Nyheder 01. - 05. juli 2010

5. juli 2010:    

 

 

Fie Woller - Fie skal i den kommende sæson formentlig supplere Malene Dalgaard på venstrefløjen

Til gengæld får FCMs U18 hold tilgang af kæmpetalentet Julie Kjær Larsen fra TTH

- foto Klaus Thøstesen

FCM ungdom mod nye mål.

Efter bragende succes i det første år med ungdomshåndbold i FCM, er man så småt ved at se frem mod den kommende sæson.

- Vi havde et fantastisk første år, med guldmedaljer til U18 og DM deltagelse for U16 holdet. Men vigtigst af alt fik vi gang i en positiv udvikling, hvor nogle af de største danske talenter udklækkes i FCM, udtaler talentchef Ole Jensen.

Vi har lavet et super setup, hvor vi selvfølgelig får en masse erfaringer fra fodboldakademiet. Til den kommende sæson har vi ansat en fysisktræner til at varetage de to ungdomshold, suppleret med vores tre dygtige ungdomstrænere og ungdomsfys, har vi et stærkt team omkring vores hold.
Vi stiller store krav til vores unge spillere, til gengæld forsøger vi også at lave de perfekte rammer for dem både på og udenfor banen.

FCM ungdom får til næste år to meget spændende hold, hvor vi forventer at flere af spillerne indenfor få år vil være på tale til ligahåndbold i FCM eller andre af de danske klubber. Vi mangler kun at supplerer vores U18 trup med en målvogter inden vi har de to hold på plads.

År to bliver endnu et skridt i den rigtige retning
Vi kan, vil og tør gå efter at lave Danmarks bedste talentmiljø, og vi arbejder målrette mod at blive lige så professionelle som vores fodboldakademi.
Med en ung dansk profil på ligaholdet vil det i de kommende år være endnu mere attraktivt at være en af dem der slipper gennem nåleøjet til de to FCM ungdomshold og måske en dag får lov til at spille på hold med Lærke Møller eller Line Jørgensen.

Farvel til to.
Vi siger efter denne sæson farvel til Anne Sofie Hjort og Anne Sofie Ernstrøm, der fortsætter i Ringkøbing og Skive. Vi er meget stolte af at have udviklet to piger der som 2. Års U18 spillere kan gå ind på hold i første division.
Vi ved at vi ikke kan rumme alle talenter på det bedste hold i FCM, og derfor er vi stolte når vi kan sende pigerne videre til gode klubber med højt niveau.
Der vil dog altid være plads til de bedst i ligatruppen, hvor f.eks. Fie Woller og Anne Mette Pedersen i år bliver en fast del af liga truppen, selv om de stadig af årgang er U18 spillere.

FCM Ungdom


 

 

Anne Sofie Hjorth
- foto Klaus Thøstesen

 

 

 

- foto Erik Laursen

- pressemeddelelse fra Ringkøbing

Dansk U-landsholdsspiller til Ringkøbing

Ringkøbing Håndbold forstærker 1. divisionstruppen med U/18-landsholdspiller Anne Sofie Hjort, der kommer til Ringkøbing fra FC Midtjylland.

- Jeg føler, det er det rigtige for min udvikling at skifte til Ringkøbing Håndbold. Jeg har hørt, at der er et godt træningsmiljø, og det er vigtigt, at jeg udvikler mig fysisk, og det er der gode muligheder for i Ringkøbing. På længere sigt er det helt sikkert min ambition at spille i ligaen, og mine ambitioner passer godt sammen med Ringkøbings, siger Anne Sofie Hjort.

Hun fylderi dag mandag 18 år, og har endnu en sæson som U/18-spiller. Men hun adskiller sig fra sine jævnaldrende spillere ved at være 186 centimeter høj og samtidig have en stærk fysik. Derfor føler hun, der vil være et bedre match med spillere på seniorniveau.

- Jeg har en central rolle i forsvaret, og det vil udvikle mig mere, at komme til at spille med nogle fysisk stærkere piger. Det vil også være godt i forhold til min rolle på landsholdet, siger Anne Sofie Hjort, der i offensiven primært huserer som venstre back.

Hun er en del af Danmarks U/18-landshold, der til august skal spille VM i Den Dominikanske Republik.
Som en del af forberedelserne er hun i denne uge til European Open i Göteborg.

Hos Ringkøbing Håndbold er der glæde og stolthed over, at en så lovende spiller som Anne Sofie Hjort kigger mod Ringkøbing, når hendes store talent skal videreudvikles.

- Hun er en meget spændende spiller. Hun er en lidt anderledes type end vores nuværende spilere, så derfor vil hun være et rigtig godt supplement til truppen. Det betyder også meget, at hun er så fokuseret på at udvikle sig, så hun vil uden tvivl bidrage enormt meget til vores træningsmiljø, siger sportschef Jan-Ole Kristensen.

Anne Sofie Hjort er født og opvokset i Herning, hvor hun har spillet for Herning F.H. og siden Ikast f.S., Team Ikast og senest FC Midtjylland, hvor hun i foråret var med til at vinde U/18-DM.

Aftalen med Ringkøbing Håndbold er toårig, og Anne Sofie Hjort bliver i første omgang boende i Herning. Ved siden af håndbolden studerer hun på Ikast Gymnasium, hvor 2. G venter efter sommerferien.

--- slut på pressemeddelelse

og så har Anne Sofie jo altså fødselsdag i dag - se lidt længere nede


 

 

Camilla modtager som Slagelse spiller DM trofæet efter sejren over Ikast i DM finalens afgørende kamp i Herning Messecenter foråret 2003

 

 

 

 

Camilla imed FCK i Ikast
- foto Klaus Thøstesen

 

 

 

 

Anne Sofie Hjorth
- foto Klaus Thøstesen

 

 

 

 

Camilla Maibom i Viborg
- foto Klaus Thøstesen

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

- håndboldfødselsdage

Camilla Andersen

Danmarks vistnok mest vindende håndboldspiller nogensinde Camilla Andersen fylder 37 i dag.

Begge Camilla Andersens forældre, Gert Andersen og Toni Røseler var ikke bare dygtige håndboldspillere, men nogle af deres generations allerbedste håndboldspillere; både mor Toni og far Gert har således været med til at vinde VM sølvi en tid, hvor damske slutrundemedaljer var en stor sjældenhed.

Camilla debuterede den 25.02.91 sammen med tvillingesøster Charlotte på det danske Y landshold, Charlotte måtte desværre stoppe karrieren ret tidligt grundet på dårlige knæ, men for Camilla blev debuten startskuddet på en fantastisk karriere, hvor hun med landsholdet var med ved samtlige slutrunder fra VM i 93 til og med OL i 2000. Ni slutrunder som indebragte 8 medaljer, kun ved VM i 99 vandt Camilla ikke nogen VM medalje.

Allerede da Danmark vandt VM sølv i 93 var Camilla prof i Norge og hun nåede at spille i både Norge, Tyskland og igen i Norge, men det var først da hun i 97 vendte hjem til FIF sammen med sin daværende kæreste Mia Hundvin flyttede til Danmark, at hun fik nogle klubmæssige triumfer der matcher de mange triumfer med landsholdet. Da Slagelse i 2001 rykkede i ligaen rykkede Camilla til Slagelse og her nåede hun at vinde både DM, pokalturnering, EHF cup og ikke mindst Champions League inden hun sluttede karrieren i FCK.

Camilla Andersen har spillet 194 landskampe og scoret 846 mål, hvad der gør hende til den mest scorende danske landsholdsspiller nogensinde.

Camilla Andersen var en fascinerende spiller af mange grunde - dels selvfølgelig fordi hun var så god, dels fordi hun gennem hele sin karriere formåede at holde en vis distance til eliteidræt som fænomen - mange husker sikkert stadig Camilla Andersen for et rødt kort i Randers, eller kampen et par sæsoner senere hvor Randers førte med 3-4 mål da der manglede et minut, men alligevel vandt Camilla Andersen kampen.
Camilla Andersen var i lære på Michael Laudrups rejsebureau Rejesegalleriet, men skabte selv et endnu større rejsebureau, hun var tæt på at komme med til OL i 2004 og var måske kommet det hvis ikke Kristine Andersen var blevet klar. Der er rigeligt stof til en god bog i Camilla Andersens karriere, men her må vi nøjes med at konstatere at Camilla var en fantastisk spiller og en person med så meget kant, at hun var en spændende person og vi sender store fødselsdagshilsener til både Camilla og Charlotte

---

Anne Sofie Hjorth

FCMs U18 danmarksmester Anne Sofie Hjorth fylder 18 år i dag og fødselsdagen fejres med landsholdet til European Open i Gøteborg, hvor Danmark i morgen lægger ud med at møde Bulgarien og Polen.

Anne Sofie har spillet hele sin ungdomskarriere i Ikast/FCM, hun var med på 92-93 landsholdet fra starten,men gled så af den ene aller anden grund ud igen og Hjorth var ikke med ved U17 EM sidste år. Til gengæld har hun været med i hele 2010 og skal med til VM i den Dominikanske Republik.

I den sæson der er gået siden har Hjorth spillet sin første U18 sæson, hvor hun har været en helt central spiller på det FCM hold som vandt DM, Anne Sofie har scoret mange mål, hun har formentlig et af U18 ligaens hårdeste skud og har tydeligt forbedret sit blik for stregen og så er hun fremfor alt en fremragende forsvarsspiller, vi håber meget at kunne præsentere Hjorth som en af de næste i Next Generation, men folk må have forståelse for at det ikke altid er lige let at komme i kontakt med de spillere vi gerne vil invitere med i serien.

Det var et sidespring, Anne Sofie hører klart hjemme i landsholdstruppen, hun har nogle ting hun skal arbejde med, men hvilken spiller på 18 år har ikke det, potentialet til at komme hele vejen har hun og vi ønsker både en god fødselsdag og en god turnering.

----

Camilla Maibom

Et andet af de store talenter i dansk håndbold, Camilla Lefoli Maibom fylder 20 år i dag.

Camilla var med på 90-91 landsholdet fra starten at holdet blev dannet, hun spillede denganng med Nanna Willumsen og Mette kryger på et stærkt Svendborg hold, men skiftede så da hun blev ynglinge til GOG, hvor hun allerede i sin første sæson spillede en række af kampe på Guldbagerliga-holdet og året efter var hun reelt stamspiller på liga-holdet, selvom hun også var med til at sikre GOG DM titlen i U 18 rækken.

Maibom er en spiller med en masse udstråling, med et stort medfødt talent, en god form og fremfor noget en ukuelig vilje og et stort fighterhjerte, er Maibom beviset på, at man sagtens kan være bagspiller på højt niveau selv om man ikke er 180 cm + og vejer 90 kg.

I den kommende sæson skifter Camilla Maibom til NFH, her er hendes tid som talent endegyldigt forbi, hun skal i Nykøbing fylde skoene ud som en af holdets bærende spillere, vi tror hun løfter opgaven.

Tillykke med de 20 Maibom

-----

Celina Falck

Tidligere med på Gladsaxes U16- og U18 liga, talentfuld spiller med stor karisma.

Celina fylder 19 i dag og vi sender en fødselsdagshilsen

----

Louise Simonsen

Randers HK stregspiller Louise Simonsen fylder 28 i dag.

Louise fulgtes i sin tid med sin kæreste Thomas Hørlyk til Frankfurt i Bundesligaen, Louise kom fra den danske 1. division, hun klarede sig glimrende i Frankfurt, hvilket gav så meget rutine, at hun også blev et godt aktiv for team Esbjerg da Thomas Hørlyk blev træner der.

Da Thomas blev fyret i Esbjerg opfyldte Louise sin kontrakt med Esbjerg, men det har nok ikke været helt vildt sjovt og da der kom et tilbud fra Randers HK slog hun til. Louise blev hentet for at lukke det hul i forsvaret, som kom da både Heidi Johansen og Helle Dam stoppede karrieren.

Det blev daog bare til en enkelt sæson da Louise op til sidste sæson stoppede pga graviditet.

Om Louse Simonsen starter en håndboldkarriere på topplan igen og hvor det bliver, vil den kommende sæson vise, vi ønsker i al fald den kompromisløse stregspiller et stort tillykke med fødselsdagen.

------

Mette Lejsgaard

Den tidligere Ikast-spiller Mette Lejsgaard fylder 35 i dag.

Mette der var et rigtig dygtig højreback var med til at vinde DM sammen med Line, Sara Hansen, Åsa Eriksson, Tonje Kjærgaard, Christina Black, Kristina Jønsson, Camilla Carstens, Mette Nielsen og hvad de nu hed.

Mette Lejsgaard var så dygtig, at da hun et par år senere flyttede til Brabrand måtte Ikast ud at hente Grit Jurack for at finde en passende erstatning.

Lejsgaard spillede i Brabrand samtidig med Line, da BIF fik holdfællesskab med Skovbakken spillede Lejsgaard en enkelt sæson i SK inden hun flyttede til Silkeborg Voel, hvor hun et par sæsoner var en meget respekteret spiller indtil hun indstillede håndbold-karrieren for vel efterhånden 4-5 år siden. Men en god spiller var hun.

Tillykke med fødselsdagen til Mette Lejsgaard


4. juli 2010:    

 

Gitte Aaen - på udkig efter ny klub
foto Klaus Thøstesen

 

Skrevet om Hypo-skandalen

Iflg. spn.dk (Jyllands Posten) havde de to danske spillere Gitte Aaen og Mette Melgaard en aftale med Hypo om at de skulle møde i klubben i dag.

Fredag blev de så kontaktet af Hypo, at de ikke skulle møde op og at deres kontrakter ikke var godkendt af Hypos bestyrelse og derfor ikke var gyldige.

Om det holder vil vel blive afgjort i det juridiske system, hvad enten det så bliver håndboldens eget system eller om de 4 spillere via Håndboldspillerforeningen selv skal tage Hypo i retten. Under alle omstændigheder er det vel noget nær det værst tænkelige tidspunkt at stå uden kontrakt - dels er det sommerferie og alting er mere eller mindre ferielukket og dels er trupperne jo også ved at være på plads rundt om kring. Måske lige med Viborg som en undtagelse :o).

DR Sporten har talt med Gitte Aaen , som selvfølgelig er rystet - læs artiklen HER

spn.dk's Dan Philipsen har talt med Gitte Aaen i en artikel, hvoraf det også fremgår at Mette Melgaard tilsyneladende også havde til hensigt at i al fald møde op i Hypo - HER


 

 

svenske Edijanna Dafè scorede 6 gange mod Norge

 

 

 

 

 

 

Maja Jakobsen - er skiftet fra Storhamar til Byåsen - foto Paul Fekjær

 

Norge og Sverige delte ved Scandinavian Open

Senere i juli spilles U VM for årgang 90-91, som de fleste af vores læsere nok er klar over er Danmark ikke med, da DHF sidste år simpelthen nedlagde 90-91 landsholdet.

Men for de nationer som har økonomi til at have et U landshold afholdes der henover weekenden SOC i Norge som forberedelse til VM.

Her deltager bla de norske europamestre fra sidste år, Ruslands verdensmestre fra 2008 samt stærke U nationer som Sverige og Spanien

resultater fra fredag

Rusland - Spanien 31-15
Rusland var nok favoritter, men at de ville vinde så stort er trods alt en overraskelse, Khmyrova fra Volgograd har stadig alderen til at spille med på U landsholdet, Ruslands A landshold er ikke bare Verdensmestre, de er også Europas yngste landshold og det er nok et spørgsmål om de russiske A landsholdsspillere fra denne årgang er med i Norge.

Norge – Sverige 22-22 (9-9)
Selvom det er Norge der er europamestre og Norge der er på jkemmebane, så var det Sverige der var tættest på sejren - det svenske landshold vandt op til EM sidste år også en SOC efter sejr over bla Danmark.

NHF. no skriver om kampen

damhandboll.nu skriver om kampen og har bla kommentarer fra holdets træner Anna Rapp. Den unge Sävehof keeper Johanne Bundsen får mange roser og så blev fløjen Edijana Djafe, der også var påÅrets Hold i Sverige, topscorer med 7 mål.

Norge var i øvrigt som ventet uden Amanda Kurtovic - hele truppen kan ses på linket HER

resultater fra lørdag

Sverige - Rusland 23-27 (10-12)
Trods nederlaget på 4 mål var der iflg. damhandboll.nu tilfredshed med indsatsen i den svenske lejr. I betragtning af hvor dominerende Rusland har været i årgangen er resultatet vel også ganske godt, det er Skurus stærke Johanna Westberg, der får de fleste roser fra den tidligere storspiller Anna Rapp, som tilsyneladende ikke mere har Åsa Eriksson ved sin side på det svenske 90-91 landshold

Norge – Spanien 32-25 (17-11)
Med Norges sejr over Spanien bliver søndagens kamp mellem Norge og Rusland den ventede finale i SOC - Norge og Rusland er vel også de to største favoritter til VM.

Mod Spanien var Norge jævnt overlegne og viste iflg. NHF.no flere prøver på at VM formen er ved at indfinde sig, Nora Mørk blev med 7 mål norsk topscorer og så fik Flint-keeper Hilde Hørte en overbevisende debut i målet

søndagens program

1200 Spanien - Sverige
Sverige skal vinde over Spanien for at sikre sig 3. pladsen.

1400 Rusland - Norge
Verdens suverænt stærkeste A landsholdsnationer, kan også meget vel ende som de to bedste ved U VM. Vi kender ikke herhjemme meget til det russiske hold, men stort set alle de norske spillere er allerede markante profiler på deres respektive klubhold i Posten Ligaen eller 1. division og når nu Danmark ikke er med, skal det blive virkeligt spændende at se hvordan det norske hold klarer sig den næste måneds tid.


 

Renate Saastad
foto Klaus Thøstesen

 

Norsk Fox spiller retur til hjemlandet.

Så har endnu en af spillerne fra konkursramte Fox fundet en ny klub.

Det drejer sig denne gang om bagspilleren Renate Saastad, som i den kommende sæson spiller for oprykkerne fra Flint.

Renate fik to sæsoner i Fox (næsten), hun kom i sommeren 2008 til Fox fra Gjerpen, hvor hun havde haft en forrygende sæson.

Pga Saastad altså "kun" har spillet i den næstbedste danske række, er hun måske aldrig blevet forfærdelig kendt i Danmark, men hør her hvad Kanal Frederikshavn skrev om hende efter forårets kamp mod AGF, hvor hun scorede 10 gange

"Renate Saastad gav i samtlige 60 minutter prøver på sit store repertoire. Hun er energisk, hurtig, skudstærk, gennembrudsfarlig, fræk og opfindsom. Den lille nordmand blev fuldt fortjent kåret til kampens bedste FOX-spiller."

Saastad kan med sin energiske spillestil godt minde lidt efter den danske ligas topscorer Kristina Mulle Kristiansen og hun har givetvis haft flere tilbud fra norske klubber end fra Flint.

Se mere om Renate's kontrakt med Flint på TB.no


 

 

Bojana Popovic - foto Mads Skamris

 

 

 

 

 

Bojana - billedet er enten fra VM i 2001 eller EM i 2002

 

 

- pressemeddelelse fra Viborg HK

Bojana Popovic rejser hjem

Viborg HK har accepteret et ønske fra Bojana Popovic om at vende hjem til Montenegro af familiemæssige årsager.

Bojana’s mand Petar har ikke befundet sig godt i Danmark gennem den seneste tid, og det er årsagen til, at parret har haft et stort ønske om at returnere til hjemlandet. Her er han blevet tilbudt et meget attraktivt job.

Jeg er utrolig ked af at forlade Viborg. Jeg har haft en helt fantastisk tid i byen og i klubben, og den vil jeg aldrig glemme. Jeg ville meget gerne have fuldført de sidste to år af min kontrakt, men der er ting, som betyder mere end håndbold, og det er meget vigtigt for mig, at min mand også er glad. Ellers kan jeg heller ikke fungere optimalt på banen,” siger Bojana Popovic.

Viborg HK’s direktør, Peter Cassøe, erkender, at det har været en tung beslutning at lade Bojana rejse, men at det, omstændighederne taget i betragtning, ikke kunne være anderledes.

Bojana har været en helt enestående spiller for Viborg HK gennem de seneste tre sæsoner, og hendes navn står med meget store bogstaver på de trofæer, vi har vundet, mens hun har været her. Vi havde selvfølgelig meget gerne set, at hun var blevet her endnu to år. Omvendt må vi acceptere, at der er et liv udenfor håndboldbanen, som også er nødt til at hænge sammen. Bojana spiller ikke bare med sit intellekt men også i udpræget grad med sine følelser, og hvis tingene ikke fungerer udenfor banen, kan hun heller ikke præstere på det ekstremt høje niveau, som vi kender hende for. Derfor har vi valgt at acceptere hendes ønske om at rejse med sin mand hjem til Montenegro,” udtaler Peter Cassøe.

Bojana Popovic fortsætter karrieren i den montenegrinske mesterklub Buducnost, som hun også spillede for i sine første år som professionel håndboldspiller.

Viborg HK har i den forbindelse indgået en aftale med Buducnost om en passende økonomisk kompensation.

Viborg HK er gået i gang med at afsøge spillermarkedet for en bagspiller med en profil, der kan matche klubbens ambitioner om en fortsat plads i Europas Top4.

Det er ikke nogen let opgave, vi er kommet på, men vi har hele sommeren til at finde en passende afløser for Bojana, og jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til, at det nok skal lykkes,” siger Peter Cassøe

---slut på pressemeddelelse

Bojana kom til Danmark/Slagelse i 2002 samtidig med Ausra Fridrikas, som den gang var et meget større navn og en større transfer.

Allerede i løbet af den første sæson viste Bojana at hun var en kommende storspiller og i løbet af et par år var ingen i tvivl om at "pigen fra Nis" var blevet Verdens bedste håndboldspiller.

Viborg HK siger, at man nu vil finde en ny profil, der kan matche klubbens ambitioner, men sandheden er jo at Bojana Popovic ikke kan erstattes.

En utrolig trist nyhed for den danske liga og ikke mindst for Viborg HK, som hvis man skal ud og finde en ønskeerstatning i form af Neagu sikkert vil komme til at betale den største transfersum i håndboldens historie.

Omvendt kan Viborg måske profitere af kaosset i Hypo og få Carmen Amariei og / eller Kristine Lunde til klubben uden at betale overgangssum


 

Stine Svangaard
- foto Katja Boll

 

- håndboldfødselsdage

Stine Svangaard

SønderjyskEs bagspiller Stine Svangaard fylder 26.

Svangaard startede sin seniorkarriere i Horsens, men skiftede til KIF Vejen, hvor hun vel også har haft sine største stjernestunder som håndboldspiller, Svangaard var eksempelvis i forrige sæson en af KIF Vejens vigtigste spillere, da holdet for første gang kvalificerede sig til slutspillet og hvor Svangaard havde vist sin brugbarhed både som stregspiller og som bagspiller.

Svangaard har i to omgange spillet i SønderjyskE, senest skiftede hun sidste sommer tilbage til SønderjyskE fra KIF Vejen og viste sig i de afgørende kampe at være hele lønnen værd, bla var det Svangaard der scorede det sidste mål i grundspilskampen i Horsens, målet som sendte den direkte nedrykning fra SønderjyskE til Horsens.

Tillykke til Stine


3. juli 2010:    

Carmen Amariei
- foto Anton Nordestgaard

 

Carmen Amariei : Jeg har aldrig været ude for noget lignende

- Jeg har via min agent fået besked fra Hypo om at de ikke ønsker at opfylde den kontrakt som vi indgik for et par måneder siden. Jeg ved ikke hvad de har gang i og det er vel en sag som EHF må tage sig af. Personligt kan jeg bare sige, at jeg aldrig har været ude for noget lignedne, jeg var i Wien for et par måneder siden og underskrev en gyldig kontrakt med dem, alligevel er jeg nu nød til at genoptage forhandlinger med andre hold for næste sæson, døren er åben for alle

Sådan nogenlunde udtaler Carmen Amariei til rumænske prosport og det er klart at hvis Hypo virkelig vil krabbe sig ud af kontrakterne efterlader det de ramte spillere, herunder danske Gitte Aaen i en utrolig træls situation både økonomisk og sportsligt. I og med at spillerne jo har indgået en kontrakt med Hypo har devel i princippet ikke en gang lov at forhandle til anden side.


 

foto fra CWC finalen i 2004 - det er Hypo til højre, iflg. vores noter skulle det være Martin Matuschkowitz til venstre

foto Kenneth Rosenkilde

 

Løber Hypo fra aftaler ??

I forbindelse med Gunnar Prokops afgang i Hypo annoncerede man i samme pressemeddelelse, at man fremover ville satse mere på østrigske spillere fremfor etablerede udenlandske stjerner.

Men at "fremover" også skulle dække allerede indgåede aftalermed Gitte Aaen, Carmen Amariei og Kristine Lunde, havde nok kun de færreste forestillet sig.

Det gør det måske heller ikke, men hvis man læse de sidste opdateringer på klubbens hjemmeside, hvor Martin Matuschkowitz præsenteres som ny træner, kan man ikke lade være med at komme i tvivl -

Hjemmesiden skriver om fire "ekstra spillere", som man har indgået en kontrakt med, men som alligevel ikke kommer til klubben - iflg. Hypos hjemmeside er det "gratis" for østrigerne at aflyse kontrakterne, da de alle er betinget af bestyrelsens godkendelse.

Det sidste ord er næppe sagt i den sag !!

update:

Når Hypo hele tiden skriver 4 spillere, er det fordi man udover Gitte Aaen, Kristine Lunde og Carmen Amariei også har forhandlet med Mette Melgaard.

Hvad vi har hørt på 2. hånd er at Mette Melgaard rent faktisk HAVDE forhandlet en kontrakt på plads med Hypo - Melgaard var i Østrig og se på forholdene og og forhandle de sidste ting på plads - da parterne skiltes var aftalen at Hypo skulle sende Mette en kontrakt til underskrift, hvad de også har gjort, Melgaard har bare af en eller anden grund ikke skrevet kontrakten under og derfor har man herhjemme ikke regnet med at melgaard skulle til Hypo. Men Mette er altså alligevel "den 4. spiller".

Men altså ovenstående er ikke oplysninger vi har direkte fra Mette, når vi bringer dem alligevel, er det selvfølgelig fordi vi anser kilden for troværdig


 

 

Caroline Tidemand -
foto Klaus Thøstesen

 

 

Dianne Møller
foto Klaus Thøstesen

 

 

Stine Yde
- foto Kenneth Rosenkilde

 

- håndboldfødselsdage

Caroline Tidemand

FIF keeper Caroline Tidemand fylder 19 år i dag.

Caroline har de sidste to sæsoner vundet DM bronze i u18, i 2009 med BK Ydun og i indeværende sæson med FIF.

Caroline har op gennem sin tid som ungdomsspiller været blandt landets bedste unge keepere, eksempelvis var der rigtigt mange roser efter den første DM semifinale mod Fredericia for nogle få måneder siden.

Caroline er en høj pige og derfor er nogle af de stærke sider en god rækkevidde, hun er god på nærskud og en af spidskompetencerne er nogle gode udkast.

Det vides ikke om Caroline fortsætter seniorkarrieren i FIF eller om hun rykker videre til en anden klub. Under alle omstændigheder ønskes Caroline stort tillykke med fødselsdagen

- miniinterview med Caroline i forbindelse med U 18 DM, se HER

----

Dianne Møller

Viborg HKs Dianne Møller fylder 28 i dag.

Møller har været noget omkring i sin håndboldkarriere, hun har været U18 Danmarksmester med Viborg HK, hun har spillet i team Tvis Holstebro, hun har som Skive spiller været en af 1. divisions mest scorende spillere og det er i Skive trøjen at Dianne Møller har haft sine personlige stjernestunder, hun har også været tæt på at komme til Silkeborg Voel, men havnede i stedet på på Færøerne, hun har spillet i Viborg HK, hvor hun i sidste sæson blev hevet ind fra det stærke andethold til en plads på Verdens stærkeste klubhold, hvor hun vist mest fik spilletid som fløj om end hun også i perioder var back up for backup spiller Karen Smidt på stregen.

Møller havde kontraktudløb i Viborg HK efter sæsonen og det vides ikke, hvor hun spiller i den kommende sæson, men derfor kan vi vel godt sende et tillykke med fødselsdagen.

----

Stine Yde

Tidligere U landsholdsfløj Stine Yde Madsen fylder 25 i dag.

Overskriften på "Håndboldfødselsdage" kunne i dag ligeså godt være noget med "Hvad blev de af?", vi ved ikke hvor hverken Caroline eller Møller spiller i næste sæson og Stine Yde har efterhånden været væk fra håndbold nogle sæsoner.

Yde var med på årg. 85-87 U (og Y landsholdet), hun var såvidt huskes med til at vinde bronze ved Y EM i 2003, det var før man fik U17 EM og U18 VM og var vel nærmest et U18 EM - det var årgangen som bla talte Trine Troelsen, Karina Jørgensen, Rikke Poulsen, Tine Mikkelsen, Liza Olsen, Bille etc.

Yde startede håndboldkarrieren i Greve og i Albertslund, som ungdomsspiller ryjkkede hun til FIF, hvor hun i alt nåede 33 kampe med yngre landshold.

Hun spillede de første seniorsæsoner i FCK, man kan på FCK-siden HER læse at FCK i 2004 betalte FIF en kompensation på 7.500 kr for Yde - Yde spillede frem til 2007 for FCK.

I 2007-08 sæsonen spillede Yde på Lyngbys hold, som i den periode også talte flere jævnaldrende spillere med fortid i FIF som Helene Bruun, Sidsel Terkelsen og sikkert flere andre, men siden har der været stille om Stine Yde som håndboldspiller


2. juli 2010:    

 

Alma Hasanic - foto Paul Fekjær

 

Alma Hasanic skifter til Nordstrand

Efter en enkelt sæson hos Njård vender det norske keeper-talent Alma Hasanic tilbage til udgangspunket i Nordstrand, skriver Nordstrands hjemmeside .

Alma var med på det norske 88-89 landshold og lignede en overgang en ny stor norsk keeper, men det var ligesom det blev ved lige ved i den første periode i Nordstrand, hvor klubben da også hentede først Monica Kristiansen og siden Jeanette Nilsen og så var det altså at Alma da buddet kom fra Njård besluttede sig for at prøve noget nyt.

Alma fik med masser af spilletid i sidste sæson, det hun var kommet efter i Njård, men kunne ikke forhindre at Njård røg ned i 1. division og nu er Alma så tilbage i Nordstrand.

Så vidt vides fortsætter Jeanette Nilsen i den kommende sæson og dermed starter Hasanic i princippet sæsonen som 2. keeper, men det skal da blive spændende at følge hendes udvikling i hovedstadsklubben.


 

 

Sanne Bak i Aabenraa
- foto Kaj Verner

 

- pressemeddelelse fra SK Århus

All-round fløj forlænger med SK Aarhus

I den netop afsluttede sæson blev det til en lidt omtumlet tilværelse på banen for Sanne Bak Pedersen, som netop har forlænget sin kontrakt med 2 år.

Sanne Bak Pedersen var oprindelig tiltænkt en rolle som venstre fløj i SK Aarhus, men da mange bagspillere var skadet i sidste sæson på samme tid, blev Sanne Bak Pedersen, rykket tilbage på banen som playmaker. Den opgave løste Sanne Bak Pedersen fint, ligesom hun i enkelte perioder blev kastet ind på banen som stregspiller.

Til den kommende sæson er håbet, både fra Sanne Bak Pedersen og træner Morten Arvidsson, at hun igen kan koncentrere sig om at spille fløj.

"- Sanne udviklede sig meget som bagspiller i sidste sæson, havde bolden meget og fik et lidt andet perspektiv på spillet. Det tror jeg kan komme hende til gavn i den kommende sæson, selvom hun nu er flyttet tilbage til fløjen," mener Morten Arvidsson, som har trænet Sanne Bak i hendes 2 første år i SK Aarhus.

" - Ikke mindst i overgangspillet vil hendes erfaring fra andre positioner være et plus. Men det at have spillet flere positioner er også med til at give spillerne et større overblik og bedre spilleforståelse," påstår Arvidsson.

"- Der hvor jeg synes Sanne har udviklet sig mest er i forsvarsspillet, hvor hun nu er blevet god til at kunne dække både i 1:er position og som 2:er i forsvaret. Hun har fået en bedre fornemmelse for timingen af tacklingen og så er hun jo hurtig, hvilket gør hende træls at spille mod. Hun har også udviklet sig til en sikker straffekastskytte, i løbet af de sidste par år, efter intens træning sammen med assistent træner Anders Thomsen," forklarer SK Aarhus-træner Morten Arvidsson.

--- slut på pressemeddelelsen

Det er vist ikke den store overraskelse at Sanne Bak fortsætter i SK Århus allerede midt i juni udtalte 25-årige Sanne, at hun gerne ville fortsætte i SK Århus. Sanne Bak kom til fra Skive i 2008, hun har altid været regnet for et stort fløjtalent, men at hun i den grad slog til som playmaker i sidste sæson, jamen det var stærkt

 
Sanne Bak varmer op, foto Erik Laursen   - "Jeg er da en pige", foto Erik Laursen

 

 

Lars Høegh
- foto Mads Skamris

 

Lars Høegh Jensen ny træner i Horsens

Horsens har efterhånden sagt farvel til hele holdet som for et par måneder siden rykkede ud af ligaen, i går kom det så via Horsens Folkeblad frem at også cheftræner Claus Mogensen nu har forladt HH for at koncentrere sig om et trænerjob på Skanderborg Håndbolds Elite Akademi, SHEA.

Claus Mogensen er oprindelig uddannet shippingman, men har også haft en karriere som topspiller i Skanderborg da holdet i første halvdel af halvfemserne med Kenneth Thrane som den største profil var nogle sæsoner i ligaen, Claus startede i Horsens som assistenttræner for Kenneth Sahlholt, men har siden 2007 stået i spidsen for holdet. Trods nedrykningen er Claus Mogensen formentlig en af ligaens mest respekterede trænere

Lars Høegh ny træner

Claus Mogensen afløses af Lars Høegh Jensen som indtil 2009 stod i spidsen for det Fredericia hold, som i år vandt U 18 DM sølv og talte navne som Louise Burgaard, Stine Knudsen, Laura Ryholl, Maren Chrisensen og Anette Jensen, sidstnævnte blev i øvrigt allerede omkring DM finalerne sat i forbindelse med Horsens.

Lars Høegh har også været talenttræner i Syd og er i det hele taget en træner, som der som ungdomstræner står meget stor respekt omkring.

Det har tidligere været annonceret at Lrs Høegh i den kommende sæson sammen med Ronni Boy skulle være træner hos det nyoprykkede 1. div hold Tarm Foersum, men nu bliver det altså Horsens i stedet for.

Læs mere om trænserskiftet i Horsens på Folkebladets hjemmeside


 

 

Young-Sook Huh
foto Erik Laursen

 

- håndboldfødselsdage

Young-Sook Huh

KIF Vejens koreanske playmaker Young Sook Huh fylder 35 i dag

Huh kom til KIF Vejen ved årsskiftet 2005-06, mens talentspotter Morten Arvidsson var træner i KIF Vejen.

Der har gennem årene været gjort mange velmente forsøg på at importere de lynhurtige koreanske spillere til europæisk håndbold, ikke alle forsøg er gået lige godt, men Huh må i al fald siges at have været en succes, da hun kom havde KIF Vejen i flere sæsoner lagt i bunden af rækken og reddet sig med det yderste af neglene, mens det siden Huh er kommet til faktisk kun er gået fremad med en foreløbig kulmination i dette års bronzemedaljer samt finalepladsen i CWC.

Selvfølgelig er det ikke Huhs skyld det hele, men man skal på den anden side heller ikke undervurdere den fantastiske koreaner, der i snart 5 år har sat fart i KIF angrebet, hvor den fintestærke koreaner både selv scorer masser af mål ligesom hun i løbet af en sæson har den næstsidste hånd på et hav af scoringer.

Huh har efterhånden nået en alder, hvor man nok tager en sæson ad gangen, men der skulle ikke være nogen tvivl om, at hun også i den kommende sæson er klar for KIF Vejen


1. juli 2010:    

 

Inga Berit Svestad - foto Solfrid

 

Interview med Inga Berit Svestad

En spiller som vi på europamester.dk har gjort det godt de sidste par sæsoner er Byåsens højre fløj Inga Berit Svestad.

Inga er nok det man kalder en klassisk fløj, men hvor hun i de første år i Byåsen mest var en stærk kontraspiller har hun de sidste par sæsoner vist stor fremgang i det etablerede spil, Geir Oustorp som hun også selv karakteriserer som en træner, der har betydet meget for hende, har givet Inga Berit overskuddet og selvtilliden til at hun i dag også er stærk i spillet mand mod mand, hun var inden omkring det norske u landshold der i 2005 vandt sølv ved U VM, men det er først de sidste par sæsoner hun for alvor er trådt i karakter som en spiller på internationalt niveau, hvad hun da også viste i flere af sæsonens kampe i Champions League.

Katrine har kigget nærmere på Inga Berit Svestad og lavet dels en meget omfattende baggrundsartikel, dels et interessant interview med Inga.

Som sædvanlig med Katrines interviews har Michelle oversat baggrundsartikel på interviewspørgsmål til dansk.

Interviewet kan ses på linket HER


Fotos med U 16 landsholdet

Sønderjyske Ungdoms U 18 træner Kasper Poulsen, som tidligere i ugen skrev hjem fra det nye 94-95 landsholds første kampe er nu kommet hjem fra Frankrig og har sendt lidt fotos.

Som lovet skal der nok komme en gemmeside om 94-95 årgangens første kampe, men i første omgang synes vi i skulle se et par af billederne af Danmarks nye landshold.

nogle af navnene kender vi allerede Freja Cohrt, Louise Egestorp og Sofie Bæk - de andre skal vi nok lære at kende, når vi får dem præsenteret på hjemmesiden - foto Kasper Poulsen
Kaspers fotoserie indeholder også nogle naturbilleder - det ser jo fantastisk ud og man kommer helt til at længes efter ski-ferie

Danmarks yngste landsholdsspillere - billedet er fra den anden kamp hvor Sofie Bæk blev dansk topscorer.

Nu var det egentlig meningen at resultatet af den 3. kamp ikke skulle offentliggøres fordi det var en uofficiel kamp, hvor der skulle være ekstra meget plads til eksperimenter, men altså Danmark vandt kampen 34-17 og selvom det skal med at Frankrig sparede nogle af spillerne fra de første to kampe, så skal sådan et flot resultat selvfølgelig nævnes


 

Sofie i DM finalen
- foto Klaus Thøstesen

 

Dansk keepertalent til norsk liga-klub

Det er ikke meget vi har hørt til den fynske keeper Sofie Thestesen det sidste års tid, men det kan være der bliver lavet lidt om på det fremover idet Sofie - som i den forgangne sæson har spillet for Toten i den norske 1. division - har skrevet kontrakt med Posten Liga klubben Levanger.

Levanger sluttede i sidste sæson på 9. pladsen i den norske liga, klubben har en enkelt dansk spiller, Sidsel Terkelsen, i truppen.

Sofie Thestesen som er årg. 91 kom som juniorspiller med på 90-91 landsholdet, hun var så lidt inde og ude af holdet, hun fik slutrunde-debut ved EM for U landshold sidste sommer.

Klubmæssigt startede Sofie i Vestfyen, hun skiftede som ungdomsspiller til Odense, hvor hun debuterede i 1. division. Som 2. års ynglinge kom hun til GOG og var i foråret 2009 med til at vinde DM.

Se mere om klubskiftet på Levangers hjemmeside


 

Katja Nyberg

Katja Nyberg var med til at vinde EM i både 2004 og 2006 - især 2004 holdet var et fantastisk hold

- foto Rosenkilde

 

Katja Nyberg foran ny skulderoperation

- kan misse EM i december

Da Katja Nyberg i sommeren 2005 skiftede fra Larvik til Krim, var hun en af sportens mest frygtede skytter, men siden hun i efteråret 2005 pådrog sig en skade i skulderen, er Katja Nyberg kort sagt aldrig blevet den samme.

Katja Nyberg har spillet store kampe, hun har endda været kåret til VMs Most Valuable Player i 2007, hvilket siger en masse om Nybergs potentiale, men det ændrer ikke ved at Nyberg ikke har været så skudvillig som før skaden.

Nu prøver man i Larvik med en ny operation i skulderen. Det kan betyde at Katja Nyberg ikke kommer til at spille i efteråret og at hun misser EM i december.

Det er ærgeligt hvis EM bliver uden Katja Nyberg, men hvis en ny operation kan være det der skal til for at 30-årige Katja Nyberg får sin fulde funktionalitet i skulderen, er det nok det værd at vente på.

Læs mere om Katja Nybers forestående operation og læs hendes kommentar på OP.no


 

 

Julie Abildgaard
- foto Hans Carstens

 

 

 

Munteanu - foto fra CHL kvalifikation mod Ikast,
foto Klaus Thøstesen

 

- håndboldfødselsdage

Julie Abildgaard

Tidligere Viborg HK keeper Julie Abildgaard fylder 19 i dag.

Julie kender de fleste nok især fra U16 og U18 tiden i Viborg HK, hvor hun har spillet sammen med bla Sandra Mittet og Line Stærmose, det hidtidige sportslige højdepunkt er vel DM finalerne i 2009, hvor Viborg HK dog måtte se sig slået af GOG.

Julie har et medfødt talent for at stå på mål ellers bliver man ikke førsteholdskeeper i Viborg HK, men det som hun vistnok er mest kendt for er en stor træningsflid, Julie beskrives som en lærings-villig keeper, der nok skal komme langt.

Julie tager efter sommerferien hul på seniorkarrieren, hvor hun starter hos Ringkøbings oprykningsfavoritter i 1. division. Det er meningen at Julie skal starte som 3. keeper men træne fuldt med i keepertræner Brita Plambechs gruppe, som også tæller Sara Nirvander og Henriette Dahl, der er kommet til fra TTH.

Julie ønskes stort tillykke med fødselsdagen

-----

Ionica Munteanu

Den rumænske eks-landsholdskeeper Ionica Munteanu fylder 31 i dag.

Munteanu kom tilbage i 2004 sammen med bla. Carmen Amariei til Randers HK fra fransk håndbold. 2004-05 sæsonen var sæsonen hvor Randers HK var tæt på en konkurs og Munteanu skiftede inden sæsonen var slut til Leipzig inden hun returnerede til rumænske håndbold, hvor hun de sidste mange sæsoner har spillet for Rulmentul Brasov.

Siden EM i 2004 har Munteanu kun sporadisk været med på det rumænske landshold.

----

Sun Hee Woo

Den koreanske højre fløj Sun Hee Woo fylder 32 i dag.

Sun Hee Woo var op gennem nullerne på All Star Team ved både OL i 2004 og flere VM slutrunder ligesåvel som hun to gange har været indstillet til titlen som Årets Håndboldspiller.

Woo kom i 2007 til Europa, hvor hun spillede for Rulmentul Brasov indtil en korsbåndsskade satte hende ud af spillet.

Woo var ikke med på det koreanske hold ved VM i Kina, så måske er en lang og utrolig flot karriere slut.