Nyheder 06. - 08. april 2005

8. april 2005:


 

Logvin 12 mål for Hypo

Hypo vandt knebent over Kometal

CL semifinale Hypo - Kometal 32-30 (18-13)

Efter en meget flot 1. halvleg af Hypo, tilhørte 2. halvleg Kometal - især holdets tyrkiske spiller Yeliz Ôzel spillede en meget stor kamp og kun en hel bunke straffekast sikkert sat ind af Tania Logvin, som i alt nåede op på 12 scoringer, holdt Hypo inde i kampen.

Med et smalt to-måls nederlag i Wien synes Kometal, at stå godt rustet til returkampen, som Hypo-spiller Shynkarenko sagde til østrigsk internet-TV efter kampen "zwei Tore ist zu wenig"

Der er kommet et par mails i løbet i dagen, om man kan optage/grappe streamet video på sin PC og gemme video-filen mhp evt. at brænde den ud på en cd/dvd.

Man kan i princippet optage alt, hvad man får ind i sin PC via nettet - problemet med streamede filer, er at de ikke "cachelagres", dvs at man ikke kan finde filen i mappen med "temporary internet files", men optager man programmet, mens programmet kører, kan man sagtens gemme filen - formentlig er det endda fuldt ud lovligt, men efterfølgende lægge hele eller dele af filen ud på nettet, skal man nok ikke gøre. Programmet Camtasia Studio kan anbefales, men der findes sikkert masser af andre programmer, som kan gøre det samme job.


Camilla Andersen nåede akkurat at spille i Sportscenter Ikast

Farvel Camilla

Camilla Andersen afskedsartikler m.m.

Berlingske Tidende har under overskriften "Når lysene slukkes" både en hyldest-artikel og en mindre billedserie

Billedbladet præsenterer "Camillas nye kærlighed"

heima.olivant.fo er en færøsk side med en hel masse gamle Camilla Andersen billeder tilsyneladende scannet fra alverdens blade og aviser

Camilla Andersen, une des meilleures joueuses de ces dernières années et qui évolue, cette saison, au FC Copenhague, a décidé de mettre un terme à sa carrière, fransk håndboldside siger farvel til Camilla


 

Gøril Snorroeggen

20-årig topscorer i Norge

Forleden sluttede Gilde-serien i Norge. Byaasens 20-årige stortalent Gøril Snorroeggen afløser Katja Nyberg som topscorer.

Med 184 mål scorede Snorroeggen i grundspillets 22 kampe sluttede Byaasen-backen 37 mål foran nr. 2 på listen Linka Riegelhuth og Sola's Siv Monica Nesvik, som begge scorede 147 gange.

Katja Nybergs 131 scoringer rakte til en delt 6. plads.

Tertnes dansker spiller Anne Petersen sluttede med 79 scoringer på en placering som nr. 30

se hele topscorerlisten + øvrig statistik på det norske forbunds side

Hvad der pga uvidenhed ikke fremgik af indlægget fra sidste runde er, at reglerne i Norge er således at guld, sølv og bronzemedalje afgøres i grundspillet.

Slutspillet afgør tilsyneladende alene den anden norske Champions League plads.

I denne sæson missede de suveræne vindere af grundspillet Larvik som bekendt CL-turneringen efter at holdet tabte slutspillets semifinale til Tertnes


Fejlsiden er opdateret

pga en konkret faktuel fejl i går (Sophie Herbrect og Szukielowicz var blevet gjort til besancon-spillere) er fejlsiden blevet opdateret, der er nogle generelle kommentarer til målscorerlisten på europamester.dk, som er en vejledende liste - se hvorfor på fejlsiden


 

 

Line Møller - sidste års store profil på Y holdet er blevet seniorspiller,

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- håndbold 2. division

Brabrand tæt på opspil til DIVISIONEN

Brabrand IF - Gødvad 32 - 22 (14-12)

Da Brabrand med Line Daugaard på holdet sidst var i Håndboldligaen var spillere som Mette Melgaard, Trine Jensen, Stine Frank, Anne Loft, Line Hovgaard m.fl. endnu for unge og urutinerede til at klubben for alvor fik senior-mæssig bonus af det imponerende ungdomsarbejde.

Klog af skade prøver man derfor at bygge tingene op stille og roligt. Det hold som sidste år vandt ynglinge DM - og som forleden var på Rådhuset for at blive hyldet sammen med andre ungdoms-danmarksmeste fra Århus Kommune - danner grundstammen på det 2. divisionshold, som er klubbens aktuelle seniorflagskib.

Alle er klar over, at holdet formentlig stadig er for ungt til at klare sig i Divisionen, hvor til næste år bl.a. et stærkt hold som SK Århus vil optræde. Målsætningen i BIF er da også, at man først i næste sæson vil gå efter oprykning fra 2. division

Talent er imidlertid umuligt at holde nede - holdet som i aftes var forstærket med de tre ynglinge Louise Bundgaard, Sorour Hoosyar og Karina Pedersen kørte nærmest Gødvad ud af hallen. Efter en jævnbyrdig første halvleg gik blev Gødvad i 2. halvleg til "Død"vad da Brabrand gik fra 18-16 til 24-16 og derefter kørte en sikker sejr hjem.

Topscorere for Brabrand: Louise Bundgaard Hansen med 10 samt Line Møller, Tina Jacobsen og Lonnie Henriksen med hver 4.

Med sejren kan Brabrand med uafgjort i den sidste kamp søndag mod ligareserverne fra Horsens HK sikre sig en plads i opspillet til DIVISIONEN


 

Bojana og i baggrunden redaktør Mortensen

europamester.dk møder Bojana Popovic

for en måneds tid siden lykkedes det via vores dygtige Slagelse-redaktør Hans Mortensen at få en aftale om et interview med selveste Bojana Popovic.

Godt nok så havde vi hørt lidt rygter om, at Bojana var næsten lisså begejstret for europamester.dk, som vi er for Bojana, men alligevel..

efter at undertegnede havde knebet sig selv i armen nogle gange, gik vi så i gang.

resultatet kan du læse HER


 

 

 

Op til DM stævnet håber vi at kunne præsentere hele FIF holdet, her i første omgang et billede af holdets måske største talent Natascha Ohlendorff, som ses i baggrunden. Natascha er kommet til klubben fra VSH 2000. Natascha er mig bekendt eneste årgang 89 spiller på Y landsholdet.

Synes man at der er sejt at natasja er på Y landsholdet som 89'er bliver man nok ikke mindre imponeret, når man hører at den hårdtskydende venstre back er døv. Natascha var således et naturligt valg til døvelandsholdet, da holdet - desværre uden succes - spillede kvalifikation til de såkaldte "DEAFLYMPICS"

- ynglingeliga ØST

Semifinaleplads på spil

Hidtil har vi kun kunnet skrive om Ynglingenes Vest-liga, selvfølgelig ikke fordi vi har spor mod øst-ligaen, men i og med i og med at europamester.dk produceres i Århus, har det været svært at finde materiale om holdene i Øst-ligaen.

Heldigvis har vi nu fået kontakt til Jan Eversby, træner for FIF's suveræne tophold i Østkresen.

Jan vil fremover forsyne europamester.dk's brugere med optakter til og referter fra FIF holdets kampe.

Ganske vist går sæsonen på hæld, men stadig forestår dog DM stævnet og vi er her selvfølgelig også i næste sæson

Stillingen i Øst-kredsen er pr. d.d. denne

Som man kan se er FIF fuldstændig suveræne og forlængst sikre på DM deltagelse, men om det bliver Gladsaxe-HG eller Hillerød som følger holdet til DM-stævnet afgøres i week-enden, I aften spiller Gladsaxe/HG hjemme mod netop FIF, mens Hillerød på søndag tager mod GOG.

Til kampen mod Gladsaxe/HG sender Jan denne optakt:

En kamp der skal spilles uden at der er noget på spil for os. Det sværeste bliver motivationen, og samtidig har vi en del spillere der skal spares lidt inden semifinalerne. Gladsaxe har alt at vinde i kampen, og skal helst bruge 2 point. Vi synes vi har en forpligtigelse omkring at spille kampen for at vinde den, da resultatet har stor betydning for hvem der bliver nr. 2 i øst ligaen og vi vil da også forsøge at gøre hvad vi kan. Vi skal være meget opmærksomme på Gladsaxes meget systematiske spil. Vi vil i kampen have fokus på eget spil og særlig vægt på at holde eget tempo i både forsvar og angreb.


Nye Ikast-Bording fotos

Via Kenneth Rosenkilde's mellemkomst har vi fået stillet en ny række Ikast-Bording fotos til rådighed. Billederne er taget af Kenneths fotografkollega Anton Nordestgaard, som selvfølgelig har copyright til serien, som er på små 100 håndboldfotos, hvor i mellem er såvel gode profil-billeder, atmosfærefyldte actionbilleder og en række spændende billeder af det som sker bag de hvide linjer. Herunder er nogle af billederne, de næste dage vil vi vise flere af Antons billeder

På egne vegne og på vegne af de mange brugere - en stor tak til Kenneth for at formidle kontakten og selvfølgelig til Anton, for at få lov at bringe de gode fotos af "vores hold"

 
Line Daugaard - hovedperson på europamester.dk   Hugo og Magnus,populære svenskere i Ikast
 
de sidste instruktioner, Karin Mortensen og Ole Damgaard Karen Brødsgaard og Ana Batinic

Louise Chrisrtensen er blevet en stor pige, siden vi lærte hende at kende for mere end to år siden

- Ungdomshåndbold

DM i skolehåndbold

TV stationen dk 4 SPORT sender fra klokken 12 - 14 fra finalerne i DM i SKOLEHÅNDBOLD. Blandt de deltagende hold vil være Holstebro Sports College med Louise Christensen, hvis karriere man tidligere har kunnet følge her på europamester - Louise's håndboldambitioner sendte hende i en tidlig alder væk fra mor og far, forrige år gik "MINI" på Oure og i år har hun så gået på Holstebro samtidig med, at hun har spillet på Team Tvis hold i junior-ligaen.

Vil man vide mere om Louise kan man læse på hendes hjemmeside, som især handler om håndboldstarten hjemme i HEI, hvor Louise kom på kredsholdet i JHF 5. kreds


 

Prokop - af IHF kåret til århundredets bedste coach, foto Rosenkilde

- Champions League

Semifinaletid

Prokop truet op til semifinalekamp

I aften spilles i Wien den første af sæsonens Champions League semifinaler mellem HYPO og Kometal, Skopje

For optakt til kampen henvises til Rasmus udmærkede CL-tillæg

Med den kollossale interesse for håndbold, som er herhjemme kan det undre at ingen af de danske TV stationer sender en semifinalekamp fra sportens største og suverænt mest prestigefyldte klubturnering, imidlertid skulle det være muligt at se kampen mellem Hypo og Kometal i streamet video på linket HER

Den østrigske sportsportal sportlive.at skriver at Gunnar Prokop op til kampen har modtaget telefoniske trusler

Selvom Krim er slået ud af turneringen synes interessen for semifinalekampene at være ganske stor i Slovenien, den slovenske sportsportal siol.net skriver om kampen


 

 

Tsygitsa - foto fra IHF's presse gallerier fra OL-kampen mod Ungarn

- Håndboldfødselsdag

Olena Tsygitsa, 30 år

Et af international håndbolds helt store navne, Kometal Gjorche Petrov, Skopje´s hårdtskydende Olena Tsygitsa fylder 30 år i dag.

Tsygitsa startede den internationale karriere i Motor Zaporozhye, hendes store gennembrud på den internationale scene fik hun på det ukrainske landshold ved VM i 2003, hvor Ukraine endte på den sure 4. plads, men undervejs tog flere store skalpe - bl.a. fra de nuværende norske europamestre.

Som Kometal-spiller fik Tsygitsa en slem skade i sidste sæsons Champions League hjemmekamp mod Slagelse's talent-hold. Skaden holdt Tsygitsa ude indtil sidste sommers OL, hvor hun igen gjorde det strålende for sit ukrainske landsholds bronzevindere.

I aften fejrer den stærke venstre back sin 30 års fødselsdag med Champions League semifinalen i Südstadt - set udfra et dansk håndbold-fan-synspunkt kunne man godt unde Tsygitsa en sejr i fødselsdagsgave, sådan at det første skridt mod årets ønskefinale mellem Slagelse og Kometal kunne tages.

mærkedagsredaktionen ønsker Olena T. hjerteligt tillykke.

NY UDGAVE:

7. april 2005:

 

 

Sophie Herbrect

Herbrect forlænger en sæson

europamester.dk udveksler - som så mange andre sikkert osse gør - forskelligt informationsmateriale med håndboldhjemmesider i andre lande.

i forbindelse med Leila Lejeunes karrierestop og nu historien om Nodji Myaro's stop i Kolding, har vi derfor søgt at høre om hvorvidt der skulle være andre vinkler på disse nyheder fra fransk side.

det er der tilsyneladende ikke for nærværende. til gengæld fulgte et par andre nyheder fra fransk håndbold med i kølvandet på den oplysning.

Først og fremmest gælder det Sophie Herbrect, som skylle have forlænget med Besancon for yderligere en sæson, hvorefter hun skulle have planlagt en familieforøgelse. Åbenbart planlægger man meget langsigtet i Frankrig. Herbrect, som kun lige er fyldt 23, skulle i al fald have udtalt, at hun derefter vender tilbage til håndbolden mhp at deltage i OL i 2008 eller 2012.

det kan man da kalde langsigtet planlægning

Endelig skulle Herbrets holdkammerat, Besancons polske anfører Agata Szukielowicz - ligeledes pga graviditet - have indstillet karrieren .


Marianne Rokne - foto Rosenkilde. Klik på billedet for større version og se hele det ubeskårede billede i fuld størrelse i Rosenkildes serie fra SK Århus - Ikast kampen

Nye transfer-rygter om Rokne

JP Århus gennemgår i dag kontraktspiller-situationen i SK Århus

I modsætning til kollegaerne fra stiften.dk , som mener at Rokne er på vej til FCK Håndbold som afløser for Camilla Andersen, mener JP at vide, at det er Randers HK, som p.t. er det varmeste bud på en ny klub for den norske eks-verdensmester.

Til overflod kunne DR så i aftensporten fortælle at Rokne i næste sæson spiller i Aalborg DH.

Mon ikke man indtil videre skal nøjes med at konstatere at SK Århus topscoreren er en eftertragtet spiller.

Også Kolding IF mister tilsyneladende en del rutine i næste sæson - JV skriver at Myaro, Camilla Carstens og Pernille Hansen definitivt stopper i Kolding, hvor også Christina Roslyng tilsyneladende er fritstillet efter 2 sæsoner


 

Tiselj - det er svært at forestille sig Tiselj udenfor Krim, rygter vil vide at en af grundende til at Leganger aldrig fandt sig til rette i Ljubljana var de nærmest militaristiske forhold som skulle herske der - det skal dog med at i et tv interview op til sidste års CL finale udtale leganger sig meget positivt om Tone Tiselj

Viborg HK nærmere en trænerløsning

Allerede i sidste uge, da Viborg HK spillede i Ålborg skrev Viborg Folkeblad, at grunden til at direktør Cassøe og sportschef Michael hansen ikke var med i Ålborg, var at duoen var i Slovenien, hvor der blev forhandlet med et træneremne - højst sandsynligt Krims Tone Tiselj gættede avisen.

Nu ser det ud til at trænerkabalen i Viborg HK er ved at gå op - til europamester.dk oplyser navngivne kilder, at planen er, at den konstituerede ligatræner Søren Hildebrand skal overtage klubbens herrehold med Nicolai Jacobsen i en ikke nærmere defineret rolle som assistenttræner.

Man håber så at kunne præsentere Tone Tiselj som cheftræner for ligaholdet, hvem som skal være assistenttræner er ikke afgjort. Iflg. vores kilde skulle netop assistenttrænerposten være en af knasterne som der endnu ikke har nået enighed med den slovenske trænerlegende om.

Radio Viborg har et lydklip med sportschef Michael Hansen, som fortæller at en besættelse af trænerposterne er lige om hjørnet


Divisionsklub på Ligabudget

- Vi har valgt rent strategisk ikke at sætte vores målsætninger efter økonomien, men at stille økonomien efter målsætningen

en meget flot udtalelse, som kommer fra SK Århus nye direktør Claus Broberg i Århus Stiftstidende, som udover ovennævnte artikel om økonomien hos de århusianske nedrykkere, også har en anden artikel hvoraf det fremgår at der i realiteten ikke er indgået aftaler med hverken nuværende eller udefra kommende profiler endnu. Tværtimod bærer artiklen ved til de sidste dages rygter om at Marianne Rokne skulle være på vej til FCK Håndbold


 

Trine troelsen - emne i Sola?

Norsk klub vil satse dansk

17 udlændinge blandt de 30 mest scorende i den danske liga viser med al tydelighed, hvor svært det stadig er for de danske talenter for alvor at få spilletid i den danske liga.

Fx. Viborg HK har altid haft en stærk ungdomsafdeling, men det kniber stadig med spilletiden for de talenterne, når de når senioralderen - et stort talent som Trine Troelsen scorede 8 mål i hele denne sæsons håndboldliga cirka det samme som hun scorer hver gang hun går på banen for U landsholdet, Sæsonen 2003-04 scorede Troelsen 15 gange i grundspillet, så fortsætter tendensen vil den talentfulde p.t. playmaker tidligere storskydende back Troelsen forsvinde helt ud af billedet i næste sæson

Her vil hun så kunne slutte sig til U landsholdets bomstærke anfører Grit Kristensen, som ellers er en spiller som DHF via sit talentarbejde har investeret virkeligt mange penge i - alligevel er hun sat på græs i Skive og har endnu sin første liga-kamp for viborg HK til gode.

Det har de nu fået øje på i Norge, hvor Gildeserieklubben Sola, nu vil satse målrettet på danske spillere lige under den absolutte top.

læs mere på aftenbladet.no


 

Anja Andersen, foto Rene Lystrup

en bøn fra Anja

som et debat-indlæg i diskussionen om hvem hun må have lov at bruge på sit eget hold og kritikken af hende for ikke at vise ydmyghedhed og respekt overfor holdets plads i slutspillet, retter Anja Andersen nu på TV-Danmark stationen 15 minutter
(man må ikke linke til indlægget, men man kan komme til at se det via forsiden på Sjællands Tidende kan man klikke sig ind på "15 minutter" - på det første vindue er en slags kalender, hvor man på den øverste skal klikke ved datoen 6. april)
en direkte appel til DHF om at vise forståelse for at håndboldklubberne i Danmark - også Slagelse - kun er interesseret i at klare sig bedst muligt, også internationalt og derfor gerne vil gøre det så godt som muligt, og det ville simpelthen være KANÅN som man siger, hvis DHF gennem turnerings-planlægningen ville give klubberne så gode muligheder som muligt for at forberede sig på store internationale kampe


 

Bojana Popovic - en af Verdens bedste håndboldspillere og en af europamester.dk's faste brugere

- På vej på europamester.dk

Interview med Bojana Popovic

I morgen har europamester.dk den glæde at præsentere vores brugere for noget helt ud over det sædvanlige.

Under forberedelserne til lørdagens udekamp mod Dunaferr har årets topscorer i Håndboldligaen Bojana Popovic fundet tid til at give et interview til europamester.dk

Interview er måske så meget sagt, i stedet for at lade en af vores ellers meget dygtige folk stå med ansvaret for at få det fulde udbytte af en sådan chance alene, har en arbejdsgruppe bestående af nogle af de bedste håndboldhjerner blandt vores yngste brugere udarbejdet en lang række spørgsmål, som så er suppleret med spørgsmål fra Rasmus Schack, redaktør af den engelske udgave af europamester.dk.

Spørgsmålene har "BOKI" så - i respekt for vores brugere - haft med sig hjemme og tænkt godt og grundigt over inden hun har sendt svarene, som vi så har samlet i en interviewform.

vi røber nok ikke for meget ved at sige, at Håndbold-danmark ikke vil være det samme efter i morgen.

champions league tillæg

Selv om Line Daugaards klub Ikast-Bording ikke længere er med i årets Champions League turnering følger vi selvfølgelig turneringen helt til døren.

Rasmus har op til semifinalerne lavet en opdateret udgave af CL'tillæggets første udgave, hvor man simpelthen bliver klædt på til semifinalerne. hvoraf den første: HYPO - Kometal kan ses på internet i streaming video allerede i morgen aften.

Champions League tillægget vil blive uploadet i løbet af torsdag aften


- håndbold i Norge

Grundspillet i Norge slut

Onsdag aften sluttede det norske grundspil med disse resultater:

Tertnes - Bjørnar 33-22
Nordstrand - Larvik 20-22
Selbu - Skjeberg 20-15
Gjøvik Og Vardal- NTG/Stabæk 32-23
Sola - Gjerpen (ikke færdigspillet)
Vipers - Byåsen 19-35

det giver følgende slutstilling i Gildeserien (kampen Sola - Gjerpen fraregnet)

I Norge spilles efter et andet system end herhjemme, de 8 bedste hold går i slutspillet, som i 1. runde består af en kvartfinale-serie, hvor nr. 1 - 4 efter lodtrækning parres med holdene på 5. til 8. pladsen. Der spilles kun een kvartfinalekamp, hvor det er de fire tophold, som har hjemmebane.

2. runde spilles som semifinaler over 2 kampe (målscoren er afgørende) - der trækkes lod til semifinalerne udfra en forudsætning om, at nr. 1 og 2 i grundspillet ikke kan mødes.

læs nærmere om reglerne her

----

Nordstrand tabte

Nordstand - Larvik 20-22 (12-10)

Det lykkedes Larvik at gå gennem det norsle grundspil med maksimumpoint, men det holdt hårdt mod Nordstrand som var foran 12-8 og i slutningen af kamoen havde 2 gennembrud ved stillingen 20-21 inden Katja Nyberg lukkede kampen

referat på Nordstrands side

Paul fra Nordstrand Support, som altid har været flink til at hjælpe med fotos, har sendt nogle fotos fra kampen, bl.a. disse:

Heidi Tjugum fik efter kampen blomster for en stor indsats, også Lene Rantala spillede med en redningsprocent på 39 (13 saves) en god kamp - foto Paul Fekær, Nordstrand Support) Katja Nyberg slutter efter denne sæson i Larvik - mod Nordstrand blev hun topscorer med 10 mål. katja er utrolig populær i Norge og var autografjægernes yndlingsoffer. foto Paul Fekær, Nordstrand Support)

andre resultater

Tertnes - Bjørnar 33-22

Tertnes har iflg. Bergens Tidende vundet bronze, da der ikke spilles om bronze i slutspillet. men hov, hvad nu HVIS de fire bedste i grundspillet slås ud i kvartfinalen, får tertnes så også bronze. Svar udbedes

Vipers - Byåsen 19-35

Byåsen sluttede med en ny storsejr - holdet har gennem hele sæsonen kun smidt de 4 point mod Larvik. Klubbens hjemmeside skriver om kampen, som fik talentet Gøril Snorroeggen som topscorer med 6 mål


 

 

Bojana Popovic - både som målscorer, oplægger og forsvarsspiller er Popovic i en klasse for sig

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Milanovic har været fraværende i to kampe pga karantæne - dermed er hendes gennemsnit næsten det samme som i sidste sæson. Kun i kampen mod GOG har Milanovic ikke scoret

 

 

 

Statistikker og tabeller om målscorerne

som bekendt bogfører europamester.dk runde for runde en række data fra håndboldligaen, den suverænt populæreste af disse lister er målscorerlisten med samtlige målscorere i ligaen.

I sin fulde udgave kan regnearket ses HER

top 5 på listen kom til at se ud som følger:

1 Bojana Popovic Slagelse 174 mål
2 Grit Jurack Viborg HK 150 mål
3 Ausra Fridrikas Slagelse 134 mål
4 Anna Kareeva GOG 133 mål
5 Camilla Andersen FCK Håndbold 125 mål
- Carmen Lungu Slagelse 125 mål

de 5 bedste danske skytter er:

1 Camilla Andersen FCK 125 mål
2 Lotte Haandbæk Esbjerg 118 mål
3 Louise Mortensen Aalborg DH 114 mål
4 Christina Kørup Horsens 112 mål
5 Mette Sjøberg Horsens 108 mål

I alt blev der scoret 7.666 mål i ligaen (jvr. regnearket HER) . I alt 18 spillere scorede over 100 mål, heraf 8 danske spillere (udover de nævnte var det Laura Danielsen (104), samt Mette Melgaard og Lene Thomsen med hver 102.

I sidste sæson blev der "kun" scoret 7.299 mål. Bojana Popovic blev også i sidste sæson topscorer, dengang med 175 mål - Camilla Andersen blev også sidste sæson bedste danske målscorere, dengang med 123 mål. (målscorene fra sidste sæson kan du se HER)

sludder at tale om "dansk" fremgang

Sidste sæson nåede 16 spillere over 100 mål - dengang med 6 danskere i klub 100 - Rikke Hørlykke, GOG (116 mål), Anja Kristensen, Fox Team (110 mål), Henriette Mikkelsen, Viborg HK (105), Christina Kørup Pedersen, SK Århus (104)og Mette Vestergaard (103) gjorde Camilla Andersen selskab.

Det virker på den baggrund ærlig talt lidt overdrevent at tale om at de danske spillere marchrer frem på topscorerlisten, hvis man betragter det objektivt og seriøst er udsvingende i forholdet mellem danske og udenlandske målscorere i de to sæsoner et lille udsving, som beror på statistiske tilfældigheder. Fx var der sidste år kun 8 udlændinge i top 15, mens der i år er 9 - det er rent pjat at hævde, at der er sket en forskydning til hverken den ene eller den anden side af den grund.

dykkerne

Mens Mette Melgaard er sæsonens højdespringer med en fremgang fra 32 til 102 mål, er der store dyk for
Chao Zhai fra 173 til 45 mål,
Olga Assink fra 137 til 85 mål
Agnes Farkas fra 132 til 67 mål

mens nedgangen for Farkas skyldes, at hun har haft svært ved at få spilletid, er det svært at komme udenom at Chao Zhai ikke rigtigt har leveret varen i Viborg HJ.

der har været snakket om at Tania Milanovic heller ikke har præsteret på samme niveau i Ikast som hun gjorde i randers, men faktisk er tilbagegangen for Milanovic forholdsvis beskeden - fra 105 mål i sidste sæsons grundspil til 96 i år. Det var faktisk først i de tre semifinaler mod Slagelse, at Tania Milanovic for alvor trådte i karakter, noget man som ikast-fan ikke vil have noget imod, hvis hun gentager i år.


 

Gro Hammerseng - altid smart og velklædt så snart kampene er overstået, foto af juniorwebmaster Caroline Frøstrup

Gro Hammerseng som modeboss

Norske Gro Hammeseng har flere gange gjort bijobbet som fotomodel - med sine 180 cm og næsten ligeså lange ben står den flotte nordmand højt på mange modelbureauers ønskeliste.

Således også hos det danske tøjfirma Créton, der bl.a. forhandles hos det af Poul Ivan Sinnerup (en rar mand) grundlagte BAHNE KUNST, som henvendte sig til Hammerseng ang. en modelopgave.

Det var Gro Hammerseng ikke særlig interesseret i, ikke fordi Hammerseng er blevet angrebet af alle modellers skræk celluitis , men fordi hun hellere ville bruge sin uddannelse som snart færdiguddannet BI.

Derfor skal Hammerseng nu i gang med at markedsføre Lisbeth Skov's eksklusive tøj for den moderne kvinde hjemme i Norge

Norske vg.no skriver om Hammersengs nye bijob og drager konklusionen, at det nu er endnu mere sandsynligt, at Gro går ind til sin sidste sæson hos Ikast-Bording


europamester.dk i gamle dage

europamester.dk har efterhånden eksisteret så længe at internetarkæologer er begyndt at grave i vores gamle sider. Her er overskriften fra den 7. aptil 2003:

Line Daugaards bror til USA

så er det i dag at Line Daugaards storebror Niels Bo rejser til Minnesota for dels at spille professionel soccer for Minnesota Thunder dels opleve USA, vi har fundet et link til klubbens hjemmeside, som allerede har Daugaard listet blandt deres players. Jo ældre man bliver, jo mindre irriterende bliver ens søskende og mon ikke det bliver en dag med mange knus og kram og store følelser i familien Daugaard

Line Daugaards økonomiuddannede storebror er forlængst kommet hjem fra USA og arbejder i dag - eller i al fald for ½ år siden - som trainee for Danmarks største medicinalvirksomhed, men inden karrieren i erhvervsliver var Lines bror en talentfuld fodboldspiller, som under John Stampes regeringstid i AGF spillede på det århusianske superligahold.

Niels Bo Daugaard kan man læse mere om i månedens håndboldkalender under "Lines mærkedage" samt på AGFs hjemmeside

Line Daugaard og Niels Bo Daugaard. Mens Line heldigvis stadig tryller med en håndbold er Niels Bo Daugaard hastigt på vej til en karriere som en ny Mads Øvlisen - scannet avisfoto

---

går man et år længere frem, er det de triste nyheder som præger europamester.dk's overskrifter, dagen forinden havde Viborg vundet den første DM semifinale i Viborg med 23-22 efter at Ikast var gået til pausen med en føring på 13-10 og efter at have domineret store dele af kampen. Herunder et af indlæggene fra den 7. april 2004

 

 

henry - var hård mod sine gamle holdkammerater

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Louise Bager blev sammen med Lotte Kiærskou matchvinder for Viborg

Ole Damgaard: Det var jo vores kamp

Kenneth Kristiansen, Herning Folkeblad talte efter mandagens semifinale med centrale personer i Ikast lejren

Selvom der var gået en lille halv time siden kampens sidste fløjt havde Ole Damgaard endnu ikke fået den umiddelbare skuffelse ud af kroppen, da han tog imod udenfor omklædningsrummet. Som han stod der og lænede sig sløvt op ad væggen lignede han præcis det, som han var: En mand, der havde været så tæt på - og tabt.
- Jamen, det var jo vores kamp, begyndte Ikast-Bordings cheftræner, der holdt fokus på de mange positive ting i kampen.
- Vi dækker en helt fantastisk kamp. Vi troede på det hele tiden, og vi fightede helt vildt. Det var utroligt flot af pigerne, at de på den måde rejste sig efter tre tabte kampe til Viborg, lød det
- Desværre stivnede vores angrebsspil i anden halvleg. Vi skal simpelthen have mere fart på, fortsatte træneren.
Venstrefløjen Line Daugaard havde to gange i slutfasen chancen, alene med Viborg-keeper Louise Bager Nørgaard. Men hun tabte begge dueller.
- Ja, vi taber, fordi vi brænder alt for mange 100 procents chancer, erkendte Daugaard, der hang med hovedet.
- Vi er allesammen meget, meget skuffede. Men nu må vi så rejse os igen og hive det positive frem. Vi har stadig chancen, men vi skal spille lige så godt
eller endnu bedre
, sagde Line Daugaard

Ni mål var for lidt
- Hvem skulle have troet, at 23 Viborg-mål ville være nok til sejr? At vi scorede ni gange ianden halvleg var simpelthen for lidt, supplerede målvogter Karin Mortensen.
- Hvis vores forsvar er lige så godt på fredag, så tror jeg vi vinder, fortsatte keeperen. Ikast-Bordings afgående anfører Tonje Kjærgaard bevarede som altid hovedet koldt, da hun skulle analysere begivenhederne.
- Jeg vil selvfølgelig gerne lave slutningen på kampen om, hvis jeg kunne, men alt i alt var det en fantastisk semifinale. VI skal glemme skuffelsen og holde fest i den gode følelse af, at vi godt kunne være med, sagde Tonje Kjærgaard.
Og så det sidste ord til træner Damgaard:
- I kan godt reservere plads i kalenderen søndag eftermiddag. For der spiller vi igen her i Viborg.

-----

Også Midtjyllands Avis har et stort interview med Ole Damgaard, hvor han bl.a. citeres for flg.: " Line Daugaard og Josephine Touray blev lidt skurkene fordi de brændte chancerne mod slutningen, men begge spillede også en fremragende håndboldkamp" ...og det har den gode Damgaard jo ret i, alle kan brænde et skud, har man lige brændt et skud skal der mod til at turde skyde igen, det mod havde Line, at så Louise Bager klarede skuddet var jo bare flot af hende - Line Daugaard og Ikast skal nok komme igen


 

Nicoline har fået rammet nogle af sine Line Daugaard billeder ind - her er det dog en snyderamme som er sat om et ar Rosenkildes billeder

- Håndboldfødselsdag

Nicoline Jørgensen - Line Daugaard samleren

selvom dagens håndboldfødselar Nicoline fra Vejle med sine 11 år i dag, nok hører til fanklubbens yngste medlemmer, er der nok ikke mange, som kan prale af så stor en samling avis- og ugebladsudklip med Line som den flinke Vejle pige.

Nicoline har siden OL, hvor hun også meldte sig ind i fanklubben, samlet på udklip med Line Daugaard og takket være god hjælp fra både mormor og farmor er hun allerede oppe på over 50 udklip, hvoraf de fleste endda er med billeder.

Som Nicoline selv udtaler, så hedder hun jo også selv på en måde Line, og da hun samtidig har oplevet, hvordan Line Daugaard kan være rar mod sine fans - en gang hvor Nicoline skulle have Line's autograf sammen med nogle andre børn blev der mast så meget, at en pige på 7 år begyndte at græde, men Line Daugaard fik dem til at holde op og gav endda pigen et knus - ja så var valget ikke svært at træffe for Nicoline, da hun skulle vælge sit unge livs første idol og forbillede.

Line Daugaard fanklubben ønsker Nicoline til lykke med fødselsdagen


6. april 2005:

Ikast - Kolding, fotoserie fra håndboldkampen med de to vindere

Kenneth Rosenkilde har nu uploadet hele serien fra Ikast - Kolding kampen, ligesom Josephine Touray har en fortid i Kolding, har hele 3 Kolding spillere keeperen Bente Højmark, spilstyrer Camilla Carstens og verdensmesteren Nordijalem Myaro tidligere spillet for Ikast, så der var mange af spillerne på kryds og tværs af de to hold som kendte hinanden vældig godt og nærmest faldt hinanden om halsen efter kampen, som fik to vindere

Lene Thomsen, Gro Hammerseng, Camilla carstens og Pernille Hansen - se hele serien via linket på forsiden af HAANDBOLD.nu

Ingrid Hrckova - foto fra Fox Tails hjemmeside

Ingrid Hrckova forlænger med Fox

Forleden skrev Horsens Folkeblad at slovakiske Ingrid Hrckova sammen med svenske Jessica Engström og Skjerns tidligere U landsholdsspiller, den 20-årige stregspiller Marianne Bonde Pedersen skulle være varme emner i Horsens HK som synes at kunne gå en svær næste sæson i møde, når klubben mister Sarah Holmgren, Åsa Eriksson, Tine Ladefoged og Heidi Søndergaard mens både Mette Sjøberg og Mia Falk er i klubben på lånt tid

Med hensyn til Ingrid Hrckova bliver der i al fald ikke nogen pels ud af det skind, Fox har nemlig i dag forlænget kontrakten med den stærke bagspiller for yderligere 2 sæsoner.

Ingrid Hrckova har efterhånden spillet en del sæsoner i Nordjylland, inden hun kom til Fox spillede hun for Lyngså Sæby


 

Mulder - Viborg spiller med en fortid i GOG har gjort det forrygende på det sidste

 

 

 

 

 

 

 

 

Suslina - ny stor kamp i GOG målet

foto Istvan peter

Øjenvidne i Viborg - GOG aldrig nær slutspillet

Af: Jens Johansen, champagnebold.dk

GOG var trods uafgjort 32-32, aldrig i nærheden af slutspillet i en yderst velspillet kamp i Viborg Stadionhal.

Viborg HK var i første halvleg klart toneangivende, og fra stillingen 7-5 var der ikke længere spænding i første halvleg.

To af de spillere som herefter var med til at knække GOG, var de to tidligere GOG'ere, hollænderne Saskia Mulder (som i visse medier har været omtalt som emne til at afløse Ragnhild Aamodt) samt Olga Assink.

Takket være en storspillende stregspiller Lene Lund Nielsen, kom fynboerne dog lidt med igen da hun med tre scoringer ændrede Viborgs føring fra 12-8 til 13-11, men herefter trak Viborg igen fra og førte resten af halvlegen med fire mål, og kom endda op på det femte med en af ialt 10 scoringer af en veloplagt Grit Jurack til halvlegsføring på 20-15 til hjemmeholdet.

Efter pausen kom GOG takket være et levende plankeværk, Mette Iversen, i målet bedre med, og sydfynboerne fik hurtigt ændret stillingen fra 20-15 til 23-22, og herefter var der igen spænding om udfaldet, men på dette tidspunkt var Ikast løbet fra Kolding i det nye Sportscenter Ikast.

Begge hold brændte mange oplagte chancer, specielt på grund af storspil i målet af såvel Mette Iversen (GOG), som Louise Bager (Viborg HK), og da Inna Suslina afløste Mette Iversen i målet på straffekast, og gjorde til udmærkelse, ved at gøre rent bord.

Efterhånden begyndte GOG igen at kunne skue mod slutspillet., man skulle hele tiden huske at Ikast Bording var bagud med otte mål i forhold til GOG, men i slutningen begyndte nerver nok at spille GOG et puds, i hvert fald blev angrebsspillet mere febrilsk, afslutningerne blev forhastede, og derfor mindre farlige for Louise Bager.

Men resultatet 32-32, må vel egentlig siges at være retfærdigt, men i afslutningen var GOG dog tættere på sejren end Viborg.

Viborg HK - GOG 32-32 (20-15)
Viborg HK: Grit Jurack 10, Katrine Fruelund (2) 5, OLga Assink 4, Chao Zhai 3, Camilla Thorsen 3, Isabel Ortuno 3, Saskia Mulder (1) 3, Rikke Skov 1.
GOG: Lene Lund Nielsen 10, Anette Hovind Johansen (1) 6, Anna Kareeva 5, Winnie Mølgaard 4, Ragnhild Aamodt (1) 4, Monique Feijen 2 og Aiko Hayafune 1.

Udvisninger: Viborg 1 og GOG 2.

Tilskuere: 2.049


Sarah og Line - det er Sarah til venstre

Sarah og stjernerne

Den kendte Line Daugaad fan og maskot på europamester.dk Sarah Venø var som sædvanligt til håndbold i lørdags, hvor hun fik taget billeder med håndboldstjernerne Ana Batinic, Tania Milanovic, lise Knudsen, Bettina Andersen, Karen Brødsgaard og LINE DAUGAARD.

Sarah som ved siden af at være en ret stærk stregspiller for Ilskov IF nok mest er kendt for den ualmindeligt flotte fanside

www.linedaugaardfan.tk

har sendt billedet her med hende og Line - man kan se både billedet med Line i sin orginale version + de andre gode håndboldfotos på Sarah's hjemmeside, hvor der også er en gæstebog, hvor man kan sende en hilsen til Sarah


trist Ikast-nyhed: Alex stopper

 

Alex Pedersen som vi har lært ham at kende, med et skævt smil og et glimt i øjet

 

 

 

 

 

første gang Alex Pedersen blev præsenteret som ikast-direktør var i forbindelse med hjemmekampen mod Aalborg i september 2003

Dagen efter den succesfulde kvalifikation til Slutspillets semifinaler udsender Ikast-Bording en trist nyhed for både klubbens fans, men først og fremmest for klubben selv.

Efter 2 år i spidsen for Ikast-Bordings administration har Alex valgt at søge nye udfordringer, som leder af distriktsbladet Herning Bladet

Her på europamester.dk var vi i starten noget skeptiske over Ikast's ansættelse af Alex Pedersen. Alex pedersen har en fortid som Verdensmester i cykelløb, han er måske den allermest talentfulde af det kuld af cykelryttere, som tæller navne som Søren "MADMAN" Lilholdt, Johny Weltz, Kim Eriksen, Per Pedersen m.fl. Havde en hjertesygdom ikke sat en stopper for karrieren ville Alex muligvis have nået resultater større end nogen anden cykelrytter, som er kommer fra Herning - hvilket immervæk siger en del.

Men hvad skulle en cykelrytter i en håndboldklub ? Cykelsporten har givet køb på mange ting, som ingen håndboldelskere ønsker skal ske for håndbolden.

Alex pedersen gjorde hurtigt al skepsis til skamme - han startede ydmygt med at kalde sig forretningsører, mens han brugte sine øjne og sine ører mere end sin mund og voksede utroligt med opgaven.

Alex Pedersen er et venligt menneske, som altid svarer på mails - ikke bare fra europamester.dk, men til en hvilken som helst lille håndboldpurk, som sender Alex en mail, kommer der et venligt svar.

Man kan imidlertid ikke leve af at være venlig, Alex pedersen vil blive husket som manden, der skaffede klubben sponsoraftalen med E Boks i hus, ligesåvel som det er Alex, der står bag den fornuftige finansieringsaftale som ikast-bording har fået omkring Sportscenter Ikast.

Endnu vides det ikke hvem som efterfølger Alex - Alex bliver meet svær at erstatte, man skal finde en profil, som både har forstand på og er vellidt indefor håndbold, som har forstand på ledelse, driftsøkonomi og markedsføring, som er myreflittig, udadvendt og forstår at inspirere sine omgivelser - som kan tale med høj og lav, med folk fra by og land. Dem er der ikke mange af


topspiller: Jeg synes europamester.dk er en meget god side

 

 

kan du gætte hvem som er vores interview offer på fredag? tegning af bent Nielsen

Da TV 2 i går spurgte Camilla Andersen, hvad hun allermest glædede sig til efter at være stoppet som håndboldspiller, lød det hudløst ærlige svar: JER.

Selvom alle vi håndboldfolk selvfølgelig er glade for den store interesse for vores sport, skal vi ikke glemme, at vores topspillere betaler en høj pris for deres forholdsvis beskedne løn. Gang på gang snager de store medier i deres privatliv og kan de finde en eller anden pikant detalje, skal de nok sørge for at komme frem med det, uanset om det overhovedet ingen relevans har for håndbold.

Heldigvis er der også medier som sætter sporten i højsædet, et af dem er europamester.dk, som på fredag bringer et eksklusivt interview med en af håndboldligaens aller største profiler.

overskriften i dette indlæg er et lille udpluk fra det spændende og håndboldmæssigt interessante interview.

Læs i morgen på europamester.dk HVEM topspilleren er


Mere om 22. spillerunde

Ikast / Bording EH KIF Kolding 32-21 (17-14)

Det var faktisk Kolding som kom foran og gennem hele 1. halvleg var kampen en jævnbyrdig affære. Koldings forsvar med Myaro unge Svalastog fungerede rigtig fint. I 2. halvleg var der dog den klasseforskel, som der skal være på et internationalt tophold og et bundhold i ligaen. Spillere som Lise Knudsen og Karen brødsgaard har været kritiseret - i går spillede de begge for anden kamp i træk i øvrigt en rigtig god kamp. Især skal det med at Lise Knudsen viste meget stor koncentration i forsvaret - på forhånd havde man frygtet lidt, at Koldings Lene Thomsen og Myaro måske ville holde en slags fest foran Knudsen, men hvis det var det de forsøgte, viste Knudsen sig som en bomstærk kontrollør, der fik stoppet ethvert opløb til (mål)orgier fra Kolding bagspillerne.

Harvy Hansen - håndboldjournalismens Per Høyer - skriver om kampen i Ikast på Berlingske.dk

Ikast's side har indtil videre ikke meget om kampen, men det skulle være lige på trapperne

Lise Knudsen har virkelig bidt tænderne sammen og taget kritikken til sig, meget flot kamp af unge Knudsen foto fra Rosenkilde

Slagelse F.H. Horsens HK 28-20 (17-9)

Slagelse sluttede sæsonen af med en ciffermæssig sikker sejr over Horsens, desværre vat TV dækningen af den sidste kamp i grundspillet forvirret og uoverskuelig og slet ikke på højde med den flotte sløjfe DR sidste sæson bandt på grundspillet med en fuld transmission fra Viborgs kamp i Ålborg og efterfølgende et Årets Spiller (Bojana Popovic) og Årets hold sat af Ligaens trænere.

Det man fik at se fra 1. halvleg i Antvorskov hallen var et Slagelse hold, som synes at blive bedre og bedre. Efter kampen spilledes Queens legendariske "We are the Champions" og der blev delt guldkarameller ud til spillerne

Slagelse's side skriver om kampen

Slagelse holdet fik efter kampen guldkarameller og "We are the Champion's" blev afspillet - man havde IKKE hyret en Søren Høgh look a like til at dele guldkaramellerne ud - foto Rene Lystrup

FCK Håndbold - Randers HK 32-31 (17-11)

Desværre for randers HK rakte det flotte comeback i kampens slutning lige nøjagtigt ikke til det ene point som kunne have fritaget holdet for deltagelse i nedspillet - Randers HK skal nu nok klare sig, men nedspillet er nok akkurat lige så lidt attraktivt, som slutspillet er attraktivt.

Presseomtale fra kampen koncentrerer sig forståeligt nok om Camilla Andersens håndboldafsked, Camilla Andersen er uden diskussion blandt de 3 største spillere nogensinde i dansk håndbold.

politiken har en flot redaktionel artikel om Camilla Andersen

BT skriver om CA's håndboldafsked

Berlingske har ligeledes en flot afskedsartikel om nr. 73

BT har også et audio (lyd) farvel-interview med Camilla Andersen

Verdensmester Leila Lejeunes afsked med håndbold kom til at stå lidt i skyggen af camilla Andersens karrierestop. Lejeune slog under navnet Ducheman sidst navn fast med syvtommersøm, da frankrig ved VM i 1999 først efter omspil måtte neje sig for Norge og med et hold som skulle komme til at dominere international tophåndbold i 5-6 år frem i tiden fik et gennembrud af dimensioner - foto Birgitte Thorup

Team Esbjerg - Aalborg DH 29-40 (13-17)

Aalborg DH fik en eftertrykkelig revance for nederlaget fra sidst klubben var i Esbjerg. Agnes Farkas blev topscorer med 10 mål, men med 9 rene scoringer står Rikke Nielsen mindst ligeså stærkt i billedet efter kampen. Der blev ikke vist noget fra selve kampen i TV, men Aalborg DH virker i al fald som om holdet er formmæssigt på toppen. Qua 2. pladsen i grundspillet er holdet sikret hjemmebane i en evt. 3. DM semifinale - det bliver der nu nok næppe brug for. Efter at have været med i en pokalkamp (eller var det en træningskamp?) var der hps AaDH ligadebut til Anita Håland

Aalborg DHs side gennemgår kampens forløb på kyndig vis

Sharks side har ligeledes et fyldigt referat

DR sønderjylland skriver om kampen fra Esbjergs side

Aalborg DH stormer ind i slutspillet som favoritter til en plads i DM finalen - foto Rosenkilde

Viborg HK - GOG 32-32 (20-15)

Viborg HK spillede en rigtig flot 1. halvleg, hvor GOG spillerne virkede lidt slidte efter at have spillet 3 kampe på 6 dage, kun storspil af Lene Lund Niselsen, som klart overskyggede den tidligere GOG-streg Olga Assink, holdt GOG inde i kampen. Efter pausen viste GOG igen en fabelagtig vilje - holdet gik fra 18-23 til 23-23 og lignede på det tidspunkt en slutspilsdeltager, men programmet h a r været hårdt for GOG og selvom Viborg HK brændte og brændte på en velspillende Mette Iversen lykkedes det "kun" fynboerne at få uafgjort i Viborg, hvilket som enkeltsående resultat også er meget flot, men næppe noget GOG'erne kunne bruge til ret meget efter kampen.

fyens.dk har et udmærket referat fra kampen

GOGs side runder sæsonen af med et tillykke til de 4 slutspilsdeltagere - flot af GOG, som i næste sæson må være et brandvarmt emne til en plads i slutspillet

Viborgs side har et udførligt referat og ser med optimisme frem mod slutspillet

Radio Viborg har lydklip, bl.a. med Louise bager, som Ikast-fans nok skal sende en venlig tanke - bager stod en fantastisk flot kamp

Lene Lund Nielsen - en utrolig udvikling hun har gået i gennem i denne sæson. foto Istvan Peter som i øvrigt var en tur i Ikast i lørdags, hvor han sammen med sine ungarske venner blev inviteret til at overvære tv-transmissionen fra GOG- Slagelse sammen med Ikast spillerne, endda forlyder det, at vores venner fra handball.hu skulle have fået et stykke af Kristine Andersens fødselsdagskage - så kan det dårligt blive større

TMS Ringsted-SK Aarhus 24-33 (11-18)

Så tæt på og så alligevel ikke, hvor må det være en tom fornemmelse for SK Århus, som indimellem har spillet håndbold på et meget højere niveau end bunden af ligaen - hvem husker fx. ikke tv-kampen mod Slagelse.

En nedrykning er altid en kedelig affære og formentlig må SK Århus af forskellige grunde tage afsked med Julie Transel, Heidi Halvorsen, Marianne Rokne (på vej til FCK ??), Stine Frank, Ana Razdorov og så stopper rutinerede Maja grønbek. Til gengæld ser det ud til at ledelsen i SK Århus er meget opsatte på så at sige at køre en sæson i divisionen på liga-budget og dermed hurtigst muligt bringe Århus tilbage på håndbold-landkortet.

Selvfølgelig er en nedrykning en stor skuffelse, men måske kan en sæson i divisionen, hvor holdet går efter at vinde samtlige kampe sparke en masse selvtillid ind i pigerne og give unge spillere som fx. Helle Svensson mere rutine.

Et meget positivt signal er det i al fald at karina Bjørn allerede i dag har meldt ud, at hun er indstillet på at smøge arbejdshandskerne på og gå forrest som anfører på klubbens hold i divisionen. Alt godt ønskes i al fald til SK Århus holdet, som vi vil følge så tæt som muligt i på gæstevisitten divisionen

Århus Stiftstidende skriver om "Epoken som slutter"

JP Århus skriver om dramaet i Ringsted som endte i tårer og nedrykning

SK Århus har i nogle af sæsonens kampe gjort det virkelig flot, men spillet har været for svingenden, nu får holdet en chance for stille og roligt at bygge noget nyt på...foto Povl H Pedersen

 

Camilla Andersen - sejr i afskedsgave - foto fra Rosenkilde

 

 

 

 

 

 

 

 

Camilla Thomsen - i tænkeboks foto Rosenkilde

 

 

 

 

 

 

 

 

Olga Hoffmann - målscorer og nr. 159 på Ligaens topscorerliste !! - foto Rosenkilde

 

Øjenvidne på Frederiksberg

flot afsked til Camilla Andersen. Mulle fortsat i tænkeboks

FCK skulle her til aften spille deres sidste kamp i grundspillet, mod Randers. Kampen havde ikke den helt store betydning for Københavnerne, der havde udspillet deres chance for at komme i slutspillet.
Randers behøvede formodentlig et point, for at redde videre deltagelse i ligaen.
Inden kampen blev fløjtet i gang, skulle der dog lige uddeles blomster, til ikke mindre end 6 spillere, der alle forlader FCK Håndbold efter denne sæson.
Tatiana Bennedsen, der spiller i Slagelse i næste sæson. Matilda Boson, der tager til Ålborg. Gitte W. Nørsøller, der er i lykkelige omstændigheder. Chana Masson, der fortsætter karrieren i Leipzig. Leila Lejeune, der stopper en lang og flot karriere, og rejser hjem til Frankrig.
Som den sidste, skulle der også tages afsked med en af Danmarks største profiler gennem tiderne, nemlig Camilla Andersen.

Camilla stopper med tophåndbold, efter en enestående karriere der strakte sig over 14 år. Hun har vundet alt hvad der er værd at vinde, og vil nok selv huske tilbage på sin karriere, med stolthed. Det er blandt andet blevet til et W.M., 2 O.L. guld-medaljer, samt Champions league trofæet som hun vandt med Slagelse.
Hun har givet absolut ALT, og skylder ikke nogle noget. Absolut en spiller der vil blive savnet i ligaen, men alting har som sagt en ende (en regnorm den har to).
FCK Håndbold skulle også sige farvel til deres træner gennem 2 sæsoner, Morten Soubak, der efter sommerferien bliver afløst af Thomas Hylle.

Det viste sig fra starten af kampen, at FCK ´spillere ville gøre alt for at give Camilla Andersen en sejr i afskedsgave. De startede nemlig kampen bedst, og spillede i højt tempo. Efter 10 min. Førte FCK med 9 - 3. Resten af halvlegen haltede Randers bagefter, og havde svært ved at følge med i Københavnernes tempo. Jydernes an-greb gik ikke helt som de havde ønsket, og en del tekniske fejl sneg sig ind på hol-det.
Kampen var ikke specielt velspillet, og det lignede hele 1. halvleg at det var en stille dag på kontoret for FCK. De var hele tiden foran med 5 - 6 mål, og det var op ad bakke for Randers. Camilla Andersen styrede FCK angrebet i suveræn stil, og især indspillende til Camilla Thomsen sad perfekt i dag.
FCK kunne gå til pausen med en komfortabel føring på 17 - 11.

Billedet var det samme i 2. halvleg med FCK som det spilstyrende, og Randers der halsede efter.
Spænding i kampen kom der dog også i dag, men der skulle gå 50 min. FCK ramte pludselig stolperne i stedet for at score, og Estzer Siti fik en udvisning. Det var Randers ikke sene til at udnytte, og de halede ind på FCK, der slappede lidt for meget af, og gik noget i stå.
Med 1 min. Tilbage fik Randers udlignet til 31 - 31, og det så ud som om, at de skulle få et point med hjem.
På det sidste angreb i kampen fik FCK 3 meter kast, og med 4 sek. Igen var der ikke andet at gøre end at skyde direkte på mål. Det gjorde Mette Vestergaard så, og ban-kede bolden op i målhjørnet.
Slutcifrene blev en sejr på 32 - 31 til FCK. En helt fortjent sejr, men der burde aldrig have været spænding om udfaldet. Stor ros til Laura Danielsen og Berit Kristensen, der begge sled og slæbte kampen igennem. Bedste spiller for FCK var nok endnu engang Camilla Andersen, der bandt spillet godt sammen.
Jeg fik dog lidt ondt af Randers, der med et enkelt point havde sikret sig videre deltagelse i ligaen. Nu kommer de til at spille nedrykningskampe sammen med Kolding.
FCK Håndbold sluttede på 6 . pladsen i ligaen, efter en noget svingende sæson. Nok ikke den placering klubben havde regnet med inden sæsonen. Den ambitiøse klub havde nok sat næsen op efter en slutspilsplads.
Med den oprustning klubben er i gang med i øjeblikket, er det måske realistisk med en plads blandt de 4 bedste i næste sæson.
Klubben mangler dog stadigvæk svar fra Camilla Thomsen, angående hendes karriere. Hun er stadigvæk i tænkeboks, og har endnu ikke skrevet under på en ny kontrakt med klubben.
Det ville være et kæmpe tab for holdet, hvis også hun vælger at indstille karrieren.

Målscorere for FCK : Camilla Andersen og Mette Vestergaard 7 mål , Camilla Thomsen og Lene Tobiasen 4 mål , Leila Lejeune , Melanie Smith Nielsen , Matilda Boson , Estzer Siti og Elly an de Boer alle 2 mål.

Målscorere for Randers : Laura Danielsen 9 mål , Berit Kristensen 8 mål , Heidi Jo-hansen 4 mål , Katrine Rothausen , Tatiana Silich og Kathrine Munch 2 mål. Lisa Rasmussen, Lene Tønnesen , Annie Andersen og Olga Hoffmann scorede alle 1 mål.

Udvisninger : FCK 5 , Randers 4.

Tilskuere : 1073.

Birgitte Thorup


 

 

 

Her ses en af tv kommentatorernes legender Norske Harald Breddeli. - klik for fuld størrelse - foto © Rene Lystrup

 

 

 

.Rugi og Brian - klik for fuld størrelse - foto © Rene Lystrup

Øjenvidne i Slagelse

Slagelse-Horsens ......... 28-20 (17-9)

Rene Lystrup havde en stor dag i går - nummer 1 favoritklubben fra Slagelse vandt grundspillet og Rene's yndlingsklub nummer 2 sikrede sig en plads i slutspillet.

Rene skriver fra gårsdagens kamp i Antvorskovhallen

I aftenens kamp i Antvorskov hallen, ja der burde der jo ikke være den store tvivl om hvem der ville løbe af med sejren. Selvom Horsens fightede flot specielt i starten af kampen, hvor jyderne var foran et par gange, men Slagelse gjorde som de skulle, kæmpede ufatteligt godt i forsvaret - nu skal det jo lige frem at Horsens ikke er i nærheden af den kommende weekends modstander ungarske Dunaferr, men det var en pæn generalprøve til søndagens kamp.

Maja Savic, Ausra Fridrikas samt Bojana Popovic leverede i dag et lille udpluk af flotte detaljer - Jeg vil selv fremhæve den elegante Serbiske fløj Maja Savic, hun er i mine øjne den bedste fløj der endnu har været Slagelse, Maja startede i år jo lidt op og ned, men hun er en af de klart bedste her sidst på sæsonen. Lad os håbe Serberen kan fortsætte sit geniale fløjspil.

Slagelse DT Support ser frem til de minimum to kampe mod Ikast Bording, dette betyder besøg af mange rigtig gode håndbold venner - Så vi glæder os til Ikast kampene, Bare kom an….!

Men først gælder det altså lige en hurtig sviptur til Ungarn i weekenden, hvilket os for mit helt eget vedkomne betyder at fejrer sin 25 års fødselsdag i en bus på vej til Ungarn. Weekenden efter kommer Dunaferr så til Danmark.

Der vil selvfølgelig komme billeder og tekst fra begge kampe.

René Lystrup

Slagelse i angreb- klik for fuld størrelse - foto © Rene Lystrup .Horsens i angreb - klik for fuld størrelse - foto © Rene Lystrup .Horsens Scoring. - klik for fuld størrelse - foto © Rene Lystrup
Den kommende FCK'er Thomas Hylle - klik for fuld størrelse - foto © Rene Lystrup .Bølge til Supporterne - klik for fuld størrelse - foto © Rene Lystrup Og endnu en bølge - klik for fuld størrelse - foto © Rene Lystrup

 

Anso og Line i Randers - når ANSO skal til Ikast eller andre steder hen for at se sin favoritspiller, så starter forberedelserne ofte op til en måned inden kampen og slutter først når øjenbrynene er blevet farvet gule og blå!!!

Håndboldfødselsdag - Anso

I aftes sluttede grundspillet i årets Håndboldliga, når den næste turnering sættes i gang om nogle måneder, er det højst sandsynligt med Fox Team Nord som det ene af ligaens 12 hold

Det hilser mange håndboldfans helt sikkert velkomment, Vendsyssel er et område, som gennem tiderne har fostret masser af landsholdsspillere, Kristine Andersen, Lotte Kiærskou, Louise Bager og Lise Knudsen for bare at vælge nogle af de seneste.

En af fremtidens landsholdsspillere fra det nordjyske kunne meget vel blive dagens 15-års fødselar Anne Sofie "ANSO" Axelsen

Få håndboldspillere i 15-års alderen lever så seriøst og målrettet for deres sport som Anso, som da også allerede har kunne skrive både dansk og skandinavisk (partille cup) mester med klubholdet Frederikshavn FI på visitkortet

Ved siden af håndboldbanen er ANSO en sympatisk og intelligent pige, som man bør være glad, hvis man har i vennekredsen, for så har man nemlig en rigtig kammerat.

ANSO ønskes tillykke med fødselsdagen - den bedste gave fik hun med garanti allerede i går, da favoritten Line Daugaard og hendes klubhold fra Ikast nåede med i slutspillet.