at skabe et slagkraftigt hold. Lidt trist at klubben finder sig nødsaget til at fylde holdkortet med udenlandske spillere, specielt i en tid hvor danske supertalenter hænger på træerne. Det lugter lidt og ikke af fisk, at man ikke vil/kan formå at tiltrække talenter i Danmarks 5. største by. På baggrund af kriterierne for denne alternative stilling, så ligger klubben kun lige over nedrykningsstregen. I Team Esbjerg sidder talenterne på bænken og her udvikler de sig ikke optimalt. Klubben må til at finde ud af om man vil udvikle klubbens eget talent eller efterleve de store kortsigtede amibtioner. I så fald skal der enten gives mere plads/chancer til talenterne på banen eller truppen skal forstærkes yderligere.

Grigel er det flotteste eksempel på at talenterne er der - foto Torben Andresen

10. Viborg HK 00 (8)
Kigger man på Viborg truppen, så er der Rikke Skov, Gitte Aaen, Henriette Mikkelsen, Lene Lund Høy Karlsen og så er der faktisk ikke mere at komme efter. Til næste sæson skiller klubben sig af med Lene Lund og rygterne går på, at Louise Bager Due, der ellers kunne give klubben et dansk islæt, heller ikke får fornyet sin kontrakt. Herefter er kun en enkel af de resterende danske Viborg-spillere landsholdsaktuelle, så faktisk er klubben er meget skidt kørende i forhold til kriterierne i denne alternative stilling. Klubben er så småt igang med et generationsskifte, så nu henter klubben igen stort ind i udlandet for udrydde de sidste danske islæt. I næste sæson er stregpladsen et rent udenlandsk anliggende og man kan kun frygte, hvem klubben vil have til at tage over efter de 3 øvrige danske spillere, som efterhånden også er i farezonen for generationsskiftet. Spørgsmålet er om klubben egentlig er dansk og hvis ikke, så hvilket land Viborg ligger i?

12. FCK Håndbold -3 (9)
Lukker klubben eller gør den ikke? Et stort spørgsmål, som formentlig er på de flestes læber for tiden og nok ikke vil blive besvaret før starten på den næste sæson. Et andet spørgsmål er, om vi kommer til at savne klubben i tilfælde af det første. Bortset fra en trofast skare på ca. 100 håndboldfans, så er de øvrige tilhængere sikkert gamle FIF’er som et eller andet sted nok gerne vil have liga-licensen tilbage? Klubben har ingen talentudvikling og de spiller mildest talt ikke sprudlende håndbold for tiden. Med de mange store stjerner og et budget ude af kontrol, så skuffer holdet mig hver gang jeg ser dem i tv. Tilmed så lader træneren to af Danmarks mest interessante talenter sidde på tribunen, uden at de får den nødvendige spilletid og erfaring. Jeg ser ikke klubben give noget særligt for talentudviklingen eller udviklingen af dansk håndbold. Så måske ville det ikke være helt skidt, hvis en klub med et lidt mindre budget og tid til at udvikle danske talenter kom til?

12. KIF Vejen -3 (12)
Louise Svalastog, Bente Højmark og Susanne Kastrup er de 3 seneste landsholdsspillere, som jeg kan huske at klubben har formået at få periferien af eller på landsholdet. Det er sådan set meget pænt, men set i talentudviklingens tegn, så er det ufattelig svært at få øje på den 4. spiller i rækken i truppen. Det bør altid være ambitionen for ligaklubberne, at få så mange spillere som muligt på det danske landshold. Ved overgangen fra Kolding til Vejen kom der mere økonomi i KIF’s kvindeafdeling. Pengene er blevet brugt på at hente udenlandsk inspiration til førsteholdet i stedet for at hente/pleje talentudviklingen på førsteholdet. Det har hjulpet på holdets niveauet kortsigtet, hvor klubben har været med i slutspillet, en pokalfinale og med i Europa cup. Klubben vil dog fortsat være et midterhold og hvorfor ikke gøre det til en motivation, at opnå samme resultater via egen talentudvikling? Det kunne hjælpe på økonomien og redde dansk kvindehåndbold.

Ville det være en idé, hvis hovedelen af tv-pengene som DHF deler ud til ligaklubberne, blev fordelt alt efter hvormange spillere klubberne har på ungdomslandsholdene samt på A-landsholdet? Der skal selvfølgelig være nogle betingelser, såsom spilletid/antal spillede kampe på førsteholdet. DHF lever i højt grad på landsholdenes succes og det er i højt grad klubbernes talentudvikling, som landstræner Jan Pytlick lever højt på. Jeg ved godt at klubberne bliver kompenceret, når de afgiver spillere til danske landshold, men måske skulle pengene være lidt større så det kan blive motivation for ligaklubberne? Kampen for talentudviklingen og talenternes berettigelse i ligaklubberne har føltes lang og ensom gennem længere tid, nu kan man heldigvis for alvor mærke finanskrisens hjælpende hånd.

Rasmus Schack


Gratis filmpremiere i Viborg!

Filmen, ”Jernhårde Ladies”, om damelandsholdets opstigen til de højeste medaljetrin i 80’erne og 90’erne, får premiere i Danmarks håndboldhovedstad, Viborg, torsdag den 14. januar. Gallepremieren afholdes i Fotorama Viborg, hvor stjernerne fra perioden naturligvis er inviteret med. Sideløbende afholdes en folkelig og helt gratis premiere i Viborg Stadionhal, hvor alle er velkomne. Der er tilmed sandwich og øl/vand til de første 1000 fremmødte.
Dørene åbnes klokken 18.00 i Viborg Stadionhal, og klokken 18.30 mødes talenter og stjerner, når Viborg HK’s meget dygtige U-14 piger giver prøver på deres kunnen bakket op af en række af klubbens ligaspillere.
Før visningen af filmen vil Gorm Bull Sarning, manden bag håndboldhits som ”Danmarks jernhårde ladies” og Viborg HK sangen ”Champagnebold” spille op på scenen, og efter filmen træder Ulrik Wilbek og flere af hans metal-piger fra dengang på scenen til en hyldest og et par kommentarer til filmen og den gyldne tid.
Efter endnu et nummer fra Gorm Bull Sarning åbnes dørene til Heidi Astrup Lounge i Viborg Stadionhal, hvor der bliver mulighed for at se klubbens pokalskab og de flotte tavler med Viborg HK’s historie.
Filmen ”Jernhårde Ladies” er ikke lavet af hvem som helst. Instruktøren er Mads Kamp Thulstrup, som også var manden bag den populære og meget roste ”Og det var Danmark” om Danmarks gennembrud på den internationale fodboldscene i samme periode.


Samlet program

18.00 Dørene åbnes. Sandwich og øl/vand til de første 1000 fremmødte.
18.30 Håndboldopvisning af Viborg HK’s U-14 piger med hjælp fra klubbens ligastjerner.
19.05 Gorm Bull Sarning med band
19.30 ”Jernhårde Ladies” på kæmpe storskærm.
20.40 Hyldest og små interviews med håndboldpigerne og Ulrik Wilbek.
21.00 Gorm Bull Sarning med band lukker festen med sangen ”De jernhårde ladies”
21.00-21.30 Åbent Hus i Heidi Astrup Lounge


Fotos fra KIF Vejen - FCM

Katja Boll var søndag med på sidelinjen da FCM indledte 2010 med en imponerende sejr over KIF Vejen.

Katja har taget en fotoserie fra kampen, som nu er kommet på nettet og kan ses på Katjas fotoside AroundTheWorld.dk

Herunder et par udvalgte eksempler fra fotoserien

Maura Visser - Visser kom før sæsonen til Vejen fra Horsens og har haft en rigtig god sæson indtil videre. Foto Katja Boll
Anne Mette Pedersen - et pletskud af den unge fløj, som kvitterede for spilletid med et flot mål. Foto Katja Boll

Troelsen har taget de lilla sportssko med til Ikast :-). Foto Katja Boll

Katja har også billeder af kampens store profil Sabina Englert, af Gro Hammerseng, Line, Sara, Malene Dalgaard osv + selvfølgelig flere af KIF Vejen profilerne, se hele fotoserien på AroundTheWorld


 

 

Karen Smidt - - foto Klaus Thøstesen

- pressemeddelelse fra Viborg HK

Gammel kending afløser Lene Lund

Karen Smidt vender tilbage til Viborg HK’s førstehold, hvor hun med øjeblikkelig virkning afløser gravide Lene Lund Nielsen som stregspiller resten af sæsonen.

30-årige Karen Smidt var også inde omkring holdet i sidste sæson, hvor hun bidrog til både DM og Champions League-titlerne, og Viborg HK’s direktør Peter Cassøe glæder sig over, at Karen har sagt ja til endnu en tørn i den grønne trøje.

Karen er en god gammel kending, som har hjulpet os før, og vi er rigtig glade for, at vi har så god en spiller med masser af klubfølelse gående i foreningen. Vi får en rigtig god spiller, som brænder for det her med hjertet, så det er en supergod løsning for klubben,” siger Peter Cassøe.

Det tog ikke lang tid at overtale Karen Smidt til at tage endnu en tur for de grønblusede, og hun ser frem til den store udfordring.

”Jeg har hygget mig med at spille i 2. division, men jeg har da savnet det helt store sus, så det er en fed mulighed for mig at være med der, hvor det er allersjovest. Sidste år var jeg med som suppleringsspiller, og nu rykker jeg så op som andetvalg på stregen. På den måde bliver jeg mere en del af selve truppen, og det bliver sjovt. Som håndboldspiller kæmper man altid sin chance, og nu må jeg jo gribe den, når den opstår,” lyder det fra Karen Smidt.

I sine to tidligere perioder i Viborg HK har Karen Smidt i alt spillet 32 kampe og scoret 18 mål.


 

Allan i Viborg, hvor Aalborg vandt en overraskende sejr - foto Klaus Thøstesen

- håndboldfødselsdage

Allan Heine

Aalborg DHs assistenttræner Allan Heine fylder 30 år i dag.

Allan Heine har været med i Aalborg DH i al den tid, der har været noget der hed Aalborg DH.- først som ungdomstræner, hvor Allan bla. har været med til at forme spillere som Stine Jørgensen og Søs Søby til de spillere de er i dag.

2007 blev Allan assistenttræner for ligaholdet, samtidig med at han fortsatte som træner for et meget lovende årg. 91-92 juniorhold, en meget turbulent sæson endte med at Allan overtog ansvaret for ligaholdet som han førte til ovelevelse i Guld Bager Ligaen samtidig med at juniorerne endte sæsonen med at vinde DM sølv efter det suveræne Esbjerg hold med bla Lotte Grigel og Mia Møldrup:

De sidste to sæsoner har Allan været assistenttræner for Bjørn Blomquist, han har fået titel af talentchef i Aalborg DH ligesom DHF også trækker på Allan som talenttræner i Nordjylland.

Allan Heine er en træner som nyder stor respekt og tillid fra sine spillere, den slags går som regel begge veje og der er vist ingen tvivl om at for Allan Heine er det ligemeget om han arbejder med en 15-årig ungdomsspiller eller en etableret landsholdsspiller, begge bliver taget 100% alvorligt og får den samme respekt.

Allan Heine er en rigtig rar fyr og vi ønsker stort tillykke med den runde fødselsdag og mange tak for mange gode referater mm gennem årene