Nyheder 01. - 02. september 2011

2. september 2011:  

 

 

Troelsen - har gjort det rigtig godt for FCM her i opstarten og kan også blive en vigtig spiller mod KIF Vejen

foto Rosenkilde

 

 

 

 

Fønss - med Susanne Kastrup ude ligger der nok det meste af 60 minutter og venter på Louise Fønss

- foto Klaus Thøstesen

 

 

 

 

Lundsby - skal måske starte i TTH målet, hvis Sandra sidder over - Lundsby spillede bla en kanonkamp mod Slagelse i sidste sæson, så det skal nok gå

- foto Klaus Thøstesen

 

 

 

 

 

 

Sabibe Pedersen - Aalborg DHs hurtige stregspiller, kan blive et træls bekendtskab for Randers

- foto Klaus Thøstesen

 

 

weekendens program i Ligaen

Det hedder vistnok ikke Guld Bager Ligaen mere, da sponsoratet er udløbet, med eller uden sponsor starter dameligaen i al fald i morgen.

For bare nogle ganske få år siden ville det vist have været ret utænkeligt, at der ikke blev vist een eneste kamp fra ligaen i 1. spillerunde, men det er blevet andre tider for damehåndbolden.

Under alle omstændigheder er her en kort optakt til kampene i 1. runde, som alle spilles lørdag


kl. 14:00 FC Midtjylland KIF Vejen
Begge hold mangler flere af sidste sæsons profiler og begge hold har en del skader - FCM mangler således stadig Lærke Møller, AM og Linnea Torstensson og selvom der har været rygter om at Line Jørgensen muligvis kan spille nogle få minutter i hver halvleg, så har hun siddet ude så længe at hun umuligt allerede kan gøre en forskel.

KIF Vejen har fået Huh tilbage og Tine Mikkelsen ind på holdet, men mangler til gengæld med stor sandsynlighed Ida Bjørndalen , der humpede på krykker da de to hold mødtes i juni i Nordea Cup.

KIF Vejen har ikke spillet så mange træningskampe, men en af dem de har spillet var mod SK Århus som vandt med 31-18 og også Esbjerg og Odense har vundet pænt sikkert over KIF Vejen, så FCM skal i morgen glemme alt om hvem der ikke er med, hvis man i stedet focuserer på de spillere der KAN spille og de går ind og giver den gas i 60 minutter, så er det en kamp hjemmeholdet simpelthen skal vinde

FCMs hjemmeside har et audio-interview med Louise Svalastog Spellerberg, Svala fortæller bla om situationen i KIF Vejen, som hun jo kender rigtig godt

Anton er desværre forhindret i at fotografere i dag, men det går vel endda


kl. 14:00 SK Aarhus HC Odense
SK Århus har egentlig gjort det forbavsende godt i træningskampene med klare sejre over Esbjerg og KIF Vejen og et et-måls nederlag til Aalborg DH og med en forhåbentlig god opbakning i NRGI Arena.

Det skal man ikke lægge for meget i, men hvis SK Århus virkelig skal skabe miraklet og komme i nærheden af slutspillet uden Susann Müller, Gitte Brøgger, Majbritt Kviesgaard, Mette Lindberg og marta Tomac, så er hjemmekampen mod HC odense nok en af dem, der skal vindes


kl. 15:00 Slagelse F.H. Team Tvis Holstebro
Slagelse har gjort en hel masse ud af holdets liga-comeback, bla er der fri entre i Antvorskov Hallen og klubbens hjemmeside har en meget fyldig optakt.

Slagelse slog TTH med et enkelt mål i FTZ Cup og holdet kommer med noget af den gejst, som ellers de sidste par sæsoner har været TTHs varemærke.

TTH har tvivl om Sandra Toft og Mette Gravholt, men selvom det er nogle store profiler muligvis at skulle undvære, så er det omvendt også klart at hvis TTH virkelig skal tage endnu et skridt opad i den kommende sæson, så nytter det ikke at sætte to point til mod et hold som Slagelse.

Hvis ikke TTH kan mobilisere den tilstrækkelige gejst, så fair nok, men så bør al snak om en 4. plads og om at presse de tre store nok forstumme, vil man være tophold, så er der nogle kampe, der simpelthen skal vindes og kan det ikke blive på kønt spil, så må det bare blive på fight.

TTHs hjemmeside har også en fyldig optakt, Niels er særlig opmærksom på Nikoline Nielsen og Pernille Christensen og det er sikkert en god ide


kl. 15:00 Aalborg DH - Randers HK
Der er kommet nye tider i Aalborg og bla har Sharks for første gang i flere sæsoner en ordentlig optakt på hjemmesiden

Det er klart at Randers er kæmpe favoritter, men hvis Aalborg DH er så gode, som vi egentlig tror de er, eller i al fald er godt på vej til at blive, så skal alle hold have det svært i Gigantium også Randers HK.

Sabine Pedersen og Stine Jørgensen (der har fødselsdag i morgen) har vist været Aalborgs største profiler i optakten, men der er nok heller ingen tvivl om at Denni lige i morgen vil kæmpe det hvide ud af øjnene og så er det selvfølgeligt spændende om Rikke Ebbesen er kommet godt tilbage fra sin skade, hvordan den nye Bognar falder ind på holdet, hvordan bliver Signes officielle debut i Gigantium - der er mange ting som Aalborg DHs fans ser frem til at få svar på, men ingen tvivl om at Randers er noget nær den ultimative udfordring - Randers var gode i sidste sæson og trods afgangen af Fisker, så virker de umiddelbart endnu mere skræmmende i denne sæson med Veronica Cuadrado og Susann Muller som nye profiler og en Sofie Strangholt som ind i mellem sikkert også vil stikke næsen frem og vise potentialet. Det er sådan en kamp, der burde have været vist i TV, men det må vi altså undvære.


kl. 15:00 FIF - Viborg HK
mens man ikke har hørt meget fra FIF i opstartsfasen har Viborg HK været nærmest skræmmende gode senest da holdet vandt meget klart og meget fortjent på udebane hos de danske mestre fra FCM.

Viborg vil nok være klar favorit hos bookmakerne, men helt så let behøver det altså ikke blive for Viborg, FIF har en god trup, Christina Krogshede og Mia Møldrup var begge meget skarpe hele foråret og hvis FIF ikke har skader, har man en trup som godt nok ikke matcher Viborg, men som på en god dag sagtens kan drille de fleste og faktisk er det jo også Viborg, der har revance til gode, da FIF vandt 26-24 sidst de to hold mødtes i januar i Viborg

Viborgs hjemmeside har som altid en udførlig optakt


kl. 16:00 Team Esbjerg - Silkeborg-Voel KFUM
Silkeborg har vundet en træningskamp over team Esbjerg, men i morgen er det en hel ny kamp og Lars Frederiksen virker til at være ved at have fundet formlen for at få sit hold til at præstere optimalt.

Team Esbjerg har i optakten som man bla kan læse på klubbens hjemmeside lagt op til en jævnbyrdig kamp, men mon ikke det alligevel ender med at Team Esbjerg som stadig har et par norske og et par svenske landsholdsspillere nok skal hente de to point relativt komfortabelt


 

 

Maja Hentze - Maja er skiftet til AGF og udover at være en rollemodel for folk med læsevanskeligheder er hun også en kanon dygtig håndboldspiller

foto Erik Laursen

 

 

Natasja Clausen - hun ender jo nok i ligaen før eller senere, men foreløbig er Natascha Clausen en af 1. divisions bedste keepere og kender man den unge Københavner keeper ret, har hun det godt med at få masser af spilletid på klubholdet

foto Kurt Kjær

 

 

 

 

 

Sarah Iversen - målfarlig stregspiller som er tilbage fra skade og formentlig med mod SSH - foto Søren Larsen

Weekendens program i 1. division

1. division har tidligere startet en uge eller to senere end ligaen, men i år starter de to bedste rækker altså samtidig, så her følger optakter til weekendens 1. runde i 1. division

lørdag
kl. 14:30 Øresund Håndbold AGF,
Både Øresund og AGF har sagt farvel til en række spillere - eksempelvis er Øresunds keeper Gitte Müller skiftet til Slagelse, mens AGFs meget stærke keeperduo Trine Overgaard og Julie Gade er rejst til hhv. Hadsten og Skive.

Vi har ikke noget stort grundlag at vurdere de to holds chancer udfra - AGF havde meget svært ved at besejre 2. div. holdet BK Ydun i Pokalen, mens vi ikke kender Øresunds træningsresultater.

Øresund vandt sidste sæson hjemmekampen mod AGF så klart som 24-15, men det skal man nok ikke lægge så meget i


kl. 16:00 Ajax København - Skive fH
Her ved vi lidt mere , Ajax spillede for et par uger siden uafgjort i en træningskamp mod det svenske ligahold H43, men det skal så med at Sverige starter lidt senere end vi gør herhjemme, så spillede Ajax i denne uge pokalkamp mod TTH og det slap man også fra med æren i behold.

Skive har gjort det virkelig godt, ikke mindst med 2. pladsen i en ret godt besat turnering i Tyskland for vel en 5 ugers tid siden.

Vi tror Skive bliver et spændende bekendtskab i den kommende sæson og Jan Eversbys udvalgte kommer ikke udenom favorit-rollen i Bavnehøj Hallen

Hold øje med Skivedamer.com for en optakt

 

søndag
kl. 13:30 IF Stjernen, Odense - Lyngby
Lyngby har de sidste par sæsoner været med i oprykningsspillet mens Stjernen er nye i 1. division.

Lyngby har sagt farvel til Natascha Ohlendorff men har til gengæld sagt goddag til Rikke Iversen og så har holdet i Natasja Clausen et godt bud på 1. divisions bedste keeper

Stjernen har flere dygtige spillere fra det gamle Odense hold - bla Sara Seir, Ditte Beck og Cissa Assersen. Det ligner en kamp der kan falde ud til begge sider

kl. 14:00 Ringkøbing Håndbold -- Bjerringbro
Selvom Bjerringbro slap ud af Pokalkampen mod Viborg med æren i behold og selvom Bjerringbro har haft tilgang af U europamester Simone Kristiansen, så er der vist ingen tvivl om at Ringkøbing er ret klare favoritter i den kamp

Noget af det som bliver spændende i 1. division er hvordan trænerskiftet i Ringkøbing kommer til at inflere på klubbens resultater - og så har Ringkøbing nu hele tre tidligere Tarm-spillere på holdet, Malene Mogensen, Katrine Treldal og keeper Trine Olesen. Ringkøbing har også sagt farvel til flere gode spillere, Martine, Miriam Juul, Louise Gundesbøll og Torabi er ude med en skade, men stadigvæk så bør Ringkøbing selvfølgelig vinde klart

Ringkøbings hjemmeside er stadig 1. divisions bedste og har optakt

kl. 14:00 Stilling-Skanderborg - NFH
Stilling Skanderborg vandt forleden ret klart over Brabrand i en træningskamp og det virker som om de nye spillere fra Horsens er faldet godt ind på holdet

SSH har alt i alt haft en fornuftig optakt og bortset fra noget tvivl om den unge keeper Sofie Dengsøe stiller man med stærkeste hold, men om det rækker mod Nykøbing Falster, som vel her før det hele går løs må regnes som en af oprykningsfavoritterne er nok tvivlsomt, NFH har et virkelig godt hold med spillere som Sarah Iversen, Sandra Mittet, Cecilie Vester, Camilla Maibom, Sisse Bruun ikke at forglemme.

kl. 15:00 SønderjyskeE - Rødovre HK SønderjyskE ser virkeligt spændende ud i denne sæson - udover at klubbens mange talenter som Camilla Nissen, Smideman og karen Steensen er blevet et år ældre har man fået tilgang af den hollandske U EM All Star spiller Estevana Polman, U Europamester Louise Kristensen, Stine Knudsen og SK Århus talentet Linda Christensen er hjemme i Sønderjylland efter flere sæsoner i Brabrand - kort sagt Sønderjyske ser mordeligt stærke ud og bør ikke få problemer mod oprykkerne

kl. 17:00 Roskilde - Tarm-Foersum GF
Tarm fik en ny chance i 1. division da Horsens kollapsede - på det tidspunkt havde flere spillere imidlertid forladt klubben og med Ditte kelså ude med en korsbåndsskade ligner det en sikker sejr til nedrykkerne fra Roskilde som stadig har spillere som Mia Rej, Louise Olsen og Amanda brogaard så selvom nedrykningen har kostet en del spillere, så skal Roskilde nok komme til at spille med i den sjove ende af rækken


 

 

Huh var med i Koldings træningskamp forleden så mon ikke også vi får den koreanske veteran at se i Ikast i morgen

foto Erik Laursen

Årets Ligapræsentationer er færdige

Så fik vi alligevel årets præsentation af Håndboldligaen på plads.

Som sædvanlig er det rasmus Windfeldt der har været den store hovedkraft bag præsentationerne og som har skrevet introduktion og diverse tekster.

Vi har efterhånden lavet sådan en præsentation i nogle år, men det har vist aldrig før været så svært at få støvet de forskellige trupper op. Selvom jeg af et ærligt hjerte er sikker på at vores klubskifte-liste er den mest komplette, der findes, så dukkede der alligevel om ikke ligefrem adskillige, så i al fald en del klubskifter op, som vi ikke var bekendt med da vi startede.

Der er sikkert også fejl - flere spillere er spottet udfra fotos fra træningskampe og vi kan jo fx. ikke vide om Tine Mikkelsen og Camilla Larsen spiller i KIF Vejen fordi de to er med i en fotoserie fra ugens træningskamp mellem HC Idense og KIF Vejen. Det kan også være at der stadig er klubskifter/tilgange som vi ikke har opdaget, dokumentet vil selvfølgelig blive opdateret efterhånden som vi bliver opmærksom på eventuelle fejl og mangler.

Men HER er i al fald takket være Rasmus Windfeldt en præsentation af samtlige ligatrupper og samt Rasmus bud på hvordan ligaen kommer til at forløbe.

Der vil fremover være et fast link til præsentationen på husketavlen her til højre (øverst), på temasiden og hvor vi nu ellers har den slags link


Sidste udkald: optakt til u18 1 div. Kval - 2 runde

I weekenden afvikles i JHFs ressort 2. og sidste kvalifikationsrunde til efterårets U18 1. division - det som står på højkant i hver af de tre puljer er to pladser i 1. division og akkurat som i går med u16 rækken har vores ekspert set på de tre puljer.

Så skal vi ikke bare springe ud i det.

 

Laura Poulsen - Laura er meget velkommen til at gøre alle forudsigelser til skamme og spille Voel i 1. division

foto Erik Laursen

 

Denisa - foto Hans Carstens

Pulje 207:
Frederikshavn FI -
Team Ikast Håndbold -
Silkeborg-Voel KFUM -
Hornslet IF

Vinderen kunne godt blive Team Ikast, som i første runde måtte se sig slået af det stærke SU hold, men først efter at have fulgt godt med i 1. halvleg. Efter Ikast kommer rent favoritmæssigt nok Frederikshavn og Hornslet måske, med en lille fordel til Frederikshavn.

Frederikshavn tabte i 1. kval. til et stærkt spillende Viborg hold, men vandt til gengæld ret sikkert over til Viborg men vandt stort over Sønderborg efter en ganske flot indsats. Voel må være outsideren i denne pulje. Men igen intet kan man være sikker på, så længe det er håndbold man spiller.

Pulje 208:
Team Esbjerg UH -
RSU-Ringkøbing -
Ribe HK -
Brabrand IF Håndbold

Hvis de to pladser går til andre end Esbjerg og Ringkøbing, vil det være en meget stor overraskelse.

Begge hold var meget tæt på i første runde, og har begge en ganske stærk trup. Ribe og Brabrand må kæmpe deres chance, som de uden tvivl også vil gøre. Så Esbjerg og Ringkøbing skal ikke slappe af, for den mindste fejl kan koste dem en plads i 1 division, men på papiret bør det blive Esbjerg og Ringkøbing, der tager pladserne


Pulje 209:
Kolding IF -
Fredericia HK 1990 -
HF Sønderborg -
Herning Hauge Håndbold

Denne pulje er nok den som på forhånd tegner mest åben, på en god dag vil alle 4 hold kunne drille hinanden, men skal vi alligevel prøve at spå om udfaldet så er Kolding vel favoritholdet. Det er meget sjældent at KIF ikke før jul er med i den bedste række og selvom de fleste fra sidste års U18 hold er rykket op så er et par af sidste års profiler, bla Denisa Dedecic (billedet), stadig med.

Fredericia er nok det hold vi hælder mest til tager 2. pladsen, selvom U19 Europamester Camilla Madsen nok mest vil optræde på Fredericias 2. div. hold i den kommende sæson, så er Camilla 93'er og kan derfor godt være med her. Og Camilla eller ej, så plejer Fredericia at være ganske godt kørende i U rækkerne.

Tilbage står så Herning Hauge og Sønderborg, som nok må jøjes med en outsiderchance efter at de løb ind i nogle store nederlag i første kvalrunde.

----

Vi håber at vende tilbage i næste uge med opfølgende indlæg med resultaterne af kvalifikationen


 

 

Krumbholz -

Krumbholz: Larvik er Danmarks bedste klub

Det er måske ikke den store håndboldmæssige nyhed, men vi synes alligevel den skal med.

På europamester.dk er vi en smule forelskede i fransk håndbold, når det franske landshold er bedst er det en flot kombination af det bedste fra flere forskellige håndbold-skoler og så er Frankrig altså p.t. verdensmestre i herrehåndbold og Viceverdensmestre i Damehåndbold - imponerende.

Så her i dag pløjede vi os i gennem et alfabet-interview med Oliver Krumbholz, hvor den franske landstræner siger sin første assosiation til alfabetets bogstaver. A - her siger Krumbholz "Arvor fransk klub som har hentet flere spændende spillere" B er for Krumbholz "Bold" - slet ikke så let at styre som man skulle tro. osv osv

Altsammen meget underholdende, men hør så hvad den franske landstræner siger om L

L comme Larvik. Le club danois, bourreau de Toulon en Ligue des Champions, plaît au sélectionneur national. Larvik, source d’inspiration des formations françaises ?

Det betyder oversat noget i retning af

L som Larvik. Den danske klub, som sendte Toulon ud af Champions League, spændende og kilde til inspiration for den franske opstilling ?

Se interviewet i sin helhed på linket HER det er ganske underholdende

Metz i kjoler

Og mens vi er ved det lidt eksentriske så ser det ud til at de franske mestre fra Metz i den kommende sæson ikke vil spille i shorts, men stille op i små skørter, som man kender fra tennis.

Det er altså ikke en aprilsnar - se mere på linket HER


 

 

Natascha Ohlendorff

- pressemeddelelse fra SK Århus

Håndboldpar klar til debut i NRGi Arena

Natascha Ohlendorff og kæresten Mikkel Saad skal begge i aktion for første gang i deres nye klubber, når SK Aarhus og Århus Håndbold lørdag holder dobbeltarrangement i NRGi Arena.

Natascha Ohlendorff får debut for SK Aarhus og optræder samtidig for første gang i Håndboldligaen.

"Det har været en følelsesladet start jeg har haft i Aarhus, hvor konkurs og spillerskifter har spillet en stor rolle, men efter en turbulent tid og et par gode træningskampe føler jeg, at vi er klar til på lørdag mod Odense. Der er en rigtig god stemning blandt os piger, så jeg tror, at vi kan få to point på lørdag, men det kræver, at vi spiller koncentreret og stabilt gennem hele kampen. Jeg glæder mig især til, at det er et dobbeltarrangement, hvor jeg får mulighed for at se Mikkel spille lige efter vores kamp. Men lige nu glæder jeg mig bare til at komme i gang med sæsonen efter en lang og kedelig sommertræning," skriver Natascha Ohlendorff, som lørdag bliver den første døve spiller i ligaen. *

Fakta om Natascha Ohlendorff:
Alder: 22
Placering: Bagspiller
Tidligere klubber: FIF, Slagelse og Lyngby
Landshold: 28 Y-landskampe. Natascha var den yngste spiller på landsholdet nogensinde med sine kun 14 år.
Født døv.

--- slut på pressemeddelelse

* det er nok rigtigt at Natascha er den første døve spiller i ligaen, men det er altså ikke noget hun bliver på lørdag, Natascha har alleredespillet en hel sæson i Slagelse mens klubben stadig var i ligaen - Natascha tog som 2. års ynglinge hul på seniorkarrieren i 1. div. klubben Gladsaxe, men året efter, 2008-09 spillede hun Liga i Slagelse, som godt nok rykkede ned, men Natascha var altså med på holdet..


 

 

Lina Muff Bannerholt - ny venstrefløj i team esbjerg - foto Mads Skamris

 

 

 

Maja Bech Hansen - foto Mads Skamris

- pressemeddelelse fra Team Esbjerg

Silkeborg-Voel bliver ikke nogen nem sag

En premiere mod en oprykker, der aldrig har været i dameligaen før, ligner på papiret en ekspeditionssag - men er det ikke.

Team Esbjergs modstander i lørdagens hjemmekamp i Esbjerg Skøjtehal, Silkeborg-Voel KFUM, er et mandskab, der kæmper til sidste minut, og har opnået imponerende træningsresultater med sejre over Team Esbjerg, KIF Vejen, Aalborg DH og de svenske mestre, IK Sävehof.
- Silkeborg-Voel har et godt organiseret angrebsspil og spiller offensivt i forsvaret. Det bliver formentlig en kamp præget af nerver - første kamp, nyt spillested og så videre - men jeg føler, at vi står godt, siger cheftræner Lars Frederiksen.

Efter den sikre pokalsejr over Bjerringbro FH tirsdag aften er spil og detaljer blevet pudset af, og selv om der fortsat er perioder, hvor Team Esbjerg falder ud af spillet, er holdet og trænerteamet godt på vej.

Forsvaret bliver udgangspunktet i de faser, hvor spillet ikke hænger sammen, og defensiven er endog ophøjet til en af sæsonens to vigtigste målsætninger.
- Vi vil gerne i slutspillet, og så vil vi gerne reducere antallet af mål, der bliver scoret mod os. Det er sæsonens to store mål, siger Lars Frederiksen, der er tilfreds med, at der i de seneste tre kampe kun er scoret 15-17 mål mod Team Esbjerg.

Team Esbjerg-spillerne får ikke lejlighed til på forhånd at prøve det nye underlag i skøjtehal 1, der er kendt som Granly Hockey Arena, når der spilles ishockey, men han ønsker ikke at gøre de nye forhold til noget tema. De er ens for begge hold.

- Jeg håber, tilskuerne får en god oplevelse, og at de vil bakke os op fra begyndelsen, så vi kan nå sæsonmålene, siger Lars Frederiksen, der melder alle spillere klar til premieren.

Team Esbjerg - Silkeborg-Voel KFUM lørdag den 3. september kl. 16.00.

--- slut på pressemedelelse

Team Esbjerg skriver også truppen til lørdagens kamp i pressemeddelelsen, men vi har slettet det stykke da man har glemt at sætte bagspillere på listen. Til gengæld håber vi rigtig meget i løbet af dagen at have Rasmus Windfeldts præsentation af ALLE årets ligetrupper på plads, der er skiftet meget ud i trupperne og det har været lidt sværere end ventet, men nu har vi det hele på plads og mangler blot opsætning med billeder osv


 

 

Kamilla Kristensen
- foto Torben Andresen

 

 

 

Pernille Frost Andersen - foto Klaus Thøstesen

 

 

- håndboldfødselsdage

Kamilla Kristensen

HC Odense og landsholdets stregspiller Kamilla Kristensen fylder 28 i dag.

Kamilla eller K som hun tit kaldes i håndboldmiljøet startede sin håndboldkarriere i Bjergsted ved Kalundborg, som så mange andre stregspillere startede hun egentlig som back, men blev tidligt i karrieren stregspiller. Hun kom som juniorspiller til Slagelse, hvor hun op gennem nullerne var en vigtig spiller på - ja vel nok Danmarks stærkeste klubhold nogensinde. Som 24 årig havde Kamilla Kristensen således været med til at hæve 3 Champions League trofæer og vinde ligeledes 3 DM titler.

Ønsket om at uddanne sig til veterinærsygeplejerske gjorde at K måtte flytte fra Slagelse og via GOG er hun i dag havnet i HC Odense, hvor hun er anfører.

Kamilla Kristensen må i dag regnes som relativt sikker på det danske landshold, hun er en stærk defensiv spiller og så er hun ofte en sikker vinder, når diverse sportsites afholder forskellige pop-konkurrencer om landsholdets mest pussenussede popsild.

-----

Pernille Frost Andersen

Horsens stregspiller Pernille Frost Andersen fylder 25 i dag.

Pernille kom sidste sæson til Horsens fra SønderjyskE, hun har tidligere spillet i Silkeborg Voel og har vist også spillet kampe for KIF Vejens bedste hold.

Pernille Frost Andersen var en af de spillere som kom i klemme da Horsens lukkede ned for tophåndbold op til denne sæson, stregspilleren havde en gyldig kontrakt, men ikke meget at bruge den til, når der ikke er et hold at spille for.

Det er spændende om Pernille i den kommende sæson måske dukker op i enten en af de mindre ligaklubber eller en 1. divisions klub, hun gjorde det i al fald godt i Horsens og var i TV kampen mod TTH (pokalsemifinalen) en af sit holds bedste

---

Agnes Hornyak

Gyor og det ungarske landsholds playmaker Hornyak fylder 29 i dag

På Györs hjemmeside kan man læse mere om Hornyak, der nok skal blive en god Hausfrau, hendes yndlingsbeskæftigelser er således madlavning og rengøring.

Hornyak er lige i periferien af det ungarske landshold, men på sine bedste dage er hun ikke desto mindre en spiller på internationalt niveau

Læs mere om Hornyak på linket HER


- foto Klaus Thøstesen


1. september 2011:  

 

Mwasesa - Toulon spiller fra Congo

Den franske liga går i gang

I år er der bare 10 hold med i den franske liga, til gengæld venter alle med indsigt i fransk håndbold en spændende liga på et højt niveau

De to topfavoritter er Metz og Arvor 29, men derefter ligger flere hold Toulon, Nimes, Havre som ligger lige efter og nok fra tid til anden vil drille de to store

Programmet for første runde bliver

fredag: ARVOR - HAVRE
lørdag: MIOS - TOULON
lørdag: METZ - FLEURY
lørdag: NIMES - DIJON
søndag: ISSY - BESANCON

Vil du gerne vide mere om den franske liga har Handzone på linket HER et fint overblik som sagtens lader sig oversætte med google translator

Frankrig er en af topfavoritterne ved VM, derudover er der for første gang i mange år en dansk spiller, Stine Svangaard, med i den bedste franske rækkeog vi vil selvfølgelig i samarbejde med vores gode kontaktmand lægge os i selen for at fortælle hvad der rører sig i rækken og så vil vi hode rigtig godt øje med det franske landshold

videointerview med Stine Svangaard -

på linket HER - klik på kameraet, hvor der står 01.09. - er dernæsten præcis 4.00 minutter inde i videoen et interview med Stine Svangaard - Stine svarer mest på engelsk, men er bestemt også ved at komme efter det franske

Stine Svangaard på fransk TV

 

 

Ryan Zinglersen - forventer 2 point i premierekampen mod KIF Vejen

foto Anton Nordestgaard

Ryan Z.: Vi vinder, men det bliver ikke kønt !!!

Ryan Zinglersen er klar i spyttet. Selvom det tilsyneladende står fast at Line Jørgensen ikke - som vi ellers havde håbet - bliver klar til premierekampen lørdag klokken 14 mod KIF Vejen, så er FCMs nye cheftræner slet ikke i tvivl. Til Ikast Avis udtaler Ryan

- Jeg er meget fortrøstningsfuld. Vi har stadig en stærk trup, og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi vinder over KIF Vejen. Men det bliver ikke kønt. Premierekampe er altid noget bras, hvor spillet ikke hænger sammen. Begge hold vil være spændte på, hvor de står efter en lang række træningskampe

se mere på ikast Avis hjemmeside

FCM spiller allerede på onsdag 2. liga-kamp og her bliver det værre for her skal FCM en tur til Viborg til sæsonens første TV kamp, men lad os nu få overstået kampen mod KIF Vejen først - KIF Vejen har nærmest været ramt af ligeså mange skader som FCM her i opstarten, hvor spillere som Ida Bjørndalen, Gabiella Klein og Bente Højmark har siddet ude med skader ligesom KIF Vejen også har en gravid vemstrefløj, Susanne Forslund Kastrup.

Til gengæld skulle der være mulighed for et comeback til Young-Sook Huh ligesom der har været rygter om at Charlotte Højfeldt alligevel tager en sæson mere - alt det bliver vi nok ikke klogere på før lørdag.

FCM kårets som Årets Idrætsnavn

A pros pos Ikast Avis hjemmeside så fremgår det også at FCMs håndboldhold er blevet kåret som Årets Idrætsnavn i Ikast Brande kommune -

Avisen har på linket HER et stort billedgalleri fra det flotte arrangement, som blev afholdt i Ikast Bio.

 

 

Christina Danielsen - Christina er kommet til fra Høj og Henriette er tilbage fra skade

- foto Klaus Thøstesen

Ajax U18 klar til kvalifikationen

Ligesom de foregående sæsoner vil vi igen i år følge Ajax U18 piger på europamester.dk. I første omgang er holdet klar til Øst-kvalifikationen, hvor det akkurat som her i Jylland gælder en plads i efterårets 1. division. Jimmy Vorborg som i år er en del af U18 holdets trænerteam har sendt flg. indlæg

Så starter turneringen, med kval kampe til divisionen, vi skal møde Jersie og Nordsjælland hjemme i Bavnehøj Arena, søndag d. 4 september kl. 11.15 og 16.15.

Vi arbejder med en trup på 15 spilleklare spillere.
På mål: Christina Danielsen - Henriette Pedersen - Kirstine Grandahl
Fløje: Nicoline Moos - Nadia Halstrup - Michelle Andersen - Marie Bavnhøj
Strege: Simone Pedersen - Gabriella Bruun
Bagspillere: Cathrine Sylvestersen - Anne Mette Hansen - Isabella Andersen - Amanda Dahl -
Rikke Larsen - Julie Molz

Der ud over har vi 4 skadede spillere, Nanna Quist, Julie Larsen, Alberte Holleufer og Malene Mikkelsen.

Efter en god opstart med en god træningslejr i Klosterhallerne, Løgumkloster. Og et godt stævne, HEI, hvor vi vandt. Vil vi forsøge at finde de samme takter frem til weekendens kval kampe.

Jimmy Vorborg

Ajax ' U 18 hold ser rigtig spændende ud i den kommende sæson, hvor ØstLigaen også generelt ser ud til at blive meget stærk


 

 

Claus Mogensen - har før gjort det godt med en smal trup

 

 

 

 

Pearl van der Wissel -ny spiller i SK Århus

- pressemeddelelse fra SK Århus

SK Aarhus med seks debutanter

Lørdag er SK Aarhus klar til at tage hul på Ligaen i hjemmekampen mod HC Odense, og det er med en yderst motiveret spillertrup, lover cheftræner Claus Mogensen, som selv står foran sin debutkamp for klubben.

"- Det bliver rigtig dejligt at komme i gang, det er jo det tidspunkt, vi har set frem mod efter en hård opstartstræning. I vores træningskampe har vi set, at der er ting som fungerer rigtig godt på holdet, men samtidig har der været visse udsving, som er naturlige, når vi har så mange nye spillere samlet. Men vi er kommet positivt ud af kampene med gode resultater, så der er al mulig grund til optimisme inden kampen mod Odense på lørdag," fortæller Claus Mogensen.

De øvrige fem debutanter bliver
Pearl van der Wissel,
Natascha Ohlendorff,
Amalie Grav,
Signe Uhrskov og
Karen Nørgaard.

"De nye er faldet rigtig godt til både socialt og sportsligt. Stemningen blandt pigerne er helt i top, og det smitter selvfølgelig af på præstationerne på banen," siger Claus Mogensen.

Thilde Mathiasen kommer ikke i kamp, da en skulderskade holder hende udenfor. Desuden er der tvivl om Lene Bendixen, som fik et vrid i anklen i starten af ugen. Tilbage i målet er Rikke Poulsen, som måtte se med fra tilskuerpladserne næsten hele sidste sæson på grund af en diskusprolaps.

"- Det bliver rigtig fedt at være med i en ligakamp igen. Jeg er 100 % klar, og for første gang i mange år kan jeg spille uden at have smerter i ryggen. Min vurdering er, at jeg er på samme niveau som tidligere, så nu er målet at blive endnu bedre. Der er blevet snakket meget om vores smalle trup, men det har bare betydet, at folk har taget arbejdshandskerne på, og der bliver virkelig kæmpet for hinanden," fortæller Rikke Poulsen.

Kampen spilles lørdag d. 3. september klokken 14.00 i NRGi Arena i forbindelse med et dobbeltarrangement med herrerne fra Århus Håndbold, der møder Skanderborg i Pokalturneringen. Der er gratis adgang til de to kampe.

Træningskampe:
SK - Aalborg DH 27-28
SK - Esbjerg 26 - 19
SK - IK Sävehof 24 - 28
SK - Kolding 31 - 18


 

 

Christina Hansen - liga og liga, Christina Hansen var i al fald en spændende stregspiller tilbage i U tiden - måske ikke den største og mest bredskuldrede, men rigtig god til at bryde modstandernes angrebsrytme. Spændende spiller

- foto Klaus Thøstesen

- pressemeddelelse fra Vendsyssel Håndbold

Liga streg til Vendsyssel

Christina Hansen vælger Vendsyssel Håndbold som hendes fremtidige klub.

Christina Hansen er oprindelig fra Vadum, de sidste 6 år har hun været en del af ADH ungdom og Ligahold, samtidig har Christina været en del af U-Landsholdene op igennem tiden. Men nu var tiden inde til noget andet.

Canon Business Center Nordjylland har samtidig valgt at blive personlig sponsor for Christina Hansen.

Vi er rigtig glade for tilgangen af Hansen, og ser frem til en spændende tid sammen, Hansen bliver samtidig forenet med de tidligere holdkammerater fra U-landsholdet Louise Jørgensen og Julie Thomsen.

Igen, er der en af egnens spillere der vælger os og det er vi rigtig glade for, samtidig føler vi nu truppen er komplet, det er en stor trup, men der er et godt miks af ungdom og rutine, hele truppen offentliggøres op til sæsonstart.

Christina siger.
Muligheden for at være med i et ambitiøst projekt bygget op omkring Nordjyske spillere tiltaler mig rigtig meget, jeg ser frem til hård konkurrence og udvikling. Samtidig håber jeg at vi som hold vil holde sammen i lang tid således vi får masser af oplevelser sammen. Og selvfølgelig kommer til at vinde en masse”.

Claus Fonseca udtaler.
Jeg har længe fulgt Christina og derfor glæder det mig meget at hun har valgt at blive en del af Vendsyssel Håndbold, Hansen er en rigtig god stregspiller, hun har et godt overblik og arbejder benhårdt for at opnå sine mål. Hun har et højt niveau og trods sin unge alder på 21 år, har hun prøvet en masse så det er absolut en seriøs forstærkning til holdet.”


- pressemeddelelse fra Team Esbjerg

Dansk-norsk anførerduo i Team Esbjerg

Gøril Snorroeggen og Tove Seest i spidsen for en meget nordisk trup, der indleder sæsonen med en hjemmekamp i Esbjerg Skøjtehal lørdag.

Team Esbjerg får to anførere i den kommende sæson. Cheftræner Lars Frederiksen har valgt norske Gøril Snorroeggen og nytilkomne Tove Seest som sideordnede anførere, både på grund af deres lederevner og for at have to nationaliteter i spidsen for den nordisk prægede trup.

Begge nye anførere ser fordele i, at det med holdets sammensætning sprogligt er blevet nemmere at kommunikere på banen, og at mentaliteten er mere ens end tidligere.

- Truppen har generelt mere gåpåmod og træningsvilje end den tidligere, og spillerne tænker mere ens. Bredden er ikke helt så bred som i fjor, men truppen er mere homogen, siger Gøril Snorroeggen, der afløste gravide Rikke Zachariassen som anfører i fjor.

Gøril Snorroeggen og Tove Seest, foto Karsten Laursen

- Det har været overraskende nemt at falde ind i truppen, der socialt fungerer rigtig godt, og alle har været tilgængelige og hjælpsomme. Spillemæssigt er det naturligvis en udfordring lige at finde hinanden, men det går bedre og bedre, siger Tove Seest.

Den 27-årige venstrehåndsskytte blev i de to sæsoner i Team Tvis Holstebro omskolet fra højre fløj til højre back, og hun bringer masser af erfaring ind i truppen fra otte sæsoner i damernes bedste liga. Hun har tidligere spillet for SK Aarhus i fire sæsoner og Horsens HK i to.

- Jeg kommer ikke til at score seks mål i hver kamp, men jeg besidder en ro i mit spil, som jeg håber, holdet kan få gavn af. I forhold til, hvad jeg har været vant til tidligere, skal der spilles mindre risikobetonet og med større omtanke. Der lægges op til, at vi skal være et tænkende hold, der er god til at udnytte egne styrker og modstandernes svagheder, siger Tove Seest.

I modsætning til Gøril Snorroeggen har hun ikke landskampe på cv'et. I gravide Gro Hammersengs fravær håber Gøril at få et større ansvar på det norske landshold ved sæsonens store nationale mål, VM i Brasilien i december.

Gøril Snorroeggen højt til vejrs, foto Mads Skamris

Team Esbjerg-spillerne har meget nyt at vænne sig til i denne sæson. En ny cheftræner med nye koncepter for at spille håndbold og et nyt spillested, mens byens ny indendørsarena bliver til.

- Jeg synes, der er fundet en god løsning med skøjtehallen. Der er ikke så mange alternativer, når man tager hensyn til tilskuerforhold og beliggenhed. Vi glæder os helt vildt til at komme i gang, siger Gøril Snorroeggen, 26 år.

Anførerkollegaen Tove Seest er ikke bange for at tage munden fuld inden premieren lørdag kl. 16.00 mod Silkeborg-Voel KFUM på hjemmebane: Hvis Team Esbjerg undgår alvorlige skader, anser hun det for et top fire-hold i verdens bedste dameliga.

Lars Frederiksen om Gøril Snorroeggen: Et naturligt valg til anfører, fordi hun styrer angrebet, binder forsvaret sammen og er vellidt uden for banen. Var allerede anfører i seneste sæson.

Lars Frederiksen om Tove Seest: En pige med stor ligaerfaring fra flere klubber og en naturlig leder både på og uden for banen. Bidrager med godt humør og giver gerne en hånd med, når der er brug for det.


Optakt til Bundesligaen

Også den tyske Bundesliga skydes i gang i weekenden. Optakten har været præget af at de økonomiske problemer, som har præget den danske liga de seneste sæsoner nu også er nået til Tyskland.

Således er klubben SG Kickers-Sindelfingen gået konkurs og holdet er trukket. Det betyder i praksis, at der kun er 11 hold i årets Bundesliga - programmet er ikke ændret, Sindelfingens modstander i det oprindelige program er således oversidder i hver runde, i første runde gælder det Bad Wildungen med danske Søren Jeppesen i trænersædet.

Ellers er programmet i 1. runde

lørdag
Buxtehuder SV - DJK/MJC Trier
Thüringer HC - Frisch Auf Göppingen

søndag
HSG Blomberg-Lippe - SVG Celle
Bayer Leverkusen - FHC Frankfurt/Oder
VfL Oldenburg - HC Leipzig

Herunder en kort præsentation af de 11 Bundesligahold

 

Katrin Engel - Østrigsk landsholdsspiller, som også spillede for Herbert Müller i Nurnberg-årene

 

 

Melbeck - foto Klaus Thøstesen

 

 

 

 

 

Maura Visser - en af Europas bedste spillere er nu i Leipzig

foto Sebastian Brauner

 

 

 

 

Nadine Krause - er tilbage i Leverkusen (og tilbage på landsholdet), foto Katja Boll

 

 

 

 

 

 

Mietzner - Frankfurts bogstavelig talt store spiller vil nok være at finde på VM holdet

 

 

 

 

Knutsdottir - ny i Bundesligaen

 

 

 

 

 

Louis Abbingh - endnu en spændende hollandsk profil i Bundesligaen

Thüringer HC
Det tyske mesterhold og pokalvindere fra Erfurt måtte sige farvel til de to østrigske landsholdspillere Stephanie Subke (stoppet) og Petra Blazek (Hypo), den tjekkiske højrefløj Martina Knitlova (Sindelfingen), Franziska Garcia-Almendaris (Leverkusen) og Pearl van der Wissel, som vendt "hjem" til Danmark. Som erstatning hentede klubben, som står foran en sæson med CL håndbold, fem nye spillere dels allerede med CL erfaring: den brasilianske målvogter Adriana Stefani Gava, fløjen Dagmara Stuparicova fra Esbjerg, den hollandske landsholdspiller Willemijn Karsten, højrehåndet Lydia Jakubisova og stregspiller Katrin Schröder.
Deres første sæson i Champions League tager THC som udfordering og det bliver spændende at se om de kan klare sig i gruppen med FCM og Buducnost. Klubbens mål er i hvert fald at nå hovedrunden og i Bundesligaen hører mesteren igen til titelfavoritterne.

Profilerne: Katrin Engel (højre back, AUT), Idalina Borges Mesquita (venstre fløj, BRA), Nadja Nadgornaja (venstre back), Nora Reiche (højre back)

Træner: Herbert Müller

Meritter: tysk mester og pokalvinder 2011

Buxtehuder SV
Holdet, som tabte både mesterskabet og pokalfinalen til Thüringer HC, er næsten det samme som i sidste sæson. Ny i truppen er kun venstre fløj Katja Langkeit og den unge målvogter Antje Lenz.

Til gengæld er både Debbie Klijn og Susanne Petersen stoppet. Bagspillerne Janne Wode og Kaja Schmäschke skifter til 2.liga-klubben Rosengarten-Buchholz. Buxtehude skal spille CL kval i Polen i weekend 17./18.9.. Der venter Lublin og Debrecen og en fjerde kvalifikant fra den første kval runde.

Profilerne: Isabell Klein (højre back), Jana Krause (målvogter), Stefanie Melbeck (højre back)
Træner: Dirk Leun
Meritter: sølv i mesterskabet og i pokalen 2011, Challenge-cup vinder 2010.


HC Leipzig
Sidste sæson nåede den østtyske storklub kun 3.pladsen i ligaen og pokalen. Op til denne sæson har nogle af Leipzigs rutinerede skandinaviske spillere, de to norske spillere Mette Ommundsen og Renate Urne samt svenske Sara Eriksson definitivt indstillet karrieren.
Træner Heine Jensen er blevet tysk landstræner og erstattet af endnu en dansker, Stefan Madsen.
På spillersiden har HC Leipzig haft tilgang af bagspillere Saskia Lang, Anne Hubinger og Alexandra Mazzucco og ikke mindst den hollandske klassespiller Maura Visser.

Som sæsonens mål har HCL, at man gerne vil spille succesrig og attraktiv håndbold og komme så langt som muligt i ligaen, pokal og Cup Winners Cup.

Profilerne: Karolina Kudlacz (back, POL), Louise Lyksborg (højre fløj, DEN), Maura Visser (back, NED), Katja Schülke (målvogter), Anne Müller (streg), Ania Rösler (back).
Træner: Stefan Madsen
Meritter: 6x mester (og 15x DDR mester), 5x pokal-sejr (og 2x DDR), EHF Cup 1986,1992.

 

Bayer Leverkusen
Til den nye sæson har Leverkusen hentet hele syv nye spillere. Efter fire år er Nadine Krause vendt tilbage til klubben, hvor hun spillede fra 2001 til 2007. Desuden glæder man sig over tilgange som den tidligere u-landsholdspiller Franziska Garcia-Almendaris og U20-verdensmesteren Kim Naidzinavicius, Valentina Salamakha fra Zaporozhye, de to hollandske landsholdspillere Joyce Hilster og Roxanne Bovenberg samt den hollandske U19-landsholdsmålvogter Larissa van Dorst, som var med til at vinde sølv ved sidste måneds U19 EM.

Til gengæld søger landholdspillerne Anna Loerper (Tvis Holstebro) og Clara Woltering (Buducnost) udfordringer udenfor Tyskland.
Rutinerede Lyn Byl er stoppet i klubben for at forberede sig intensivt med det storbritanniske landshold til OL i 2012.
Bayer Elfen, som de bliver kaldt, er en af de to tyske deltager i EHF Cuppen i denne sæson.

Profilerne: Nadine Krause (venstre back), Laura Steinbach (venstre back), Joyce Hilster (venstre fløj).
Træner: Renate Wolf
Meritter: 11x mester (sidst 1987), 9x pokalvinder (sidst 2010), Challenge Cup 2005.

 

DJK/MJC Trier
Trier står foran en hård sæson efter at nogle af profilerne forladt klubben. Ny i truppen er derfor tre serbiske spillere, Sladjana Djeric, Katarina Vojcic og Jasmina Kukic Radojicic samt Nadine Rost, Lucyna Wilamowska og Anne Bocka.

Profilerne: Jana Arnosova (højre fløj, CZE), Sladjana Djeric (mål, SRB)
Træner: Thomas Happe
Meritter: mester 2003

FHC Frankfurt/Oder
FHC stiller op med næsten det samme hold som i forrige sæson. De har kun sagt farvel til Janine Urbannek (Sindelfingen), Arjenne Paap (stoppet) og Nele Kurzke og der findes slet ikke nye spillere i truppen. Sæsonens mål er at nå semifinalen i mesterskabet og pokal samt nå langt i EHF Cuppen.

Profilerne: landsholdspillere Christine Beier, Mandy Hering og Franziska Mietzner.
Træner: Dietmar Schmidt
Meritter: mester 2004, pokalvinder 2003, City Cup 1997, EHF-Cup 1985, 1990.


Frisch Auf Göppingen
FA Göppingens sæsonmål er sikkert at nå Play Offs, som de kkurat missede i dette forår. Næsten et helt nyt hold skal løfte dette mål. 8 spillere har forladt klubben, mens der er syv nye og ret spændende navne i truppen - bl.a. de tre udenlandske landsholdspillere Angela Dolder (SUI), Beate Scheffknecht (AUT) og Jasmina Jankovic (NED).

Profilerne: Birute Stellbrink (venstre back, LTU), Alena Vojtiskova (højre back, CZE)
Træner: Aleksandar Knezevic
Meritter: oprykket i Bundesligaen 2006 og 2008.

 

HSG Blomberg-Lippe
Klubben skal i år klare sig uden profiler som den tidligere VM topscorer og vinder af IHF kåring som "Årets Håndboldspiller" Nadine Krause (Leverkusen), Natalie Hagel (Sindelfingen), Saskia Lang (Leipzig) og Katja Langkeit (Buxtehude).
Som erstattninger har Blomberg-Lippe hentet flere unge talenter: de to islandske bagspillere Karen Knutsdottir (årgang 90) og Hildur Thorgeirsdottir (89), den tidligere U20-landsholdspiller Carolin Schmele (90), den litauiske målvogter Viktorija Sidlovskyte (88), den schweiziske streg Noëlle Frey (92) og Assina Müller (92), som er rykket op fra U 18 holdet. Blombergs sæsonmål er at forblive i ligaen.

Det bør kunne lykkes, hvis ellers Andre Fuhr får de mange nye spillere til at fungere sammen.

Profilerne: Sabrina Richter (højre fløj), Michaele Hofmann (back)
Træner: Andre Fuhr
Meritter: deltog i pokalfinalens Final Four i 2008, 2009 og 2010.

VfL Oldenburg
Da hovedsponsoren er gået konkurs har klubben i dette år ikke særlig gode økonomiske muligheder og måtte derfor også sende afbud til EHF Cup, hvor man ellers gjorde det rigtig flot i sidste sæson, hvor man nåede semifinalen hvor de senere vindere fra FC Midtjylland blev endestationen, men først efter at Oldenburg havde vundet hjemmekampen.

Ny i truppen er den hollandske målvogter U landsholdskeeper Tess Wester og højre fløj Jennifer Winter, som er rykket op fra 2.holdet.

Profilerne: Angie Geschke (venstre back), Wiebke Kethorn (streg), Sabrina Neuendorf (back), stortalentet Lois Abbingh (venstre back/playmaker, NED)
Træner: Leszek Krowicki
Meritter: tysk pokal 2009, Challenge Cup 2008.

Bad Wildungen Vipers (oprykker)
Vipers er for første gang med i den bedste tyske række. I sommer overtog Søren Jeppesen trænerposten og han råder over flere nye dygtige spillere: bl.a. den rutinerede schweiziske målvogter Petra Diener (Sulzbach), stregspillere Tessa Cocx (Trier) og Andrea Willimann (Nottwil/SUI), Patrizia Puskasova (Plastika Nitra/SVK), Jovana Jovovic (Mar Alicante/ESP) og Alexandra Kohler (Basel Regio/SUI).

Sammen med de "gamle" i klubben skal de i denne sæson først og fremmest kæmpe for at forblive i Bundesligaen.

Profilerne: Ruta Latakaite (playmaker, LTU), Petra Diener (mål, SUI), Tessa Coxc (streg, NED)
Træner: Søren Jeppesen
Meritter: oprykket i Bundesligaen 2011.

 

SVG Celle (oprykker)
Celle er oprykket fra 2.Liga Nord, hvor de hele tiden stod på toppen, men Play Off kampene mod Nellingen var alligevel meget tæt. Klubben siger farvel til målvogter Antje Lenz, som er skiftet til Buxtehude. Derfor fik Celle bl.a. tilgang af den rutinerede målvogter Mami Tanaka (Bensheim/Auerbach). Sæsonens mål er at blive i Ligaen.

Profilerne: Desiree Comans (streg, NED), Nastja Antonewitch (venstre fløj/playmaker, RUS).
Træner: Martin Kahle
Meritter: oprykket i Bundesligaen 2009, 2011.

Anika Nierhaus

Anika er tysk og bor i Tyskland, hun vil i den kommende sæson dække den tyske Bundesliga på europamester.dk - som man nok forstår efter at have læst indlægget, har vi store forventninger til endelig at kunne levere en rimelig dækning af en af Europas bedste ligaer


Optakt til u16 1 div. Kval - 2 runde

Som annonceret tidligere på ugen kommer her en kort optakt til 2. kval-runde til U16 spillernes 1. division.

Det som står på spil er 6 pladser (dvs 2 i hver pulje) j efterårets 1. division, der afvikles i 3 puljer, hvor de to bedste i hver pulje kommer med i forårets U 16 Liga.

Det er med andre ord sidste udkald, hvis man vil være med blandt de allerbedste og der er lagt op til nogle drabelige kampe i alle tre puljer


Strandby Elling vandt rigtig mange kampe i sidste sæson med et næsten rent 96'er hold som i år er med i U16, mon ikke pigerne fra Nordjylland også nok skal komme med i U16 spillernes 1. division

foto Hans Carstens

 

 

 

Mette Thyrsted - Mette var et af sidste sæsons stjerneskud i U14 rækken, i denne sæson er hun skiftet til Viborg HK og mon ikke det bliver til en plads i 1. division

foto Hans Carstens


Pulje 407:

Strandby/Elling IF -
Skive FH -
Brabrand IF Håndbold -
IF Lyseng

En pulje hvor SEIF må ligne en favorit til at tage første pladsen, de danske mestre fra u14 rækken blev slået på målstregen af SU i første runde kval.

Så mon ikke SEIF har lært lidt af dette nederlag, at der skal arbejdes endnu hårdere i u16 rækken end de gjorde det i u14. Kampen om 2 pladsen som giver den sidste billet, ligner et opgør mellem Skive og Brabrand. Skive som var så tæt på en plads i 1 division som man overhovedet kan komme, mens Brabrand forhåbentligt har fået sig en god gang erfaring fra kampene mod Viborg og Kolding. Hvem der trækker det længste strå af disse to hold, er meget svært at spå om, det kan være dagsformen som afgør dette.
Lyseng vil i denne pulje være en farlig outsider, som alle hold skal passe på ikke at snuble imod. Vi tror med andre ord ikke Lyseng kan blande sig i top 2, men de kan måske godt tage point i en kamp eller to og dermed alligevel få stor indflydelse på slutresultatet.


Pulje 408:
Viborg HK -
Team Ikast Håndbold -
Team Vestjylland -
Favrskov HK

Viborg må udråbes til favoritter i denne pulje, da de allerede i første weekend var tæt på, men måtte se sig slået af Kolding.
Kampen om 2 pladsen vil nok stå mellem Ikast og Vestjylland, Hvem det bliver finder man først ud af lørdag. Ikast som var tæt på at nappe Aalborg i første runde, eller Vestjylland som spillede lige op med Sønderjyske. Favrskov vil være jokeren, som skal rejse sig efter to nederlag i første runde og vise hvad de kan. Spændende pulje, hvor man ikke helt kan afvise nogen af holdene, men Viborg tror vi er sikre.



Pulje 409:
Bjerringbro FH -
Silkeborg-Voel KFUM -
Vejle Håndbold Ungdom -
Åstrup/Hammelev

Denne pulje vil være den mest åbne pulje, hvor alle hold vil have en chance for at gå videre. Et bud på en rækkefølge i puljen, kunne være som følgende. Vejle Håndbold Ungdom tager første pladsen, 1 runde tabte de begge kampe tæt med 2 mål i begge kampe. Så mon ikke de har lært lidt af disse to tætte nederlag, og vil gøre det bedre i denne weekend.
Anden pladsen kunne gå til Åstrup, som kæmpede mod Aalborg og Ikast i første runde, de har tidligere været med og vil det helt sikkert igen. Det efterlader de sidste to pladser til Bjerringbro og Silkeborg, men de kan lige så godt tage en af de to andre pladser. Ingen skal vide sig sikre i denne pulje, før at alle kampene er blevet spillet.

-----

I morgen fortsætter vi optaktsartiklerne med et tilsvarende indlæg om U18 rækken