Nyheder 15. - 16. september 2008

16. september 2008:    

 

 

Katrine Poulsen - dygtige Katrine kom til skade med skulderen og hun er altså en spiller som Aalborg får svært ved at undvære

Katrine er en af de spillere som vil blive præsenteret i Next Generation i løbet af efteråret

 

U 18 puljerne

Puljerne til efterårets jyske U18 divisioner, hvor der spilles om pladser i forårets ynglingeliga kan ses på infosport.dk

 

Københavneren kom til Randers

træningskamp U18: Randers HK - Aalborg DH U 23-26

Det var med bange anelser, at assistenten endnu en gang tog turen alene til Randers. Sidst han var på de kanter uden backup, blev det til et stort nederlag mod Randers i pokalturneringen, men heldigvis var vi bedre forberedt denne gang.

Randers praktiserede endnu engang deres 3-3 forsvar, men denne gang kom det ikke som en overraskelse for os. Vi fik løst deres forsvar perfekt og spillede os frem til den ene store chance efter den anden. Vi manglede desværre at skyde bolden helt ind over stregen, og derfor fik vi aldrig skabt det store forspring, som spillet burde føre til. I forsvaret holdt vi Randers nede på 6 mål de første 25 minutter, hvilket må siges at være mere end godkendt.

Trods godt spil i 25 minutter sløser vi det væk de sidste 5 minutter, Randers reducerer, så de kun er bagud med 1 ved halvleg. I starten af 2. halvleg er vi ikke klar og Randers får lov at løbe kontra på os 2 gange i træk, således det nu er dem der er i front. Det var første og eneste gang at Randers var det i den kamp.

Pigerne samler tråden op fra 1. halvleg og vi får styr på returløbet, således at vi igen kommer foran med 3 mål, en føring som ikke er i fare resten af kampen.
Uheldigvis kom en stærkt spillende Katrine Poulsen til skade med skulderen. Vi krydser fingre for, at der ikke er sket noget alvorligt, og at hun snart er tilbage på banen igen.

Til sidst tilbage til overskriften. På højre fløj har vi i år sagt farvel til Mia Magnusson en stærk højre fløj som vi helt sikkert savner. I stedet har vi fået en rigtig københavner i Sofie Nebelong til dagens kamp var hun ikke bare i hopla - hun var flyvende. 11 scoringer på 16 forsøg godt forsvarsspil. Det var super flot.

En god sejr inden det for alvor går løs med de rigtige kampe i en svær divisionspulje.

Andreas Larsen


 

koreanske Oh som spiller i Hypo blev kåret til Most Valuable Player ved Champions Trophy

Hypo udenfor den østrigske liga

Den tidligere omtalte WRHL-turnering (Woman's Regional Handball League) kører videre for uformindsket styrke

I aften spiller bosniske Ljubuški Lido hjemme mod Hypo og som noget nyt skulle kampen blive live-opdateret på turneringens hjemmeside

A pros pos turneringens hjemmeside, så har man et interview med Hypo-træner Andres Nemeth i anledning af at Hypo jo spillede Champions Trophy i week-enden.

Her fortæller Nemeth bl.a., at der altid er høje forventninger til et hold som HYPO og målet er da også at vinde Champions League, men som Nemeth siger, så er der nok også 2-3 danske hold, et par russiske, Györ og andre, som har det samme mål.

Selvom Nemeth beklager at have måttet undvære mange spillere til OL, så forklarer han alligevel, at han på andre måder er bedre stillet end sidste år, hvor han var ny i Hypo og først skulle bygge et hold op. Det har han gjort nu og kan koncentrere sig om at bygge det fysiske op til at toppe på de rette tidspunkter

Og så er det at nemeth på spørgsmålet om, hvordan han vil bygge Hypo op frem mod Champions League svarer:'

- Vi har trænet en del sammen med det ungarske hold Vac. I denne sæson vil vi ikke spille østrigske liga-kampe, WRHL ligaen er simpelthen på et højere niveau og vil derfor være en bedre forberedelse for os.

Se interviewet med Andres Nemeth på linket HER

(Hvis du ikke gider læse det så klik alligevel - det er mit indtryk at hvis de får mange besøg fra europamester, kan vi letterekomme i kontakt med arrangørerne)


1. division: Optakt Silkeborg Voel - Bjerringbro

Silkeborg-Voel og Brabrand IF sad begge over, da 1. runde i 1. division løb af stablen i week-enden.

Mens Brabrand først starter på søndag når Odense kommer på besøg så åbner Silkeborg Voel allerede i morgen sæsonen og det endda med et rigtigt lokalopgør.

Modstanderen er nemlig ingen ringere end Bjerringbro, som Silkeborg jo på herre-håndboldplan danner holdfællesskab med, så udover de to point står der er en god portion lokal prestige og håneret på spil.

Bjerringbro debuterede i 1. division i lørdags, hvor holdet - med den tidligere Silkeborg Voel spiller ramona Szabo som topscorer -gjorde en ualmindelig god figur mod det formodede tophold fra Odense, som ganske vist vandt med 26-24, men ti minutter før tid var Bjerringbro altså i front med 18-22, så overraskelsen har bestemt lagt og luret i luften.

Så meget glæder Bjerringbros Sorour Hooshyhari til at møde Silkeborg med Lene Bendixen, som Sorour har spillet sammen med i Brabrand IF

Silkeborg hører næsten pr. tradition til lige under den absolutte top af 1. division, vi skal helt tilbage til turneringen 2001-02 for at finde et år, hvor Silkeborg er blevet dårligere placeret end nr 5 i 1. division - til gengæld har holdet aldrig været helt oppe i ligaen, men for folk som følger 1. division er Silkeborg et populært hold, som gennem årene har haft profiler som Lotte Sloth, Mette Lejsgaard, den schwiziske landsholdskeeper Petra Diener, Mette Lindberg og senest Susan Thorsgaard og Stine Hessner.
De er alle sammen væk nu og selvom der er kommet spændende nye navne som fx. Lina Rask og Signe Grummedal til en trup der i forvejen tæller fx. Lene Bendixen og Heidi Søndergaard, så er Silkeborg altså ikke større favoritter end at der er lagt op til en spændende kamp, som i princippet kan gå til begge sider. Kampen spilles klokken 19.30, der er fri entre, så man kunne helt sikkert finde værre måder at tilbringe en onsdag aften på


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
   

 

 

 


Mia Rej slap med skrækken - miniinterview

Allerede umiddelbart efter 1. divisionskampen mellem Nordkøbenhavn og NFH gik de første jungletrommer om at U landsholdsspiller Mia Rej var blevet skadet i anklen og i går skrev lokalavisen DGO:

- Og så blev holdets krumtap og playmaker Mia Rej skadet. Hvor alvorligt er ikke fastslået endnu, men det så slemt ud.

HELDIGVIS for Mia, for Nordkøbenhavn og for U landsholdet gik det alligevel ikke helt så slemt, vi har lavet et lille interview med Mia og får til allersidst en dugfrisk opdatering om skaden

Mia Rej - foto Kurt Kjær

Hej Mia - du har meget været eksponent for klubånden i BK Ydun, men skifter nu til Nordkøbenhavn, hvad er baggrunden for klubskiftet - altså tænker selvfølgelig på om ikke du kunne have spillet 1. div i BK Ydun ??
- Selvfølgelig kunne jeg havde valgt at spille i Ydun, jeg tror bare tiden var til nye udfordringer og et skift i miljø. Ingen tvivl om at det har været super hårdt at forlade ydun, og ikke mindst det "gamle" hold. Men på den anden side har jeg også får rigtigt meget ud af det.

Hvordan har du oplevet klubskiftet, niveauet og intensiteten på Nordkøbenhavns 1. div i forhold til BK Yduns ynglingehold ??
- der er jo en helt anden træningskultur ;) end på vores ynglinge hold, der bliver givet og taget. Og det nytter ikke at møde op med en 70% indsats. Skiftet har som sagt været hårdt for mig, men også rigtig sundt, tror det var tid til at komme videre.

Hvordan rent tidsmæssigt - bruger du mere tid på træning i år i forhold til tidligere ??
- Altså tror jeg træner en eller 2 gange mere, og så bruger jeg selvfølgelig ekstra tid på transport, men det er helt klart nemmere efter jeg fik kortet. Og dytten .. så jeg kører til træning og det er ikke meget længere jeg bruger på det.

dyt båt, Mias dyt

Nu har der lige været en flot artikel om dig på DHFs hjemmeside og på europamester skriver vi en del om jer unge talenter. Anja Andersen udtalte for nyligt noget i retning af at

danske talenter ikke har godt af at være i fokus. Du er selv et ungt talent. Mener du at positiv opmærksomhed kan være motiverende eller kan de unge ikke tåle at få ros efter din mening ??
-
Jeg ved sku ikke rigtig, synes selv det er vigtigt at holde benene på jorden. og det er der selvfølgelig nogle folk der ikke formår, men de fleste ved godt det er benhårdt arbejde, og at du ikke bliver bedre håndbold spiller af at være i tv ;) *

(folk går vel også til håndbold fordi de synes det er en fed sport, det er fedt at score, fedt at sætte en parade, fedt at vinde en kamp osv og det er derfor man går til håndbold - ikke fordi man vil være kendt, red.)

Det forlyder, at du måtte udgå af kampen mod NFH pga noget med anklen. Hvad skete der og er det noget som vil holde dig ude gennem længere tid ?
-
Jeg træder ned på en modspillers fod midt i en aflevering og vrikker helt om på foden.. den har været noget hævet og blå i løbet af weekenden, men det går meget bedre og håber på at jeg kan træne med igen i løbet af i dag (Mia har skrevet svaret tirsdag over middag, red.).. Fyssen siger jeg har været ret heldig, og det har været en let omgang, så det er jeg super glad for.

Mia Rej ligger i sengen med dårlig fod og holdkammeraten Sarah Iversen trøster - nej det passer ikke, det er bare et gammelt billede af Rej og Sarah, som passede godt til lejligheden - Sarah er jo også med hos Nordkøbenhavn og har fået flot omtale for sin debut

 

 

Teresa Utkovic - foto Rosenkilde

Utkovic præsenteret som Aalborg DH spiller

For læsere af europamester.dk kan det vist ikke være den store overraskelse - jvfr indlægget HER fra i sidste uge. Ikke desto mindre, nu er det både ganske vist og officielt, Aalborg DH har udsendt denne pressemeddelelse

Ny landsholdsspiller til Aalborg DH
Aalborg DH har tegnet kontrakt med den svenske landsholdsspiller Teresa Utkovic. Teresa Utkovic er 28 år gammel, har tidligere spillet i Bayern Öhde, Frederikshavn FOX, og Sävehof .
Teresa har spillet 65 landskampe. Teresa er højre fløj og passer fint ind på vores hold, som supplement til vores anden højre fløj Kristina Bille.

Teresa er en hurtig, klog og teknisk dygtig spiller. Hun har den rette indstilling til at spille på højeste niveau i Danmark. Hun er lige kommet hjem efter en flot præstation, ved OL i Beijing, for det svenske landshold.
Teresa har de sidste par år trænet under holdets nuværende træner Bjørn Blomquist i Sävehof. Så træneren og de fleste spillere har et godt kend-skab til Teresa.

Om skiftet til ADH siger Teresa:

- Jeg glæder mig til at spille i Aalborg DH, og opleve den fantastiske stemning i Gigantium Arena. Det er rigtig dejligt, at skiftet nu er blevet en realitet, især nu hvor min kæreste også er bosiddende i Aalborg. Det bliver et glædeligt gensyn med den danske liga, som jeg havde fornøjelsen af for nogle få år tilbage. Dengang var klubben også en nordjysk klub, nemlig Frederikshavn Fox.
Aftalen med Aalborg DH, har været den helt perfekte løsning for mig, idet jeg nu kan kombinere min civile karriere med min håndbold. Jeg ser frem til mange spændende oplevelser i Aalborg DH i fremtiden.


Aalborg DH siger farvel til spiller.

Efter et halvt år i Aalborg DH, er Anne Thorsen og Aalborg DH blevet enige om at ophæve deres samarbejde. Anne Thorsen fortsætter sin karriere i TST Hjørring.

- Vi har været glade for at have Anne i klubben, men Anne har ikke været i stand til at tilspille sig en fast plads på holdet, og derfor er vi blevet enige om at stoppe samarbejdet. Det er forståeligt at Anne gerne vil spille nogle flere kampe. Vi ønsker Anne held og lykke i TST Hjørring, siger sportschef Henrik Carlsen


1. division: Fotos fra Holstebro og Odense

Klaus har sendt en ordentlig stak fotos fra kampen mellem Team Tvis Holstebro og TST Hjørring og Torben Andresen har taget fotos fra Odense - Bjerringbro.

Klaus fotos kan som sædvanlig ses på hfoto.dk

Torbens fotos kan ses på Odenses hjemmeside, se andre af Torbens fotos på netpixel.dk

Herunder et par smagsprøver

Sisse Bruun - god kamp for TST, foto Klaus Thøstesen
Grit Kristensen med anførerbind for TTH , foto Klaus Thøstesen
Ditte Marie og vist Rikke Vestergaard på bænken for TST, foto Klaus Thøstesen

på bænken for TTH Mille Hundahl, Mette Chemnitz og Henriette Dahl, men se så også lige hvor en perlerække af skadede spillere på den næste række Amalie Grav, Kamstrup, Mie Sejer, Simone, Pernile Olesen og Natascha Bertelsen med vidunderet - TTH ser altså ret stærke ud, endda er Rut Jonsdottir den nye unge islandske højre back ikke med på billedet , foto Klaus Thøstesen

fotos fra Odense - Bjerringbro

Torben Andresen er ofte med på sidelinjen når Odense spiller på hjemmebane og således også i premierekampen mod Bjerringbro, hvor Torben har taget en fotoserie som kan ses på Odenses hjemmeside

Fatima Malic, Odenses nye svenske U landsholdsspiller blev topscorer i sin debutkamp - se flere fotos fra kampen, bl.a. med tilbagevendte Sara Seir og veteranen Ditte Andersen på Odenses hjemmeside

Du kan se andre af Torbens håndboldfotos m.m. på netpixel.dk


 

 

Reiche

 

 

 

Nascimento

 

 

 

 

 

 

 

- håndboldfødselsdage

Nora Reiche

Viborg HKs højre fløj / højre back tyske Nora Reiche fylder 25 i dag.

Nora Reiche kom i sidste sæson til Viborg fra Leipzig ikke mindst pga Varzarus skade fik hun masser af spilletid og Reiche gjorde en ganske god figur indtil en korsbåndsskade i slutningen af grundspillet satte en midlertidig stopper for Reiches håndbold.

Viborg har i denne sæson hentet ungarske Monika Kovacsicz, man råder i forvejen over venstrehåndede spillere som Grit Jurack, Cristina Varzaru og Ida Bjørndalen, så det er jo ikke sådan at Viborg ligefrem står og mangler Reiche, men mon ikke, hun alligevel dukker op på Viborg-holdet, når hun omkring årsskiftet ventes tilbage på håndboldbanen.

Landsholdsmæssigt var Nora Reiche i 2001 med til at vinde sølv ved EM for Y landshold, hun var i 2003 med på det tyske hold ved U VM og har som tysk A landsholdsspiller været med til både 6. pladsen i Skt. Petersburg og 4. pladsen ved EM i Sverige, hvorimod hun ikke var med på holdet, der vandt bronze ved VM sidste år

----

Alexandra Priscila de Nascimento

Reiche er ikke den eneste internationale venstrehåndede spiller, der fylder år i dag. Hypos brasilianske højrefløj Alex Nascimento fylder 27 i dag.

Nascimento har spillet i Hypo siden 2003 og var således blandt den østrigske klubs første brasilianske satsninger. Hun har i årene i Hypo udviklet sig til en højrefløj med international klasse og udover at have spillet med i diverse europæiske kampe på topplan for Hypo har Nascimento også en stor del af æren for det brasilianske landsholds opstigen på den internationale scene.

----

Tímea Toth

Der er dobbelt-fødselsdagslagkage i Hypo i dag, klubbens ungarske bagspiller Timea Toth fylder nemlig 28 i dag.

Toth kom i sidste sæson til Hypo fra FTC Budapest, hun er en interbational anderkendt bagspiller, som på sine bedste dage vel også har et af de bedste skud i moderne håndbold.

Toths begrænsning er at hun trods nu 28 år ikke har noget særlig højt bundniveau, så sent som ved OL så man, hvordan hun i den ene kamp, nærmest i ene person kan afgøre en kamp og hvordan hun dagen efter kan misse de mest oplagte muligheder

----

Andrea Groot

Den tidligere TMS og TTH spiller Andrea Groot fylder 27 i dag.

I dag er Andrea Groot nok mest kendt for at være storesøster til kæmpetalentet Nycke Groot, men Andrea har også selv været en strålende håndboldspiller, der har spillet et hav af landskampe for Holland.

I dag er karrieren dog lagt på hylden og Andrea Grooth er flyttet hjem til Holland

Hartelijk gefeliciteerd

UPDATE

Det viser sig at Andrea Groot skam stadig både bor og spiller håndbold i Danmark.

Andrea bor i Odense og spiller på Stjernen's hold i 3. division.

Stjernen er en gammel traditionsklub i Odense, det var i Stjernen, Odense at Anja Andersens forældre Keld Andersen og Vivi Jørgensen i sin tid begge spillede håndbold og traf hinanden,

Stjernen er en af de klubber som er en del af Odense HF "paraplyen" og Andrea har da efter sigende også været til prøvetræning hos Odense HF, men kunne så alligevel ikke finde tid til en elitekarriere


15. september 2008:    

 

 

Sarah Iversen - får ros for en flot debutkamp, foto Kurt Kjær

 

 

 

Christina Dahl - topscorer i sin første seniorkamp, både Dahl og Linette Andersen som også er fra Skives egen ungdomsafdeling slap pænt fra den 1. kamp - foto Klaus Thøstesen

1. division i aviserne

Nordkøbenhavn - NFH, Nyk. F. 20-25
DGO.dk skriver om kampen fra hjemmeholdets banehalvdel, desværre ser det ud til at Mia Rejs skade godt kan være rigtig slem. Til gengæld er der roser til Sarah Iversen, som scorede to mål, trak ti straffekast og tog god fra i forsvaret

---

Team Tvis Holstebro .- TST Hjørring 32-21
Dagbladet Holstebro Stuer fremhæver Mulle og Sandra. Mulle mener at en af grundene til TTHs gode sæsonstart er at rollerne er bedre/klarere fordelt i denne sæson.

Husk også billederne fra Mads - de er GREAT

----

ODENSE hf - Damer Bjerringbro FH 26-24
Fyens.dk skriver om kampen.
Det er så ikke lige aviser men Odenses hjemmeside har både et referat og et audio interview med topscorer Fatima Malic og Bjerringbros hjemmeside har et meget fyldigt referat

---

BK Ydun - Frederikshavn FOX 18-19
P4 Nordjylland har et par linjer om kampen og det er vist det nærmeste avisomtale på nettet, som er af den kamp mandag aften.
Frederikshavns Supportere Foxtails derimod har nu også et udmærket referat

--

TMS Roskilde - Nordsjælland 27-29
Hillerød Posten skriver om kampen og har også flere fotos fra kampen.
Roskilde Avis plejer at være flinke til at skrive om håndbold - fx. havde avisen et større indlæg med ledsagende foto om pokalkampen mod Ikast, så mon ikke er kommer noget på nettet fra den trykte avis i ugens løb

----

Skive fH - Ringkøbing Håndbold 27-27
Skive Folkeblad har indlæg bl.a. med en kommentar fra holdets nye træner Jens Steffensen

Ringkøbings hjemmeside er udover referatet fra kampen blevet opdateret med et lille interview med Anne Sofie Brandt, som er kommet til Ringkøbing fra Ikast og at dømme efter diverse referater m.m. slap meget flot fra debutkampen

Klaus fotos fra kampen er et MUST


Mini-interview med Susan Thorsgaard

Susan Thorsgaard har fået en nok endnu flottere start i Ikast end nogen - inklusive Susan selv - havde turdet drømme om på forhånd.

Susan har alle de naturlige forudsætninger for at være en god stregspiller, hun er høj, men hun er alligevel meget smidig og kan det der med at få vendt sig omkring på ingen tid og ingen plads, hun er stærk som en bjørn og alligevel hurtig og let på fødderne. Hun var en af krumtapperne i forsvaret på Heine Eriksens meget succesfulde 88-89 landshold og angrebsmæssigt er hendes allerstørste kompetence måske at skabe plads og rum for medspillerne, selvom hun altså også sagtens selv kan score en masse mål og trække en masse straffekast.

Udenfor banen er Susan Thorsgaard en meget seriøs og professionel idrætsudøver - selvom hun de sidste par år har fået meget ros mange steder fra, så er Ungdomseuropa og viceverdensmesteren meget bevidst om, at hun stadig kan blive meget bedre, både Heine Eriksen og Jakob Andreassen, som var hendes klubtræner i Silkeborg Voel, har fremhævet Susans gode indstilling og vilje/evne til at modtage kritik og gode råd på en konstruktiv måde

Men altså stadigvæk, hun er bare 19 år gammel og selvom alle er enige om at Susan er et stort talent med en stor fremtid foran sig, så er det trods alt en overraskelse, at hun på en så central position som stregspillerpladsen immervæk er, i den grad har kunnet sætte sit fingeraftryk - det er meget perspektivrigt ikke bare for Ikast, men også for dansk hånddbold som helhed.

Nu skal det her selvfølgelig ikke forstås sådan at Susan skal ind og erstatte Isabel Blanco. OL eller ej så er Isabel Blanco en af Verdens allerbedste stregspillere og selvfølgelig er Blanco førstevalget, Susans position kan nærmest sammenlignes med den Isabel Blanco selv havde i sin tid, da hun kom til Ikast og Tonje Kjærgaard stadig spillede. Det lærte Blanco givetvis en masse af og på samme måde kan Susan lære en masse af Blanco.Vi har lavet et lille interview med Susan om den første tid i Ikast

Susan Thorsgaard - flyvende start i Toms Ligaen

foto Mads Skamris

Hej Susan - først selvfølgelig tillykke med den flotte debut i Ikast. Hvordan er du blevet taget imod af holdet og ledelsen ??
- Hej Per. Mange tak. Ledelsen og pigerne har taget rigtig godt imod mig. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af klubben. Det er dejligt, og det betyder meget, når man er ny.

Du virkede fuldstændig uimponeret og som om du aldrig havde lavet andet i den første kamp mod FCK - hvordan oplevede du selv pludselig at spille på hold med Gro Hammerseng og Katja Nyberg mod Anja Andersens hold - det er trods alt ikke så mange år siden du rendte rundt på Anjas Håndboldskole i Brabrand Hallen ?
- Jeg glædede mig til vi skulle spille, og inden kampen gik i gang, var jeg også spændt. Men da kampen blev fløjtet i gang, forsøgte jeg at gribe chancen og nyde det. Jeg havde ikke regnet med at få så meget spilletid, men det var fedt at blive ”kastet ud i det” og føle, at man er en del af det. Det er fedt og lærerigt at spille sammen med så dygtige håndboldspillere, jeg kan lære rigtig meget af dem. Jeg tænkte overhovedet ikke over, at jeg stod overfor Anja Andersens hold.

Mod Vejen scorede du to gange og det var vist også dig der fik begge straffekast, det var kanon, men kampen i sig selv var meget spændende. Hvordan oplede du slutningen, følte du i var i nogenlunde kontrol?
- I perioder spillede vi rigtig godt, men vi formåede aldrig at skabe det afgørende forspring og lukke kampen. Selvom Kolding udlignede små ti minutter før tid, kom vi ret hurtigt foran med 2-3 mål, så jeg føltes vi havde kontrollen over kampens afslutning.

oNu er det selvfølgelig lidt tidligt, men kan du sige lidt om forskellen på at spille liga og 1. division ?
- Fysikken, tempoet og dygtige spillere

Hvad med træningen - både mht intensitet og mængde er det vel en del mere eller hvordan ?
- Intensiteten i træningen er meget højere, og der bliver virkelig gået til det. Det er godt, så man skal yde 100 %, og så bliver man bedre. Det er den måde, vi som spillere og hold kan lægge lag på og blive skarpere.

I træner vel hver dag ?
Vi har en ugentlig fridag, hvis det passer ind i programmet.

Susan Thorsgaard - hun klæder Ikast og Ikast klæder Susan, foto Rosenkilde

Hvad med restitution - går du ikke i skole ?
Vi træner om formiddagen og om eftermiddagen og er altid færdige senest kl. 17.30, så vi har god tid til at restituere om aften. Jeg blev student i sommers, og planen er nu, at jeg skal arbejde 12-15 timer i ugen. Jeg har dog ikke noget arbejde endnu, men jeg/klubben arbejder på det.

Er du så flyttet ud til ikast ?
Ja, jeg har rykket teltpælene og er flyttet til Ikast.

I spillede den første kamp i ligaen kun 2 uger efter OL finalen, hvor Ikast havde 4 spillere med. Du har også selv været væk sammen med AK til U VM - tror du i kan blive endnu bedre som sæsonen skrider frem.
- Ja, det tror jeg bestemt vi kan. Vi er mange nye og mange s
om har været af sted, så det kollektive spil mangler timing. Jeg synes, vi har mange gode træninger og rykker os hver gang. Jeg synes, det ser meget spændende ud.

Lige til sidst, hvordan så med landsholdet - nu hvor U landsholdet er slut, er du så klar til A landsholdet, hvis du får chancen til World Cup i århus
- Der er et stort spring, men jeg er klar, hvis jeg bliver udtaget!

-----

Interviewet slut , men hvis ellers Susan stadig vil svare er det garanteret ikke sidste gang vi har interview med den nybagte ligaspiller.
Vil man vide lidt om Susans baggrund som håndboldspiller, kan man stadig læse Next Generation interviewet fra 2006 - dengang spillede Susan stadig i Brabrand og stod foran at skulle flytte til Silkeborg Voel, hun fortæller om sin hvordan hun startede med at stå på mål og om sin familie, som man stadig kan se til Susans kampe. Læs det på linket HER


 

Ahlm - sammen med resten af Sävehof klar til næste runde af EHF cup

Svensk Europacup succes

Mens de danske og de norske hold endnu ikke er trådt ind i de forskellige Europa Cup turneringer, så har de to svenske hold Sävehof og Skövde gjort det godt i weekenden

Mestrene fra Skövde mødte det bosniske hold ZRK Zivinice - begge kampe blev spillet i Sverige og Skövde vandt med 36:8 og dagen efter med 35-19. Skövde møder i næste runde det hollandske hold VOC Amsterdam og må have pæne chancer for videre avancement

Sävehof mødte det på papiret noget stærkere hviderussiske hold : SHC Gorodnichanka Grodno . Også her var begge kampene henlagt til Sverige og efter at have vundet den første kamp lørdag med 32:25 gentog Magnus Johanssons nye klub i går sejren og vandt så klart som 42:29.

Sävehof, som i sidste sæson nåede med i Champions Leagues gruppespil på bekostning af bl.a. Aalborg DH møder i næste runde det stærke franske hold Issy les Moulineaux, som bl.a. har fransk håndbolds bedste skytte Sophie Herbrect med på holdet.

Damhandboll.nu er som altid når det drejer sig om svensk damehåndbold rigtig god at besøge


Fotos fra Skive - Ringkøbing

Skive fH Ringkøbing Håndbold 27-27 (14-10)

På forhånd var kampen mellem Skive og Ringkøbing vel en af de kampe i 1. divisions 1. runde, som var imødeset med størst spænding - Hvordan ville Skive stå efter at holdet af forskellige årsager har sagt farvel til bl.a. Mette B. Kristensen, Dianne Møller, Sanne Bak, Vivi Bay m.fl. - Jens Steffensen havde haft mindre end et uge til at samle stumperne op og selvom Skive de sidste to sæsoner har været tæt på oprykning til ligaen, kunne man sagtens forestille sig at holdet kunne få problemer med Ringkøbing, som har fået tilgang af flere spillere spændende spillere, som fx. Betina Kjær, AS Brandt, Katrine Thomsen og Christina Dahl

Nu endte kampen uafgjort efter lidt af et drama, - havde den varet et minut længere havde Ringkøbing nok vundet, vurderer Skives nye træner Jens Steffensen på Skive Folkeblads hjemmeside

Ringkøbings hjemmeside har også et meget fint referat, mens Skives hjemmeside i skrivende stund ikke er opdateret om kampen

Klaus Thøstesen har taget en fotoserie i den efterhånden velkendte "QUALITY AUS THYHOLM" kvalitet. Herunder et par smagsprøver - se hele serien på hfoto.dk

Den tidligere Ikast keeper Trine Overgaard deler keeperpladsen med Marianne Lundsby i Skive - foto Klaus Thøstesen
også Ringkøbing har i Maria Brunse en tidligere Ikast keeper i målet - foto Klaus Thøstesen
den tidligere Viborg stjerne Majken Larsen giver igen, igen, igen Skive en hjælpende hånd - på billedet i selskab med gårsdagens fødselar den smukke - og dygtige - Beina Kjær fra Ringkøbing - foto Klaus Thøstesen
Andrea Feissli er kommet til Skive fra Schweiz og er sikkert også en af de spillere, der på infosport.dk er listet som "ukendt spiller" - foto Klaus Thøstesen

Fotos fra TMS Roskilde - Ikast Brande

Katjas fotoserie fra pokalkampen i sidste week-end mellem TMS Roskilde og Ikast Brande er nu på nettet.

Roskilde Avis har forresten også fået referat fra kampen i ugens løb

Fotoserien som er på 55 udvalgte fotos kan ses i sin helhed på linket HER

Katja Nyberg - foto fra serien "Roskilde - Ikast på AroundTheWorld.dk

- håndboldfødselsdage

Ann Grete Nørgaard

Randers HK og landsholdets energibombe Ann Grete Nørgaard med kunstner-/kælenavnet "AG" fylder 25 i dag.

AG startede i sin tid håndboldkarrieren i den lille Viborg klub Søndermarken IK, men talentet viste sig hurtigt så stor at hun rykkede videre til Viborg HK, hvor AG i 2001 var med til at vinde DM i DY rækken. AG var en del af et meget talentfuld kuld, som også talte navne som Berit Kristensen (i dag i Randers HK), Pernille Fisker (i dag i Frederikshavn), Dianne Møller ( i dag i Skive HK) og Mari Ann Laursen (i dag i Bjerringbro) - holdet blev i øvrigt trænet af en meget ung Martin Albertsen.

AG på landsholdet - foto Klaus Thøstesen

Allerede i sin første seniorssæson dukkede AG med jævne mellemrum op på Viborgs bedste hold. Dengang var det som hovedregel Christina Roslyng og Camilla Thorsen som passede venstrefløjen hos Viborg HK, men fik AG ikke vist andet, fik hun i al fald ved flere lejligheder vist sig frem som en meget sikker straffekastskytte.

Året efter var Roslyng væk, men Henriette Mikkelsen kommet til og selvom AG officielt var een af de spillere der vandt DM og EHF Cup, så var der reelt ikke meget spilletid til fighteren på fløjen og AG rykkede for en enkelt sæson teltpæene til Skive på et lejemål, hvor hun blev topscorer og satte ny scoringsrekord for 1. division.

I 2005 var AG tilbage i Viborg og i sæsonen, hvor Viborg både vandt DM og Champions League var AG en af stamspillerne, selvom Henriette Mikkelsen var førstevalget på fløjen.

Sæsonen efter var det så at AG skiftede til Randers HK, hvor Martin Albertsen var blevet træner og hvor det nok har spillet ind i overvejelserne, at her var ingen Henriette Mikkelsen til at blokere for landsholdsambitionerne. I

al fald gjorde AG det nærmest forrygende i Randers, hun var en overgang i starten af sidste sæson helt oppe at være blandt topscorerne i ligaen og AG var en af de nok lidt for få fornyelser på landsholdet i de kiksede kvalifikationskampe mod Ukraine i foråret 2007. Efter Henriette Mikkelsen stoppede pga barsel tog AG endnu et skridt op i landsholdshierakiet og er vel den dag i dag, at regne for Danmarks første valg på pladsen.

Det er der ikke noget overraskende i - hun var på sin årgangs Y/U landshold sammen med spillere som Anne Loft, Lene Thomsen, Ditte Marie, Camilla Eriksen, Marie Staun, Susanne Kastrup, Lise Knudsen, Marianne Bonde, Mia Falk og hvad de hed, den nuværende Slagelse spiller Stine V Pedersen og den "frafaldne" Ikast playmaker Anja Nielsen var andre.

Alt det her er bare en opremsning af det AG har nået på håndboldbanen indtil videre - det er vel et ganske flot cv for en 25 årig, men det siger ikke så meget om personen og håndboldspilleren AG. Spilleren der udstråler så meget vilje og gejst på håndboldbanen, at selvom hun ikke er meget større end en stor dværg godt kan virke som lidt af en kæmpe - AG har for nogle måneder siden været portrætteret i DHFs håndboldmagasin, det fremgik at hun udover at være en håndboldpige også er en rigtig hestepige, hun er en spændende spiller, håndboldmæssigt er AG en spiller der lever på sin hurtighed i både fødderne og i tankerne, hun har en strålende teknik og kan lave de smukke spektakulære mål, som gør fløjspil til noget særligt og så er hun jo stadig en helt utrolig sikker straffekastskytte.

Du kan læse liidt mere om dagens fødselar på Viborgs hjemmeside som af en eller anden grund har hele to portrætter af AG.

Helt klart en af ligaens største profiler som idag runder de 25 og vi ønsker selvfølgelig stort tillykke

 

AG - foto Kajta Boll

BONUSINFO:
AG har en lillesøster Karen, som også har spillet på Viborgs bedste DY hold - Karen Nørgaard debuterede i lørdags i 1. divisiom for Bjerringbro

AG i kampen i lørdags mod SK Århus - klokken ca 1 i nat sendte europamester.dk's mærkedagsredaktør en mail til Katja om hun havde et par fotoos af AG fra kampen i lørdags og et kvarter efter lå der 5 kanonflotte fotos i indbakken - tak Katja
foto Katja Boll