Nyheder 02. - 03. marts 2006


3. marts 2006:    

 

 

Assink og Nicolas - med mod Slagelse

 

 

 

 

 

 

 

Maren Baumbach

 

Olga Assink med mod Slagelse

Olga Assink var med i opvarmningen til kampen mod Horsens, men ikke i selve kampen.

Det trækker dog alvorligt op til et comeback for den bomstærke hollænder, der for bare et par år siden vel nok var ligaens næststørste profil efter Slagelses Bojana Popovic

Viborg Folkeblad skriver om Assinks comeback

Nicolas småskadet

Cecilie Leganger og Valerie Nicolas er begge født den 12. marts 1975 - begge de to keepere har været verdensmestre, begge har været kåret til VMs bedste spiller (Leganger i 1993, Nicolas i 2003).

Så når Leganger er ude med en skade, er det nærliggende at TV 2, som jo bl.a. sender programmet "Den sjette sans" undersøger om også Valerie Nicolas skulle være skadet .

Og ganske rigtigt - iflg TV 2 skriver L'Equipe at Nicolas blev skadet under onsdagens træning, men ventes klar til Champions League kvartfinalerne mod Slagelse.

Det er da også en objektiv kendsgerning at Louise Bager stod hele kampen mod Horsens

Viborg spiller søndag mod Randers - iflg. klubbens hjemmeside ER Nicolas dog allerede klar igen, så nu må vi se søndag

Maren Baumbach til Viborg

Viborg Folkeblad skriver også, at Triers playmaker Maren Baumbach har været til prøvetræning i Viborg, hvor hun har efterladt et godt indtryk hos sportschef Michael Hansen.

Baumbach var ikke med ved VM i Skt. Petersburg, hvor det var Nina Wörz som styrede det tyske angrebsspil, men mon ikke mange husker den elegante tysker fra EM forrige år i Ungarn - her fik hun ganske vist heller ikke alverden med spilletid, men det var bestemt ikke fordi hun ikke gjorde det strålende, men fordi hun var på kant med daværende træner Ekke Hoffmann fortalte en pålidelig tysk kilde dengang til europamester.dk

Jurack eller Varzaru

Iflg. matchfacts som var hentet fra Text TV scorede Varzaru 7 gange i kampen mod Horsens forleden - Grit Jurack dermod er - trods 50 minutter på banen - ikke noteret for nogen fuldtræffere.

Sandheden er da også, at det var Grit som scorede 7 gange og blev kampens topscorer, hvilket et par brugere har gjort opmærksom på, bl.a. på gæstebogen hvor Sonny citerer Viborg HKs hjemmeside.

Vi beklager at have videregivet en forkert oplysning - topscorerlisten er selvfølgelig straks rettet, hvorefter Grit Jurack overhaler Heidi Astrup og igen er sæsonens mest scorende VHK'er


 

Morten Arvidsson - stor succes i Kolding og på vej til nyt job i udlandet

 

Morten Arvidsson imponerer kollega

Jyske Vestkysten har en bid af en artikel fra den trykte lørdagsudgave på nettet.

Her giver den mangeårige Kolding-leder Flemming Pedersen, Koldings damehold prisen for årets bedste præstation i blandt de fire hold han i denne sæson har involveret med.

Og det siger ikke så lidt - Flemming Pedersen har nemlig været med omkring både herre A landsholdet som vandt EM bronze, herre U landsholdet som simpelthen vandt VM og de to Kolding hold i hhv. herrernes og damernes liga.

- Hvis man kigger på, hvor meget holdene har udviklet sig, så har jeg helt afgjort været mest imponeret af kvinderne, for spillerne har rykket sig fra at være et taberhold, hvis indstilling og attitude var til 1. division, til at være et vinderhold, siger Flemming Pedersen i artiklen

Morten Arvidsson på europamester.dk - igen

Som de faste brugere måske husker var Morten Arvidsson den første håndbold-kändis, som stillede sig til rådighed for et interview på europamester.

I anledning af at Morten nu - igen - forlader dansk håndbold og - igen - har bygget et overordentligt lovende hold op på rekordtid, har vi spurgt Arvidsson om et nyt interview, hvor vi vil høre om hans syn på fremtidsperspektiverne i håndboldligaen og i håndbolden generelt.

Arvidsson har sagt ja og for en gangs skyld tør vi godt love interviewet inden det kommer i hus, Morten Arvidsson er nemlig ikke den der løber fra en aftale.

Det første interview som blev bragt den 24. januar 2004 var et såkaldt bruger-interview, hvor folk kunne sende spørgsmål ind - det bliver der ikke tale om denne gang, men hvis du har et spørgsmål du brænder for at få med, kan du evt. sende det på en mail, så ser vi på det.

Vi skal dog have dit spørgsmål ret hurtigt, da vi påregner at sende interview-spørgsmålene nogenlunde lige efter at grundspillet slutter på onsdag.

Det gamle interview kan man læse på linket HER


Vi har fået lov at bringe Herning Folkeblads reportage fra Ikast-Aalborg kampen. Pga arbejde har der først været mulighed for at lægge reportagen på nettet nu. Mon ikke der stadig er mange som gerne vil læse Søvsøs artikel om selve kampen - Af de mange "uden-om-selve-kampen" artikler som avisen havde med i den flotte reportage, har vi også plukket en artikel om Camilla Thorsen, artiklen er ligeså aktuel i dag, som den var forleden.

Det er vist også blevet tidspunktet at erkende, at grunden til at vi her på siden så flot kunne gætte, at det nok var en ynglingespiller som Ikast ville præsentere sammen med Thorsen, rent faktisk var en artikel i onsdagens Herning Folkeblad. Æres den der æres bør

 

Camilla Thorsen - når nu Line Daugaard ikke kan spille pga sin graviditet kunne man ikke ønske sig nogen bedre erstatning end Camilla Thorsen. For det første er Thorsen en af Verdens bedste fløjspillere, med sine mange finter og sit store afslutningsrepetoire er hun en rigtig publikumsspiller.

Man siger om Camilla Thorsen, at hun er ret skrap til golf, hvor hun skulle have et handicap på 11, hvad det så lige er det betyder

  Vi skal matche Slagelse

Camilla Thorsen har store forventninger til sit ophold i Ikast-Bording, der kommer til at vare i to sæsoner

Af Michael Søvsø

Det var ikke nogen kanin, sportschef Frank Henriksen trak op af hatten i aftes, da han skulle præsentere klubbens nye profil.

Der har længe været gisnet om, at Camilla Thorsen kommer til Midtjylland i den kommende sæson, og det var da også den 30-årige fløjspiller, der blev vist frem for sponsorerne i loungen op til kampen - og for menigmand i pausen.

Det bliver den sjette norske landsholdsspiller i den kommende sæsons trup. Det ligner et potentielt superhold - eller hvad?

- Da jeg spillede i Viborg, var der også en sæson, hvor vi havde et kanonhold på papiret. Men vi blev kun nummer fire. Så der er ingen garantier, men jeg håber og tror, at vi kan komme op på siden af Slagelse i en af de to sæsoner, jeg spiller her i klubben, sagde Camilla Thorsen.

- Jeg har savnet den skandinaviske håndboldmentalitet, og vil gerne tilbage til den danske liga, siger nordmanden, der har spillet 52 landskampe og for øjeblikket spiller i den tyske klub Leipzig. Også ynglingespillere Ditte Avngaard blev præsenteret som ny spiller i A-truppen i aftes.

Andre links:

Thorsen åttende nordmann i Ikast, artikel i Tvedestrandposten

:Camilla Thorsen skifter til Ikast, præsentation på Ikast-Bordings hjemmeside


Kari-Anne Cool

Ikast-Bordings norske playmaker afgjorde kampen mod Aalborg med en scoring i sidste sekund

Af Michael Søvsø

Bolden klæbede sig op i højre målhjørne, tiden på uret sagde 29:59, og cifrene ud for hjemmeholdet skiftede til 34. Udeholdets blev stående på 33. Og tilskuerne hoppede op og ned i jubel.

Leverandøren af det magiske sidste sekunds-skud var Kari-Anne Henriksen - som man efter den afslutning roligt kunne omdøbe til "Kari-Anne Cool" - der sekunder efter slutfløjtet lå nederst i en kæmpe jubelbunke.

Hvilken måde at afgøre en på alle måder hektisk midnatsgyser på. Herligt.

Kari Anne Henriksen - foto Anton Nordestgaard.....................................

- Og så er jeg jo nærmest den, der skyder dårligst på hele holdet. Da Sara havde bolden før mig, tænkte jeg bare "så skyd dog,"...Jeg nåede lige at se, at der var tre sekunder tilbage på uret, så jeg vidste, at det var mig, der havde den sidste chance, sagde en storsmilende matchvinder efter kampen.

- Men hvor var det dejligt at score, for det var vist mig, der var skyld i, at vi kiksede de to angreb forinden, fortsatte Kari-Anne Henriksen

- Jeg spiller for meget

Den fodrappe norske jente har forlængst bevist, at hun er en helt speciel boldspiller, og det var også hende, der i sent i aftes dirigerede hjemmeholdet til den definitive plads i slutspillet i en kamp, der blev spillet i et hæsblæsende tempo.

Kari-Anne Henriksen spillede stort set samtlige 60 minutter, og det er længe glemt, at hun egentlig bare var indkøbt som supplement til Gro Hammerseng, som playmaker for Ikast-Bording.

- Faktisk spiller jeg alt for meget. Jeg skal være meget bedre til at skifte ud, men det er svært lige at huske, når kampen er i gang. Der vil jeg bare gerne spille så meget som muligt, forklarede nordmanden, da hun var faldet ned efter den intense affære og et utal af skulderklap fra holdkammerater og ledere.

Men sådan er det at være matchvinder på den helt rigtige måde.

Knudsen flyvende - foto Anton Nordestgaard

Knudsen flyvende

Det var dog ikke kun Kari-Anne Henriksen, der gjorde sig smukt bemærket i aftes.

Det er længe siden, Lise Knudsen har scoret 10 kasser i en og samme kamp, men mod Aalborg var Knudsen flyvende, og fremviste specielt efter pausen en variation i sine afslutninger, som man ikke har set længe.

De mange Lise Knudsen-mål i anden halvleg blev ofte besvaret, inden halspeakeren nåede at få skreget ud, hvem der havde scoret.

Aalborgenserne ville også være med i kampen, og bidrog til det høje tempo med hurtige opgiverkast, og deraf følgende lynhurtige scoringer, og der sad sikkert mange Ikast-Bording-ledere med smørrede grin og glædede sig over, at en af kampens bedste, Aalborg-stregspilleren Isabel Blanco, til næste år spiller i den gule trøje.

Nordjydernes coach Christian Dalmose havde læst på lektien og dikterede fra kampens start mandsopdækning på ligaens topscorer, Tanja Milanovic, der derfor aldrig kom til at spille en hovedrolle i kampen.

Det gjorde kampens dommere til gengæld, og havde det ikke været for dem, var kampen sikkert blevet knap så hektisk.

Det var svært at se nogen linie i kendelserne fra Gert Aagaard og Jørn Møller Nielsen, der strøede udvisningerne ud via tilfældighedernes spil.

Magnus Johansson, godt i gang med at sikre sig en eftermæle som legende - - foto Kenneth Rosenkilde

Målsætning opfyldt

Ikast-Bording-træner Magnus Johansson havde også svært ved at falde ned efter kampen, men det hjalp dog med en fortjent sejrspilsner.

- Stærkt, at vi nu er i slutspillet. Det så jo næsten håbløst ud, da vi gik i gang med ligaen efter nytår. Jeg et stolt af, at det er lykkedes os at ende i top fire og opfylde vores målsætning i Håndboldligaen uden så navnkundige spillere som Gro Hammerseng og Line Daugaard.

Jovist, glæden var stor og forståelig i gangene i Sportscenter Ikast i aftes, og fortsætter Ikast-Bording med at ride på bølgen af selvtillid, så venter mere af den slags senere på foråret.

Den her match var i hvert fald en god opvarmning til slutspillet og de afgørende kampe i EHF Cuppen!


 

stillingen i juniorliga Vest - mon ikke Brarababd havde foretrukket at Viborg HK havde vundet kampen - nu bliver det virkelig svært for Ina Louisa og co. at nå semifinalen

 

 

 

 

 

 

 

Stine Nielsen - kom fantastisk flot tilbage fra sin skade

læs mere om Stine på juniorportalen eversby.dk

 

 

 

 

 

 

 

Sandra Kjær - trådte i karakter da Viborg HK havde en lille matchbolde

 

 

 

 

 

 

 

 

Lærke Møller - fik rødt kort

 

Aalborg slog Viborg i juniorligaen

Aalborg DHu - Viborg HK32-31 (16-15)

Det kan godt være at Aalborg DHs flagskib i håndboldligaen p.t. forekommer en anelse vingeskudte efter for første gang siden opryknings-sæsonen at have tabt to ligakampe på stribe

Til gengæld ser fremtiden lovende ud. I en thriller af en håndboldkamp vandt Aalborg DHs talentfulde juniorer over det hidtil ubesejrede tophold fra Viborg HK og er dermed godt på vej mod at kvalificere sig til DM semifinalerne. I forvejen er Aalborg med i den jyske Pokalfinale, hvor holdet i næste week-end spiller mod Brabrand IF.

Viborg-træner Jan Eversby skriver om kampen, som den så ud med grønne briller:

God håndbold, intensitet, jævnbyrdighed og et lille øv.

Så skete det endelig. Efter et hav af sejre blev stimen her til aften brudt i Ålborg hvor vi tabte med 1 sølle mål, og det endda efter at have haft en temmelig stor matchbold.

Lad mig slå fast med det samme, at der ikke skal lyde et eneste negativt ord om Ålborgs sejr. Den var helt i orden, men der var nok ikke nogen af holdene der havde synes at det ville være specielt uretfærdigt hvis kampen var endt uafgjort, for lige det var det, og det i samtlige 30 minutter.

Kampen bølgede i første halvleg frem og tilbage, begge hold skiftedes til at føre og hver gang det ene hold kom foran med 2 mål, så kom det andet hold hurtigt tilbage.

Vi havde talt om, at skulle vi vinde i dag, så skulle vi have styr på forsvaret. Det fik vi vel aldrig rigtig i kampen, men det er svært når Aalborg har så mange gode angrebsspillere.

Aalborg havde, meget fornuftigt, valgt at spille væk fra Olli, således at de angreb med på den anden 3er og forsøgte at komme ud i banen.

Dette havde de stor held med, specielt højre fløj fik mange udspil og fik lavet lidt for mange mål fra den kant. I den anden ende havde vi igen Stine Nielsen med, og man kan kun imponeres når pigen efter 1 måneds kamppause og 3 træninger for fuld knald kan gå ind og lave 10 mål i så vigtig en kamp.

Vi havde stor held med vores indspil og gennembrud i første halvleg, og når det ikke lykkedes, så kom vi på kant og fik bolden ud til Camilla, som scorede på de bolde hun fik at arbejde med.

Ved pausen fører Aalborg med 16-15 og alt er lige. Kort inde i 2 halvleg får en meget tændt Lærke Møller sin 3 udvisning og må forlade kampen, og da Aalborg samtidig havde en 2 minutters udvisning skulle vi spille 6 mod 4 i en periode, hvor vi i forvejen var oppe med 2 mål.

Der skete så det, som ofte sker i håndbold. Vi forivrede os, smed et par nemme bolde væk, og så kom Aaalborg op, fik fornyet håb og fightervilje og så meldte Sandra Kjær sig ind i kampen, og hende fik vi aldrig sat en stopper for. Aalborg lå i en periode på 12 minutter og førte med 2-3 mål, og vi kunne ikke rigtig ramme melodien og få kontakt. Da der mangler et kvarter tager vi time-out og snakker om, at det er nu eller aldrig, og at vi skal ville det her lige så meget som Aalborg hvis vi vil vinde. Den besked blev forstået og udlevet.

Vi fik kontakt efter en rigtig god periode med gode mål af Olli og et par vigtige redninger fra Julie. Da vi får kontakt beslutter vi os for, at vi vil mandsopdække Sandra, som har lidt for meget tur i den. Det gav resultat, og Aalborg havde meget svært ved at score mål. Ved stillingen 31-31 er der 2 minutter igen, der er markeret passiv på Aalborg, som tager en time-out. Vi aftaler hvad vi gør hvis Aalborg scorer og hvis Aalborg ikke scorer. Aalborg scorer ikke, og vi får bolden med 45 sekunder igen. Vi spiller desværre kun i 15 sekunder, udfører det som er aftalt, men Olli er uheldig med sit skud og på returen får vi skubbet Stine ind i feltet - overtrådt. Aalborg får bolden, og der er nu 30 sekunder igen. Sarah går højt på sin fløj og giver hende et lille puf, som desværre giver en to minutters udvisning.

Undertegnede vælger så at frafalde mandsopdækningen af Sandra, og set i bagklogskabens klare lys, så var det en stor fejl, for vi vidste jo godt, at hun havde billetterne. Med fem sekunder igen smider hun underhånd nr. 5 op i kort hjørne, og så er kampen tabt - rigtig ærgerligt, men vi kommer igen, og uden at ville fornedre de andre hold i vest, så vil jeg give udtryk for, at jeg håber at aftenens to hold går til DM, for begge hold leverede en rigtig god reklame for vores sport og spillede en meget flot juniorkamp.

Jan Eversby

Aalborg DHs referat

har vi endnu ikke modtaget, det er dog ikke værre end at det kan læses på Aalborg DH juniorernes egen side

matchfacts

VHK målscorere: Olli Jurisic 10, Stine Nielsen 10, Camilla Mikkelsen 3, Sidsel Nielsen 2, Simone Poulsen 2, Naya Larsen 1, Josephine Stafren 1,

Aalborg DH Ungdom målscorere: Sandra Kjær 9, Nanna Jensen 5, Lærke Møller 5, Mille Carlsen 4, Rikke Vestergaard 3, Anne Dammeier 2, Christina Hansen 2, Nadja Krogshave 1, Janne Pedersen 1,


 

Leganger

 

Cecilie Leganger opereret

Selvom Cecilie Legabger var omklædt, da hun overværede onsdagens kamp mellem Slagelse og FCK, var det aldrig et tema, at hun skulle spille.

Cecilie Leganger fik nemlig så sent som i mandags foretaget et operativt indgreb i knæet, hvor hun fik fjernet en menisk og vil formentlig være ude af stand til at spille i de to Champions League kvartfinaler mod Viborg HK.

Iflg. morgenens BT havde Slagelse's informationschef Henrik "KGB" Madsen udtænkt en plan om at Cecilie Legangers operation af taktiske årsager skulle hemmeligholdes.

opdatering

Iflg. andre kilder end BT blev historien om Legangers knæoperation bragt i Sjallands Tidende for flere dage siden - Sjællandske Tidendes rapporter havde spurgt Henrik Madsen, hvad der var galt med Leganger - og havde fået et svar.

Så meget for den konspirationsteori

opdatering 2

Hvis det endelig skal være, er det noget vrøvl at skrive at Leganger har fået fjernet en menisk og ventes at kunne spille om et par uger.

Hvis Leganger har fået fjernet en menisk kan hun simpelthen ikke spille om hverken en, to eller tre uger. Vi kan selvfølgelig ikke vide, hvad der er galt med Leganger og vil heller ikke spekulere mere på det.

Måske er det hele nemlig en dobbelt bluff

opdatering 3

iflg. vg.no er der tale om at under 5% af menisken er fjernet.

vi skal vist til at overveje at bruge BT som kilde :o(


Kari Anne Henriksen vil starte rockband

Onsdag aften blev hun den helt store helt, da hun afgjorde Ikast's kamp mod Aalborg DH.

Torsdag blev hun så interviewet til europamester.dk

Det er faktisk sandt - øjeblikkets mest omtalte håndboldspiller i både Danmark og Norge brugte bl.a. torsdagen til at svare på en hel masse gode og sjove spørgsmål fra en af vores norske top-rapportere Katrine fra Oslo.

Pga det her arbejde bliver der ikke tid til at lægge hele interviewet på nettet før senere på dagen, men vi kan da afsløre at Kari Anne Henriksen fortæller, at hun efter håndboldkarrieren planlægger at starte et rockband med Hanne "drummergirl" Halén på tønderne.

Bergen-piger som i næste sæson forenes på Ikast¨s skandinaviske Dream Team. foto Rosenkilde

I den mere alvorlige ende fortæller Kari Anne, at hun valgte at komme til Ikast pga at det gode klima på holdet og "verdens bedste fysioterapeuter" var årsagen til at hun valgte Ikast, hvor hun stortrives

Kari Anne afslører sig som en helt-nede-på-jorden pige med en god portion humor og selvironi i flere af svarene

Tag fx. den her

Hva har du blitt bedre på etter at du flyttet til Danmark?

Ingenting, egentlig. Jeg er fremdeles ingen typisk avslutter eller forsvarskriger, bare samme, gamle vims på midten. Jeg er kanskje blitt litt mer fokusert på å finne rom til meg selv- ikke bare prøve på å spille fri de andre spillerne. Men jeg synes fremdeles det smaker ti ganger bedre med et innspill til strek enn å score selv. Den største forskjellen fra nå og tidligere, er at jeg har vært smertefri i snart en hel sesong. Det har gitt meg flere muligheter i spillet mitt. Det er litt lettere å spille håndball når man ikke har vondt.

læs hele interviewet sidst på eftermiddagen/først på aftenen på europamester


Ditte Avngarad - miniportræt

Ditte Avnbøll, som i virkeligheden hedder Ditte Avngaard er 2. års ynglingespiller, hun er højrehåndet, men blev i sidste sæson brugt som højre back på det ynglige ligahold, som var endda meget tæt på at nå DM semifinalen.

I denne sæson, hvor Jens Bitsch står for træningen af Team Ikasts ynglinge, er Ditte primært blevet brugt som center/pm.

Vi har altså at gøre med en alsidig spiller, som har løst sine opgaver så godt, at hun nu går i sporene på Maria Sørensen og Anne Grethe Østergaard som en slags håndbold-lærling i Ikast-Bording EH

Dittes største kvaliteter er en god evne til at sætte tempo i angrebsspillet og være den som starter de forskellige angrebsåbninger op. Allerbedst siges Ditte dog at være i mand mod mand dueler, hvor Ditte Avngaard regnes som en af ynglingeligaens allerbedste spillere - hvis ikke den allerbedste.

Og så er hun en fuldstændig frygtløs spiller - lidt ligesom Kari Anne Henriksen kan man sige. Ser hun det mindste hul - og i den retning har Ditte gode øjne - så skal det lige prøves - om det så gør ondt er noget Dittte først tænker på bagefter

Skal man pege på noget Ditte skal arbejde lidt ekstra med fremover er det skud fra distancen - som hos alle andre helt unge spillere, mangler der endnu noget fysik og en masse vægttræning.

Selvom Ditte Avngaard ikke fylder specielt meget, beskrives hun som en kanon forsvarsspiller, som magter at dække alle pladser. Hendes blik for modstandernes angrebspil er rigtigt godt og hun er fantastisk til at lukke huller.

Ditte er i gang med sin 3 sæson i Ikast, hun kom til Team Ikast som 2. års junior fra Kolding IF , hvor faderen Lars Avngaaard er en legendarisk ungdomstræner

Udenfor banen beskrives Ditte som en stille pige, hendes træner fra sidste sæson Steen Sørensen, formand for håndboldafdelingen i Ikast FS fortæller til europamester.dk, at Ditte altid yder 100% eller mere når hun er til træning. Ditte kommer simpelthen til træning for at blive bedre og vil gerne lære noget nyt ved hver eneste træning,

Ditte Avngaard - foto Anton Nordestgaard

 

 

Kjersti Beck - til Spanien

foto Paul Fekjær

 

 

 

 

 

 

Villabø - til Spanien

foto Paul Fekjær

  Håndbold i Norge

Hvordan undgår norsk håndbold at profilerne forsvinder til udenlandske klubber

TV2 Norge havde torsdag aften en ganske interessant udsendelse om status i norsk håndbold.

Det store centrale punkt var, hvordan man fremover kan beholde profilerne hjemme i Norge for ikke at udvande den norske liga.

Diskussionen var hovedageligt rejst pga Kjersti Beck og Maren Villabøs overgang til spansk håndbold, hvilket KAN blive starten på en opløsning af det ellers utroligt lovende Byaasen hold.

Kjersti Beck har været en meget central person for sammenholdet på holdet.

Det paradoksale er vel, at det norske landshold i sin stærkeste opstilling sammen med Rusland er en klasse over alle andre landshold, hvilket vel skyldes, at de bedste spillere skærpes i udlandet og de næstbedste får masser af spilletid hjemme i Norge.

Situationen i Danmark er helt anderledes - mens den danske liga utvivlsomt ER Verdens bedste, er der dem som mener, at landsholdet fremover vil få mere end svært ved at vinde medaljer ved internationale mesterskaber.

Grunden er at de danske talenter har meget svært ved at slå i gennem og få spilletid på topholdene, som spiller med fremme i Europa etc.

Et eksempel er faktisk Ikast-Bording som så sent som ved OL for 1½ år siden havde hele 5 danske landsholdsspillere med på holdet - i næste sæson er Karen Brødsgaard ene om at være dansk landsholdsspiller i Ikast.

Til gengæld kan Marit Breivik roligt flytte sine samlinger til IKast - koncentrationen af norske landsholdsspillere i Ikast vil vel i øvrigt gøre det norske landshold endnu skrappere, man må i hvert faæd sige at det norske hold bliver pænt godt sammenspillet.

Paul Fekjær som er en indsigtsfuld norsk håndboldven så udsendelsen og har skrevet et indlæg på siden med norske nyheder, som danskere måske også bør tjekke ud - det kunne være fint, hvis det norske og det danske landshold kunne arbejde sammen, måske kunne man endda fusionere ligaerne og lave en fælles nordisk superliga, hvor de bedste hold fra begge lande optrådte, måske sammen med et par svenske hold endda

Kjersti Beck - det er lidt trist at en så fremragende keeper som Kjersti Beck vil spille sine bedste håndboldår i en sekundaliga som den spanske..................foto Paul Fekjær

 

 

Trine Jensen - bliver i næste sæson genforenet med Lise Knudsen, som jo spillede en fantastisk hb for Ikast mod Aalborg DH

foto Klaus Thøstesen

opdatering:

Læs mere om kampen på FYENS.dk

 

GOG vandt i Kolding

KIF Kolding-GOG/Svendborg 27-29 (15-14)

Det var Kolding, som kom bedst fra start i torsdagens kamp mod GOG, men trods 8 mål af den nykårede serbiske landsholdsspiller Jelena Eric, var det GOG som trak det længste strå. Bjarne Steen som overværede kampen mener dog at sejren kunne være gået til begge sider. Selvom Bjarne er en stor fan af Koldings damehold, glædede det ham at se Trine Jensen tilbage på håndboldbanen.

- Det bedste jeg har set hende spille længe, siger Bjarne om Trine Jensen, som scorede 3 gange.

I næste uge udtager Brian Lyngholm sit første landshold, det skal blive spændende at se om Lyngholm agter at bruge både Lise Knudsen og Trine jensen eller måske vil satse på en helt ung spiller som Tatiana Bennedsen i Slagelse.

Efter den helt fantastiske kamp mod Aalborg DH må man dog tro at Lise Knudsen indtil videre kan føle sig tryg som førstevalg på landsholdets højre back.

KIF Kolding-GOG/Svendborg 27-29 (15-14)

KIF Kolding: Jelena Eric 8 (1), Anette Bonde Christensen 5, Young Sook-Huh 4, Louise Svalastog 3, Klara Boeva 3, Majbritt Kviesgaard 2, Louise Føns 1, Susanne Kastrup 1.

GOG/Svendborg: Anna Kareeva 8, Anette Hovind Johansen 7, Pearl van der Wissel4 (4), Trine Jensen 3, Malene Dalgaard 2, Tina Flognman 2, Aiko Hayafune 2, Ditte Andersen 1.

Udvisninger: Kolding 1, GOG/Svendb. 0.

Tilskuertal: 1389.


 

Petra Diener - foto fra Silkeborg Voels hjememside

 

Silkeborg slog Dream Team Light

Silkeborg - Roskilde 25-22

Silkeborg vandt torsdag over Roskilde og ligger dermed stadig lige i baghjul på TMS Ringsted, som holdet sandsynligvis møder i den ene semifinale i Divisionenes slutspil om den sidste direkte oprykningsplads.

Iflg. det glimrende referat på Silkeborg-Voels hjemmeside, var det dog Roskilde som kom bedst fra start og som dominerede første halvleg.

Efter pausen var Silkeborg-Voels som forandret - kampens spiller blev den schweiziske landsholdskeeper petra Diener, som holdt buret rent de sidste ti minutter.

Ganske godt, når man tænker på at store navne som Adrijana Budimir og Rugile Kliukaite var med på Roskilde holdet. Ros er der også til Mette Lejsgaard som scorede 10 gange og så er det vel også værd at nævne, at den kommende SK Århus spiller Mette Lindberg scorede 5 gange for hjemmeholdet.

Budimir og Klikaite blev med 8 og 6 topscorere for Roskilde

Roskilde har stadig kun har 3 point op til Holbæk og 4 kampe mod VRI (u), Team Tvis (h), Lyngby (u) og Sindal (u) til at indhente det forsømte - det skal Peter Bruun og co. nok klare


 

Betina Kjær - foto Klaus Thøstesen

 

Team Tvis videre i Pokalen

Bjerringbro - Team Tvis Holstebro 18-33

Selv uden profiler som Rikke Poulsen, Mia Sejer og Karina Pedersen, som blev sparet og en skadet Pernille Olesen havde Team Tvis ikke de store problemer med at ryste lørdagens nederlag til SK Århus af sig og vinde en pæn stor sejr over Bjerringbro fra 2. division i pokalkampen, som blev spillet onsdag aften.

Betina Kjær blev topscorer med 7 mål for udeholdet iflg. TTHs hjemmeside

Dagbladet Holstebro har et fint referat


 

 

Brian Lyngholm

foto Rene Lystrup

 

 

 

 

 

 

 

  Danmarks nye landshold.

Som bekendt tiltrådte Brian Lyngholm som landstræner for de danske landsholdspiger pr. 01 - 02 - 2006, og i næste uge, den 7. marts, holder DHF pressemøde hvor Danmarks nye landsholdstræner vil præsentere sin første bruttotrup.

På pressemødet vil der iflg. DHF blive præsenteret hele to trupper, en stor trup som der skal arbejdes med frem mod EM i Sverige til december, samt en mindre trup der skal samles i starten af april til træningslejr i Vejle og to kampe mod verdensmestrene fra Rusland.

Da Ulrik Wilbek sidste år overtog det danske herrelandshold, var der sikkert flere der tænkte hvorfor visse spillere ikke var blandt de udvalgte, og hvad andre lavede i landsholdstruppen. Sådan vil det sikkert også være når Brian Lyngholm løfter sløret for hvem han vil have med omkring sit landshold.

Der hersker nok ikke den store tvivl om at spillere som Kathrine Fruelund, Karen Brødsgaard, Karin Mortensen, Henriette Mikkelsen, Josephine Touray og Rikke Skov også er med under Brian Lyngholm, hvis ellers de selv ønsker det.

Der hersker nok heller ikke tvivl om at unge spillere som Mia Falk, Lene Thomsen, Louise Bager Nørgaard, Camilla Eriksen, Mette Sjøberg, Berit Kristensen, Kamilla Kristensen og Kristina Bille Hansen der alle har været mere eller mindre med omkring landsholdet under Jan Pytlick også er med i overvejelserne og flere af dem også er at finde på det nye landshold Brian Lyngholm skal til at bygge op sammen med assistenttræner Kim Jensen.

Men der vil sikkert også komme helt nye og spændende navne til, det kunne være spillere som Malene Dalgaard, Ann Grete Nørgaard, Trine Troelsen, Karina Jørgensen og Isabella Thomsen, om det er nogle af dem må vi vente og se, men ingen af disse spillere var været med det rigtige landshold før, og er unge talenter som alle forventer sig meget af og som gør det godt i verdens bedste liga, når de for chancen.

Til pressemødet vil der være repræsentanter fra bruttotruppen, og hvor der vil være spænende nye ansigter imellem.

Pressemødet finder sted i Idrættens Hus Kongres 1, klokken 13:30, den 07 - 03- 2006.

Helle Nielsen


Y landsholdet udtaget

Heine Eriksen har udtaget årets første y-landshold af 88-89 spillere, holdet som er samlet fra den 15. - 19. marts i Skærbæk, hvor de skal deltage i en 3 nationersturnering med Rumænien og Schweiz, ser ud som følger

1 Sandra Toft

18.10.89

VSH 2002

3/0

12 Stine Bonde Jensen

02.06.88

RandersHK

27/0

16 Julie Gade

05.03.89

Viborg HK

0/0

2 Mia Boesen

24.01.88

KIF Kolding

29/47

4 Stina Eriksen

05.08.88

Viborg HK

26/95

5 Mie Augustesen

19.07.88

Randers HK

31/121

6 Susan Thorsgaard

13.10.88

Brabrand IF

28/41

7 Natascha Ohlendorff

16.07.89

FIF

24/39

8 Stine Nyegaard

24.03.88

GOG

35/43

9 Sabina Kristine Rasmussen

12.06.88

Horsens HK

35/99

10 Julie Larsen

30.11.88

IF Stjernen

0/0

11 Lina Rask

26.01.88

Viborg HK

20/44

13 Amalie Grav Sørensen

01.10.88

FIF

15/16

15 Ditte E. Kelsaa

23.06.89

Tarm/Skjern 2000

10/19

17 Christina Aalling

10.11.89

Sydstjernen/Bov

3/8

18 Kristina Kristiansen

13.07.89

Roskilde

24/68

19 Line R. Jørgensen

31.12.89

BK Ydun

16/60

21 Anne Katrine Østergaard

18.06.88

Team Ikast

15/34

Der er masser af spændende spillere i truppen og lige udenfor truppen og heldigvis ser 90 årgangen ligeså lovende ud.


 

 

Karin Mortensen i kampen mod Aalborg

foto Anton Nordestgaard - klik HER og se hele billedet

 

Karin Mortensen og GOG

Nyheden om Karin Mortensens mulige ophævelse af kontrakten med GOG har fået flere af jer til at skrive, om det betyder at Karin bliver i Ikast.

Vi ved det simpelthen ikke - vi ved godt at mange af jer er helt vilde med Karin og hun har også stået rigtig godt på det sidste, men lad os nu lige spise brød til.

Karin Mortensen har jo kontrakt med GOG og ikke med Ikast i næste sæson.

Det som er galt er tilsyneladende heller ikke at Karin Mortensen ikke vil til GOG, men at der er nogle uenigheder i kontrakten, som GOG og Karin lige skal have snakket om.

GOGs hjemmeside udsendte i går en pressemddelelse:

GOG Svendborg TGI A/S meddeler, at der pt. er usikkerhed om Karin Mortensens tiltrædelse i klubben fra sommeren 2006.

Der foregår i øjeblikket forhandlinger med Karin Mortensen, og GOG Svendborg TGI A/S forventer en afklaring snarest.

Yderligere information følger, når en endelig afklaring er på plads.

Mon ikke bestræbelserne i Ikast på at sikre sig en klassekeeper til næste sæson fortsætter uafhængigt af uenigheden mellem Karin og GOG.

Selvfølgelig er det et drømmescenarie med både Rikke Schmidt og Karin Mortensen i Ikast, men las os nu lige se tiden an.

Det som striden med GOG går på skulle være et soørgsmåll om kørepenge, Karin Mortensen vil helst blive boende i hende og Ole Sørensens angiveligt særdeles amukt beliggende lejlighed med udsigt udover byens tage i Århus.

Men hvad man ikke skal glemme: Karin Mortensen har underskrevet en kontrakt med GOG


2. marts 2006:    

 

 

Kristine Andersen anno 1995-96 - Kristine og Tonje var med i den uafgjorte kamp mod Viborg, Line Daugaard var endnu ikke debuteret - det skete i foråret 1996

 

 

 

 

 

Slagelse - skal vinde i Aalborg på søndag for at sætte dansk rekord i sejre "i træk". Viborg vandt i 1995-96 alle kampe fra 3. til 22. spillerunde inklusive

 

Ingen dansk rekord af Slagelse DT

Da Bojana Popovic i aftes scorede det sidste og afgørende mål i kampen mod FCK vandt Slagelse for 20. gang i træk i dette års Håndboldliga.

NY KLUBREKORD skriver Sjællands Tidende i dag og refererer til 2004, hvor Randers i netop kamp nr. 20 "stjal" et point i Antvorskovhallen - en sejrsrække på 19 ligasejre i stribe i samme sæson var brudt, men de 19 sejre var trods alt klubrekord for Slagelse - altså indtil i aftes

NY DANSK REKORD skriver Slagelses hjemmeside så i dag og giver lige euforien en ekstra skrue

Det er aldrig tidligere i ligaen lykkedes et hold at vinde 20 gang i træk. skriver man på hjemmesiden og henviser til en artikel her på siden i går formiddags.

Desværre er vi nød til at korrigere en smule - Viborg gik i 1995-96 ubesejret gennem turneringen.

I 2. runde spillede Viborg hjemme uafjort mod Ikast - kampene i 3- 22 runde (inklusive) i alt 20 håndboldkampe vandt Viborg HK

Slutstillingen i 1995-96 turneringen var iflg. Hvem Hvad Hvor, 1997

1 Viborg HK 22 k 722-431 43 p
2 GOG 22 k 670-484 38 p
3 Ikast 22 k 601-477 29 p
4 FIF 22 k 611-515 28 p
5 Frederikshavn 22 k 544-534 27 p

Viborg har altså den danske rekord som Slagelse i går tangerede - hvis Slagelse på søndag kan hente klubbens første sejr i Aalborg DH siden september 2003, vil DT indskrive sig i annalerne, som indehaver af rekorden.

Så skulle det vist være slået fast

Vi beklager selvfølgelig at dansk håndbolds grand old man sættes i forbindelse med en fejlagtig oplysning. Men fejlen er altså for en gang skyld ikke lavet af europamester - Slagelses hjemmeside drager simpelthen nogle konklusioner, man ikke kan drage af artiklen


 

  and eller sand

Karin Mortensen alligevel ikke til GOG

Vel hjemkommet fra ishockey OL præsenterer TV 2s håndbold-rapporter Thomas Kristensen lidt af en bombe på stationens hjemmeside.

Karin Mortensen skulle angiveligt have fået ophævet sin kontrakt med GOG!!!!!!!

Se nærmere på linket HER


Øjenvidne til Slagelse DT - FCK Håndbold

- Rene Lystrup rapporterer i tekst og fotos fra hjemmebanen i Camilla Andersen Arena


Dream Team - FCK Håndbold, kunne på forhånd godt blive en noget så spændene kamp, og det må man erkende at det blev. Jeg kan se at der på siden i går er kommet et meget udførligt referat af Jacob Falk, hvilket jo letter min opgave en hel del.

Under opvarmningen fik jeg da også lige hilst på Birgitte Thorup, FCK Håndbolds europamester reporter, der også havde valgt at tage turen herned til Slagelse, for at følge familiens to yndlingshold Dream Team og FCK. Før kampen fik jeg også lige talt med et par FCK fans, der fortalte at 50 styk havde indløst billet til kampen. Så dette tydede ligeså til lidt venlig "kamp" på de to supporterområder. Det var dog hovedsagligt fodboldfans FCK kom med, hvilket også tydeligt kom frem på nogle senere tidspunkter*.

 
Anne Loft og den hånd der holder hende ude   FCK Håndbolds træner Thomas Hylle.
klik på billedet for fuld størrelse - alle billeder er © Rene Lystrup

Kampen blev som forventet en tæt affære, hvor Dream Team og FCK Håndbold fulgtes godt ad, FCK lagde ud i den pt. stærkeste opstilling dog uden Steluta Luca, der er plaget af skaden fra VM, mens jeg tog noget så grueligt fejl da jeg troede at Eszter Siti måtte sidde over i de resterende kampe, hun var med og får den damp vi kender Siti. Mette Vestergaard Brandt viste virkelig sit værd for Frederiksberg klubben, hele 7 mål fra venstrehånden, 3 fra straffepletten. De unge spillere Michelle Skovgaard og Christina Krogshede gik uimponeret til opgaven og spillede begge en fin kamp, den helt unge Skovgaard på kun 19 år, leverede fine takter fra fløjen og ydede sit til FCK's angrebsspil med 3 mål, Michelle burde vare en spiller som vores landstræner Brian Lyngholm ikke kan komme uden om i de kommende år. Christina Krogshede gjorde hvad hun gør bedst - gennembrud og mange af slagsen, der enten gav mål eller straffe som hun så selv eksekverede og 5 mål blev det til for den kommende drømmeholds spiller, 3 rene og 2 på straffe inden Vestergaard overtog denne tjans. Det skal også nævnes at FCK's keeper Christina Pedersen der stod langt bedre end de to i den anden ende af banen.

 
Tudefjæs råbes der efter en tilskadekommet spiller   Ana Batanic klar til at modtage bolden
klik på billedet for fuld størrelse - alle billeder er © Rene Lystrup

Kampens dommere så ud som om at de var et lille stykke fra hvad vi tidligere har set fra Mads Hansen og Martin Gjedings side, hvilket flere billeder i dagens serie beviser. Men hvad alle kan have en dårlig dag, men er Dream Teams træner Anja Andersen tilstede ja så kan man være helt rolig, du skal nok få det af vide.

Dream Teams kamp i dag, tja den gav spilletid til mange af de unge i hvert fald i starten hvor line Hovgaard og Liza Olsen og Tatiana Bennedsen fik spilletid, Line fik ikke megen held med sin tid på banen, så blev hurtigt udskiftet, mens Liza indtog en vigtig rolle i forsvaret. Men mest spilletid blev det nu til den tidligere FCK'er Tatiana Bennedsen - der leverede en ganske pæn indsats i dag, ligesom den lidt oversete Isabella Thomsen i dag fik chancen og stod en lidt svingene kamp, og endda måtte tage til takke med at hedde Marie Møller i hal speakerens hyldest ved en redning, desværre måtte Isabella skiftes ud og få is på knæet, hvorefter Marie Møller igen kom på bane, efter at have startet på målet. Så er det vi kommer til den kedelige del af kampen, *Marie Møller for bolden skudt hårdt i ansigtet, og med en skadet Isabella Thomsen ude på bænken, blev man lige en anelse ængstelig da Cecilie Leganger sad over i dagens kamp. Marie kom heldigvis på benene igen, men inden Marie kom op og stå igen, fik vi aftenens absolut kedeligste affære, FCK's fans synger hånligt ned mod Marie, TUDEFJÆS, TUDEFJÆS, dette for hele hallen til at reagere, selv Anja Andersen og samtlige officials fra drømmeholds lejren, protestere højlydt, hjemmepublikummet må se bort fra den skadede keeper, og FCK fanskaren bliver buet langt ud af hallen. Og får tilmed en lille ironisk hilsen fra hal speakeren, Vi takker FCK's fans for fairplay.
Nu vi er ved publikum er jeg simpelthen nød til at sige min ærlige mening om dagens publikummer; hvis der da ellers var nogle, når Dream Team var i boldbesiddelse kunne man hører de små hundrede Dream Team Supportere mens når FCK Håndbold havde bolden kunne man hører de medrejsende FCK fans. Ikke at det var pænt hvad vi hørte fra københavner lejren, endnu et bevis, ses på billedet, der var en hilsen til træner Anja Andersen. I slutminutterne ser det ud som at Dream Teams sejr nummer 20 ikke skal hentes, da FCK med 2 minutter igen fører med 29 - 28, hvor så Carmen Lungu på et underhåndsskud fik reduceret til 29 - 29, og endda samtidig fik Sara Holmgren udvist. Og 30 sekunder før tid, fik Bojana Popovic Dream Teams sejr hjem med et straffekast hun omsatte til sit 9 mål i kampen. 20 sekunder havde FCK så til at få bare et mål mere, men Bojana farer ud og for bremset spillet, godt nok trækker det en udvisning men da Eszter Siti i forbindelse med det foregående straffe ligeledes var blevet smidt ud, ja så betød det bare at der skulle dækkes af for skud - skuddet kom fra Mette Vestergaard Brandt, der dog ikke havde heldet til at passere Marie Møller. Så dermed fik Dream Team med hiv og sving den 20 sejr i land.

 
Mette Vestergaard Brandt kan endnu   Josephine ikke nogen videre stor kamp idag
klik på billedet for fuld størrelse - alle billeder er © Rene Lystrup

Min umiddelbare mening om kampen og dagens publikum, kampen viste at Dream Team efterhånden er blevet til at tale med, endda tale meget alvorligt med. Det er som om at holdet er lammet uden de to profiler Leganger og Melgaard, godt nok trådte Kamilla Kristensen ud af skyggen i dag og sammen med Bojana Popovic og Emiliya Turey, fik disse tre angrebet til at hænge sammen. i forsvaret var det så det haltede, der mangler den lille fighter inde ved siden af Kamilla - der på det efterfølgende pressemøde da også nævnte at hun da savner sin normale makker i forsvaret. Men ser det lige sådan ud på søndag imod Aalborg DH, ja så er det muligt at drømmeholdet står for fald.

Er det virkelig så svært at klappe sine hænder sammen, hjemmepublikummet var efter min overbevisning slet ikke tilstede i dag. Hvorimod FCK's Fans nok bare skal koncentrere sig om deres pokalkvartfinale på Brøndby stadion søndag eftermiddag, her kan endda være at holdet vinder.

Næste gang jeg vender retur bliver søndag pænt sent, hvor Dream Team tager en lille smut mod nord, Gigantium skal indtages, forhåbentlig med noget bedre spil end i de sidste par kampe, for ellers kommer den 21 sejr i træk vist ikke i hus.

Hermed vil jeg ønske jer en masse gode håndboldhilsner.

René Lystrup

Rene har også fra denne kamp sendt en større billedserie - se hele serien på linket HER

Rene´s hjemmeside har fotos fra håndboldture med Slagelse DT gennem mere end 4 år

Slagelses hjemmeside skriver om kampen


 

Katrine Fruelund - foto fra Randers hjemmeside, hvor Fruelund udtaler:

Jeg glæder mig til igen at spille i Randershallen, hvor der altid er mange mennesker. Randers HK er den klub jeg startede i og jeg håber at kunne komme hjem og tilføre holdet og byen noget og så kan jeg samtidig komme tæt på min familie

 

Katrine Fruelund til Randers

Helt som ventet præsenterede Randers HK her til eftermiddag Katrine Fruelund som ny spiller i klubben.

Akkurat som fætter Martin Albertsen, som i næste sæson tiltræder som cheftræner i Randers HK, har Katrine Fruelund trådt sine håndboldmæssige børnesko i Randers HK og før den tid Vorup.

Randers HK mister i nlæste sæson Lene Tønnesen, Karina Jørgensen, Pernille Fisker og Tina Bjerke, men får så til gengæld udover Fruelund tilgang af Nina Wörz, Ann Grete Nørgaard og Bettina Andersen ligesom man på trænerposten opruster med Martin Albertsen og både Lotte Kiærskov og Thomas Brønd som assistenttræner.

Lotte Kiærskou kender alle vel - Thomas Brønd er p.t. cheftræner for Viborg HKs succesfylde dameynglinge-liga. Thomas har tidligere arbejdet som assistent for Martin Albertsen i Viborg - da duoen sammen vandt ynglinge DM. I øvrigt med bl.a. de nuværende Randers spillere Berit Kristensen og Katrine Rothausen på holdet.

Tønnesen har i denne sæson været fuldstændig forrygende og Karina Jørgensen har i flere kampe vist at hun er en spiller med landsholdspotentiale, ikke desto mindre må man på bundlinjen konkludere at Randers HK ligner et betydeligt stærkere hold end i denne sæson.

Læs mere om dansk håndbolds største spillers comeback til håndboldligaen på Randers hjemmeside


 

Louise Mortensen

 

Spillerflugt undervejs i Aalborg DH?

Lunde-søstre kommuniker med klubben via advokat

Åbenbart er der nu igen optræk til uro i Aalborg DH.

Mens det tidligere har været udefra kommende ting, som Told&Skat , der har været årsagen til uroen, synes panikken denne gang at skyldes uro på de indre linjer og åbenbart

Mens det i et stykke tid har ligget fast, at Isabel Blanco pg Narci Lecusanu i næste måned rejser fra klubben, stoppede Rikke Schmidt som bekendt i går i klubben - dog med fuld løn i resten af sæsonen.

Derudover har der et stykke tid verseret rygter om at Rikke Nielsen er blevet træt af balladen og tilværelsen som bænkevarmer og nu skulle være på vej til et håndboldeventyr i tyske Leipzig.

I går kom det så frem, at også Louise Mortensen kan være på vej væk fra klubben

læs mere herom på nordjyske.dk

som om det ikke var nok, skriver Ekstra Bladet i dag, at Lunde-søstrene har hyret en advokat til at sikre, at de får hvad de mener at have krav på i Aalborg ligesom avisen anser Natasja Burgers som tvivlsom i næste års trup.

Det er en trist historie og meget svær at forstå, for sportsligt har Aalborg DH jo været en kæmpemæssig succes ligesåvel som intet hold i håndboldligaen samler bare tilnærmelsesvis så mange tilskuere som "hajerne"

se også Heidis indlæg på SHARKS.dk


 

 

Julie Breinhild - 12 mål for Randers

 

 

 

 

 

 

 

Dame Ynglinge Liga

Ny sejr til Randers ynglingene

Team Ikast - Randers HK 25 - 28 (10 - 14)

Det var med bange anelser, Team Ikast bød Randers velkommen i Ikast til kampen i YnglingeLiga Vest
.
Mindre end 24 timer før denne kamphavde de to hold mødt hinanden i Ynglingepokalen, hvor Ikast i Randers havde fået en sæk på 13 mål, efter en godkendt indsats i forsvaret. Men Ikast-angrebet hang, og spillede uden gnist og vilje.

Derfor havde Ikast-træner Jens Bitch forlangt mere tålmodighed i angrebsspillet og endnu bedre arbejde i forsvaret - om missionen lykkedes fortæller Jens Bitsch:

.
- Vi får en skidt start på kampen, 4 - 1 til Randers efter 9 min. 3 gode min følger og vi udligner til 4 - 4. 5 min før pausen er stillingen lige, 10 - 10. Flot indtil der, men der får Randers tur i den og score 4 mål inden pausen og uden vi score. Men stadigvæk en fin indsats.
2 halvleg starter rigtig dårligt for os, stillingen er 18 - 11 til Randers efter 7 min. Så var vi bange for at falde hel sammen, men her rejser pigerne sig flot. Vi får godt styr på forsvaret efter vi går hårdt på en bagspiller, det stresser Randers, og ved stillingen 24 - 23 til Randers vælger de at tage Time Out. Men så er kræfterne brugt op, samtidig med at Stine Bonde i Randers målet lukker af. Hun havde flotte redninger, samt vi blev trætte og havde skud hvor de ikke måtte sidde. Jeg er meget tilfreds, selvom vi havde mulighederne til sidst i kampen, men vi må ikke glemme at stillingen var 18 - 11 til dem
. Vi fik os rejst og kan være tilfreds. Og så skal det ses i lyset af at evig kæmpende Ditte Avngaard sad ude stort set hele 2 halvleg, grundet sygdom, men rart andre tager mere ansvar så.
Nu venter en lang pause til 12/3 hvor Brabrand kommer på besøg, så der håber vi at alle spillere er blevet helt raske. 4 kampe på 8 dage vil sætte sine spor,
slutter Jens Bitsch

Team Ikast - Randers HK 25 - 28 (10 - 14)

Målscore: Anne Sophie Brandt 8, Anne Kathrine Østergaard 6, Louise Sørensen, Annebeth Mortensen & Matilde Sandfeld 3, Camilla Lindved & Krestine Nøddesbo 1.

målscorere Randers HK:Julie B. Nielsen 12 (4), Camilla Dalby 6, Louise Butler 3, Trine Kristensen 2, Cecilie Brix 2, Louise Malling 1, Lise Fenger 1, Stine Nielsen