Nyheder 17. - 18. oktober 2011

18. oktober 2011:    

 

 

Jan Pytlick - vil helst ikke at vi får flere rutinerede keepere

Landsholdet mod Slovakiet

Jan Pytlick har udtaget landsholdet til onsdagens kamp mod Slovakiet

Målvogtere:
Karin Mortensen og Christina Pedersen

Fløjspillere:
Maibritt Kviesgaard, Kristina Bille, Maria Fisker, Ann Grete Nørgaard

Stregspillere:
Susan Thorsgaard, Louise Svalastog Spellerberg, Kamilla Kristensen

Bagspillere:
Line Jørgensen, Camilla Dalby, Christina Krogshede, Kristina Kristiansen, Rikke Skov, Stine Jørgensen og Trine Troelsen.

Der blev altså ikke plads til Sandra Toft, Anna Sophie Okkels og den efterudtagne Pernille Larsen.

Jan Pytlick begrunder fravalget af Sandra Toft med at rutinen er vigtig og det er selvfølgelig også klart - Slovakiet er ikke et landshold man skal spøge med de er givet landt de 40 bedste i Europa .. se videoklippet HER hvor Sandra også fortæller om skuffelsen over at blive fravalgt på egen hjemmebane


Ny udgave af OVERTRÅDT

"Kan Lærke Møller blive Verdens Bedste" - er det første emne i denne uges udgave af Overtrådt, hvor panelet er besat med Ulrik Wilbek, Bent Nyegaard, Niels Agesen og Michael Buun.

Selve konceptet "Verdens Bedste Håndboldspiller" er vel dybest set noget vrøvl, da der er forskel på hvilke spidskompetencer der er afgørende for feks en keeper og en fløj, håndbold er et holdspil og sådan er det.

Nu udvikler det sig så i debatten også mere til en diskussion om Lærke Møller bør gå efter at blive klar til VM eller om Lærke måske hvis hun dropper VM kan blive så restitueret at hun kan få et langt forløb uden skader og dermed måske også udvikle sig til en af Verdens allerbedste spillere.

Alle der holder af håndbold vil selvfølgelig gerne se Lærke tilbage på banen, hun har virkelig et stort talent, men man skal nok huske at lige meget hvor meget man træner, så kan man aldrig gardere sig mod skader. Ligemeget hvor seriøst man træner kan man blive skadet og fordi man er fyldt 25 eller 30 er det ikke nogen garanti mod en korsbåndsskade

Udover Lærke Møller taler panelet om de alt for mange slutrunder - tænk lige hvor stort et EM ville være, hvis man afskaffede VM og kun spillede OL og EM hvert 4. år

OVERTRÅDT produceres af TV Midt Vest

A pros pos håndbolddebatter i TV har TV 2 Sport også et debat-program. i sidste uges udgave blev der for vistnok første gang nogensinde i et dansk medie rejst en debat om hvorvidt Jan Pytlick pr. automatik bør være dansk landstæner

Pytlick som landstræner i 2025 ?
Det kan godt være at Jan Pytlick ER den rigtige mand til at stå i spidsen for landsholdet, men efter 7 år uden medaljer og vel og mærket i en tid hvor U landsholdene hvert år siden 2005 har hentet medaljer, så ville det være forkert hvis ikke de folk som har indsigt og magt i det mindste tør diskutere emnet - derfor er det et interessant program som du kan se HER


 

Stort interview med Jan Pytlick

I går havde vi den udsøgte fornøjelse at lave et interview med landstræneren i Holstebro forud for de to kval-kampe mod Slovakiet i morgen i Holstebro og søndag på udebane mod Italien

Vi kom ind på sidste måneds GF World Cup, hvad de kommende to kval-kampe skal bruges til, det kommende VM og selvfølgelig lidt om rygterne om en snarlig kontraktforlængelse.

Du kan også læse hvorfor Lærke Møller og Berit Kristensen er udtaget, selvom de er skadet.

Læs det store interview med Jan Pytlick HER

Mads Georgi


 

 

Sandra Toft - hun "ejer" Gråkjær Arena, foto Mads Skamris

 

 

 

 

Sandra på landsholdet - foto Katja Boll

 

 

 

 

 

Glad Sandra efter sejren over Randers

 

 

 

 

Mulle og Sandra i 2006

 

 

 

 

 

Tati på det gamle Dream Team hold

 

 

 

- håndboldfødselsdage

Sandra Toft

TTH anfører, landsholdskeeper Sandra Toft fylder 22 år i dag.

Sandra kommer oprindeligt fra Helsinge, hun er den ældste af tre søstre og da hendes mor Charlotte også har været en dygtig håndboldspiller og stadig var aktiv da Sandra kom til Verden, så allerede inden hun kunne gå havde Sandra tilbragt mange timer i den lokale håndboldhal og hun blev officielt meldt ind i Helsinge inden hun fyldte 3 år !!

I modsætning til mange andre keepere har Sandra altid stået på mål - egentlig lidt underligt for hverken Sandras mor eller hendes to lillesøstre står på mål, men for Sandra faldt det naturligt, efter at have spillet håndbold i næsten 20 år har hun selvfølgelig også prøvet at spille ude i marken, men det har altid været målet der trak. Sandra viste meget tidligt gode evner for at stå inde mellem stængerne, Helsinge havde i Sandras årgang et hold som bla også talte Natascha Ohlendorff (det var Nataschas for og Sandrs mor, der var trænere), Mette Jensen, Maja Rømer, Julie Blom som fuldstændigt ryddede bordet som minier og puslinge, det var fede tider hvor dagens fødselar ved siden af at stå på mål i de officielle kampe, brugte hundredevis af timer på at stå på mål når de lokale unger legede landskampe, Sandra blev også ret tidligt assistenttræner for Charlotte Frost, som trænede lillesøster Sophies hold, her var Sandra som måske 13-14 årig keepertræner for TTHs nuværende U18 keeper Tine Røssel, som selvfølgelig så op til Sandra.

Som juniorspiller kom Sandra, Natascha og Mette til Virum, hvor større opgaver end det lokale kredshold begyndte at kalde - Da 88-89 landsholdet spillede deres første kampe i foråret 2004 blev klubkammeraten Natascha Ohlendorff som 14-år udtaget til Y landsholdet og blev Danmarks yngste landsholdsspiller nogensinde, Sandra derimod måtte vente et års tid før hun for alvor kom med på landsholdet. Debuten kom ved U17 EM i 2005, hvor dengang 15-årige Sandra kom med nok mest som reserve for Stine Bonde og Natascha Bülow, men hun fik da spilletid - debukampen i rødt-hvidt var mod Østrig og Sandra havde guldmedaljen om halsen da hun kom hjem.

I 2006 var Sandra gået så meget frem, at hun og Stine Bonde var en sideordnet keeperduo da landsholdet tog til U 18 VM i Canada, det var her at Danmark vandt den hidtil eneste VM guldmedalje siden 1997, pga Stine Bonde var blevet skadet, stod Sandra alene i finalen.

Året efter kom den første All Star udtagelse da 88-89 årgangen vandt EM for U landshold i Tyrkiet, samtidig blev det året hvor Sandra skiftede fra Virum til en prof-tilværelse i Team Tvis Holstebro.

Siden kender de fleste vist historien. Sandra kom til Holstebro sammen med veninden Mulle, som hun havde lært at kende med landsholdet og det var garanteret rigtig godt at de to sjællandske piger havde hinanden især det første år. Sandra og Mulle var stadig ynglingespillere så ved siden af at spille på 1. div holdet var de med til at vinde Elite Cup - Mulle blev elev i en sportsforretning og Toftie gik på gymnasie, de boede i starten på hver sit kollegieværelse, så prof-tilværelse skal nok tages med et gram salt.

Men det var nok en god måde at komme i gang med senior-karrieren på, Sandra var i den 2. sæson i Jylland med til at rykke i ligaen og hun er i dag anfører og lidt af et ankerpunkt på det nuværende TTH hold, Sandras kontrakt udløber efter denne sæson, det trækker at komme til at spille Champions League, men det trækker også at blive i Holstebro, hvor hele familien Toft efterhånden er samlet og hvem siger at TTH ikke i løbet af et par sæsoner kan tage det sidste step op og komme med i den største klub-turnering

Landsholdsmæssigt fik hun efter en række kampe på diverse B-landshold den rigtige A-landsholdsdebut på hjemmebanen i Gråkjær Arena mod Rusland tidligere på året, selvom hun ikke var med mod Polen i VM kvalifikationen gjorde Sandra Toft det så godt ved World Cup, at det vil være en stor overraskelse hvis ikke hun står i det danske mål når kampen mod Slovakiet i morgen fløjtes i gang.

Hvor Sandra for bare et år siden blev omtalt som "et stort talent" er der i dag ikke een eneste af de mange tv- og aviseksperter som ikke ser TTH-keeperen som fremtidens keeper på det danske A landshold.

Man kan sige mange ting om Sandra Toft, vidste du feks at Parecki var hendes første rigtige keepertræner, at hun er en habil skakspiller og at hun som 2. års junior var meget meget tæt på at tage til Viborg Håndbold College, at hun efter det første år i TTH fik et tilbud fra en ligaklub osv osv, alt det er der ikke plads til her, men een ting kommer man ikke udenom. Ulykken i foråret 2009 hvor Sandra efter at have været hjemme hos familien i Helsinge kørte galt i en soloulykke og hvor Sandra kunne have mistet livet eller førligheden. Toft slap forholdsvis billigt, man husker måske hun gik med en gipskrave et stykke tid, hun fik ikke nogen varige men, men man kommer ikke ud for sådan noget uden det sætter sine spor i form af en masse tanker om liv og død og hvad der er vigtigt og hvad der er knap så vigtigt.

Det er ikke nogen hemmelighed at vi godt kan lide Sandra Toft på europamester.dk, det har været sjovt og spændende at kende Sandra og man er selvfølgelig rigtig glad på hendes vegne, når det går godt med håndbolden og det må man jo sige det gør.

Stort tillykke til Sandra Toft

----

Tatiana Bennedsen

Slagelses højre back og forsvarsklippe Tatiana "Tati" Bennedsen fylder 26 i dag.

Tati havde sin ungdomskarriere i FIF, hun var en del af sin årgangs Y- og U landshold og deltog sammen med spillere som Kristina Bille, Majbritt Kviesgaard, Rikke Poulsen, Henriette Dahl, Trine Troelsen, Karina Jørgensen, Signe Grummedal, Betina Kjær, Liza Olsen, Tine Mikkelsen etc på holdet som blev nr 5 ved U VM i 2005.

Hun skiftede allerede omkring 2005 til Slagelse og har således været med til at vinde Champions League på det gamle Dream Team hold.

Tatiana Bennedsen er en vigtig spiller for Slagelse både på og udenfor banen og vi sender et stort tillykke med fødselsdagen

----

Line Larsen

Tidligere FCM- og U landsholdsspiller Line Larsen fylder 20 år

Line - som forøvrigt er lillesøster til Århus HKs keeper Kasper Larsen - er ligesom Susan Thorsgaard, der havde fødselsdag forleden en lokal Brabrand pige, som bortset fra sæsonen 09-10, hvor hun var med til at vinde U18 DM med FCM altid har spillet i Brabrand IF.

Line er venstrehåndet og har mere eller mindre altid spillet højre back, hun blev på 90-91 landsholdet brugt som fløj indtil hun meldte fra med den begrundelse, at hun følte sig bedst hjemme på backen, det var her hun var tryg og kunne de ikke bruge hende som back på landsholdet, kunne det være det samme. En beslutning som det må have været svær at træffe og da ikke mindst for en pige på 16-17 år, men stor respekt for det og for Line, som under det pæne ydre vist egentlig altid har været typen, der er gået sine egne veje.

Line er såvidt vides i denne sæson med på Brabrands hold i 2. division - hun kunne sikkert fint klare sig i 1. division og hun ville pynte på FCMs hold som backup for Line Jørgensen, men for Line er det ikke så vigtigt om det hedder den ene eller den anden række, hun spiller håndbold fordi hun kan lide det.

Rigtig stort tillykke til Line

 

Line i FCM


17. oktober 2011:    
     

Randers HK - Metz: Kampen set fra Stine Bondes mål

Lige siden U17 EM finalen i 2005 har jeg syntes Stine Bonde var en helt vildt god keeper, U17 landsholdet som bla talte nuværende landsholdsspillere som Line Jørgensen, Mulle, Mie Augustesen, Louise Lyksborg og Susan Thorsgaard mødte dengang i finalen Rumænien med bla Neagu og Vizitiu på holdet. Danmark vandt finalen 26-25 ikke mindst takket være en uimodståelig især 2. halvleg af Stine i målet, som udover en masse redninger og viste en vindervilje i stil med det man i de år så rigtig meget hos Viborgs keeper Valerie Nicolas, det var rigtig stort..
Efter at have været med til at vinde European Open og U18 VM året efter i 2006 var hun væk fra håndbold et par sæsoner, da hun fik sin søn Tobias, men de sidste par år har Stine været tilbage og selvom man måske pga Chana Massons succes ikke har set så meget til hende i de store kampe, så har hun når hun har fået chancen som regel gjort det rigtig godt.

Det viste sig jo også i kampen mod Metz at både Stine og 19-årige Stephanie Andersen havde de redninger man kunne forvente og vel også et par stykker mere, det var mere pga manglende scoringer end manglende redninger at Randers i den sidste ende tabte kampen. Men det ændrer ikke ved at især Bonde blev en nøglespiller i kampen og vi har været så heldige at få et lille interview med hende om, hvordan det var at spille kampen.....

Stine Bonde og Metz topscorer Ognjenovic - foto Hans Carstens

Hej Stine - kan du sætte nogle ord på kampen mod Metz, hvilken fornemmelse står man med efter de 60 minutter, så tæt på og så alligevel ?
Det var en tom fornemmelse, for det var bare super ærgerligt! Især fordi vi fik indhentet de 4 måls forspring, men det var bare for sent i kampen og så brændte vi for meget på Leynaud. Dertil er det bare rigtigt surt at de får scoret i de sidste sekunder. Men jeg synes også at jeg stod med en fornemmelse af at vi godt kan slå dem på deres hjemmebane hvis bare vi får rettet de fejl vi lavede.

og en kommentar til din egen præstation ?
Jeg fik en lidt svær start på kampen, men da jeg kom ind i 2.halveg gik det meget bedre. Lige efter kampen ærgrede jeg mig over det sidste mål, men set over hele kampen og min indsats er jeg godt tilfreds.

Op til kampen var der blevet talt meget om at Chana Masson ikke skulle være med, hvordan påvirkede det dig.
Jeg havde jo vidst det et stykke tid, så jeg har kunne forberede mig på det. Men jeg har da set og hørt hvad der er blevet sagt og det tror jeg var med til at sætte mig mere op. Chana vil selvfølgelig altid være savnet, da hun normalt fylder meget på holdet (det er ment positivt ). Men samtidig har det været vigtigt for mig at huske på at jeg ikke er som Chana, så jeg skulle gå ind til kampen og tænke på mig selv og hvordan jeg skulle reagere på skuddene.

Stine Bonde og Cuadrado, som også var blandt Randers bedste - foto Hans Carstens

Der går vel under 10 minutter inden du bliver taget ud og Steph kommer ind - var det noget der var aftalt ?
Nej, det var ikke aftalt at jeg skulle ud der. Men Jan havde inden Silkeborg Voel kampen sagt til os, at hvis vi ikke tog nok fra ville der blive skiftet ud. Så vi var forberedt på at der vil blive skiftet. Og i 1. halveg viste det sig jo at være et godt skifte da Steph kom ind og gjorde det godt.

Du kommer så ind igen efter pausen og gør det fremragende, havde du en bedre kan man sige mavefornemmelse efter du havde været inde + du havde haft mulighed for at se dem fra bænken de sidste 20 minutter af 1. halvleg?
Det ved jeg ikke, men det havde da gjort en forskel. Desuden synes jeg også at forsvaret havde indstillet sig mere til Metz's spil end lige da kampen startede. Så jeg synes jeg havde bedre arbejdsbetingelser. Men det kan da godt tænkes at jeg var lidt overspændt i starten af kampen og derfor ikke reagerede helt på skuddene som jeg skulle.

Stine Bonde - siden Therese Pedesen rejste til Hypo har Bonde været 2. keeper i Randers, hun virker efterhånden klar til mere. men det handler jo også om at få det rigtige tilbud og få tingene udenfor håndbold til at gå op - foto Klaus Thøstesen

Du har før - jeg tænker bla på DM finalen j kommet ind og har gjort det meget flot, alligevel er du 2. keeper og det er også fair nok Chana Masson er jo helt vildt god, men er du så meget Randers-pige at du ikke kan se dig selv i en anden klub, hvis tilbuddet skulle vise sig ?
Jeg er rigtigt glad for at spille og træne i Randers HK, det er der vist ingen tvivl om. Jeg har spillet i Randers HK siden jeg var 1. års junior, så mit hjerte er i Randers. Og indtil nu har jeg haft flere ting der har gjort at Randers var det bedste valg for mig for, at få min hverdag til at hænge sammen med håndbold. Så er Chana er rigtig god til at lære fra sig og støtte mig og det har jeg været rigtigt glad for. Men jeg har jo også mine egne mål og drømme og hvis det kræver at jeg skal skifte klub for at de bliver opfyldt, så er jeg nu åben for den mulighed.

har du fået noget feedback fra Jan Leslie / Michael Bruun og hvis du har vil du sige hvad de har sagt ?
Jeg snakkede kort med Michael lige efter kampen og det tror jeg var godt, for at jeg ikke tænkte for meget på det sidste mål, men huskede at se på min indsats som en helhed.

og til sidst vil jeg spørge dig, hvad du kan bruge sådan en kamp som den i dag til ?
Først og fremmest er det at spille kamp jo altid fedt og det er godt at få noget kamperfaring. Det er rigtigt ærgerligt at vi taber den, men ellers kan jeg tage det med at jeg er med til at holde os inde i kampen.

og til allersidst - tror i stadig på i går videre til næste runde i CHL ?
Ja det gør vi! Jeg synes at vi efter sidste år har fået noget international erfaring som gør at vi har respekt for vores modstandere, men ikke frygter dem. Vi har 4 point efter 3 kampe og vi har 3 kampe tilbage, så jeg synes stadig mulighederne er gode.

- Tak til Stine Bonde for at medvirke og der er stadig gode muligheder for at gå videre, men det kommer nok til at kræve både en sejr over Hypo hjemme og så en sejr ude over enten Metz eller Györ

Andryushina afslutter - foto Hans Carstens

 

HC Leipzig: Skadelisten vokser stadig

af Anika Nierhaus

Efter gårsdagens sejr mod FHC Frankfurt/Oder har HC Leipzig fået endnu en profil på skadelisten (den tæller i forvejen Visser, Kudlacz, Ulbricht, Ommundsen). Ania Rösler (billedet til venstre) måtte efter en hård tackling køres til hospitalet pga. manglende følelse i begge sine hænder og arme.

I dag fik man nu diagnosen: Landsholdspilleren har et piskesmæld og en diskusprolaps i halshvirvelområdet. Desuden mangler hun stadigvæk følelsen i højre hånd. Det vides p.t. endnu ikke hvor længe hun skal være ude.

Saskia Lang skadet på fingren

Saskia Lang, som blev topscorer mod FHC, skulle ligesom Rösler efter kampen til hospitalet for at undersøge sin finger, som gik af led. Hun har pådraget sig en kapselskade, men skal heldigvis ikke opereres. Bagspilleren skulle dermed være klar til de kommende kampe.


Fotos fra Randers - Metz

Så er hele Hans Carstens fotoserie fra Randers - Metz kommet på nettet og kan ses på linket HER

Det er selvfølgelig sjovere at se sådan nogen billeder når i det her tilfælde Randers har vundet, men det ER altså nogle gode billeder

Mie Augustesen - det er da et rigtig godt foto af Mie
Susann Müller og Simone Böhme Kristensen og Pineau - foto Hans Carstens

 

  Hold   K Score P
1 Lyngby HK   7 196 - 124 14
2 SønderjyskeE   7 217 - 150 14
3 Skive fH   7 219 - 170 13
4 Nykøbing F.   7 203 - 131 12
5 Roskilde   7 185 - 164 8
6 Bjerringbro FH   7 169 - 175 8
7 Ringkøbing   7 147 - 152 7
8 Ajax København   7 180 - 180 7
9 IF Stjernen   7 185 - 201 4
10 AGF,   7 163 - 195 4
11 Stilling-Sk.borg   7 180 - 213 3
12 Rødovre HK ! 7 147 - 175 2
13 Tarm-Foersum   7 148 - 203 2
14 Øresund   7 109 - 215 0

 

 

 

Mette Jensen - Mette fik ikke mange chancer i TTH og mon ikke rigtig mange under den sympatiske og altid hårdt arbejdende Mette al den succes hun kan få i Skive - 8 mål mod AGF var i al fald rigtig rigtig flot af # 90

 

 

 

Simone Kristiansen - foto Erik Laursen

 

 

 

 

Sarah Iversen

 

1. division - weekendens resultater

1. division havde fuldt program i weekenden og selvom vi har haft nogle fotoreportager fra enkelte af kampene, så er det måske meget godt med en samlet oversigt over alle weekendens kampe

Stjernen - Stilling-Skanderborg 32 - 30
Det blev som ventet en tæt kamp og vel trods alt heller ikke uventet at Stjernen i den sidste ende trak det længste strå.

Resultatet betyder at Stjernen passerer SSH i tabellen.

---

Øresund - SønderjyskeE 20 - 29 (10-13)
SønderjyskE levede op til favoritværdigheden og selvom man ikke er helt tilfreds med indsatsen på SønderjyskEs hjemmeside , så står Sønderjyske efter 7 runder stadig med maksimumpoint.

SønderjyskE skal i næste kamp til Skive og det bliver for alvor.

-----

AGF, Århus - Skive 27 - 34
Uanset hvor mange spillere AGF måtte have haft med på bænken var Skive store favoritter og det kan nogen gange være svært, men Skive løste det fint og rigtig rart at se at Mette Jensen scorer 8 mål og endda får flotte ord med på vejen på Skives hjemmeside

I det hele taget virker det som om mange byder ind på Skives hold i dette efterår - det er formentlig Rikke Vestergaard og Jane Schumacher der scorer de fleste mål, men udover Mette Jensen har også den anden fløj AK Danielsen været flittigt scorende på det sidste, Jan Eversby fremhæver fra AGF kampen Sidsel B. Nielsen og så har Skive nogle spillere, der måske ikke laver så mange mål, men som kan dække op. Det bliver meget spændende mod Sønderjyske og forhåbentlig en kamp der vil trække rigtig mange folk af huse.

----

Lyngby HK Tarm-Foersum GF 30 - 16
Lyngby vandt meget overbevisende over tarm og ligger nu i kraft af bedre målscore end Sønderjyske på 1. pladsen

se Kurts fotoserie fra kampen og Lyngbys hjemmeside skriver om kampen

---

Bjerringbro FH Nykøbing F. 20 - 31 (12-17)

stillinger undervejs 5 min 1-3, 10 min. 4-7, 12 min. TTO BJERR 5-9, 15 min. 6-10, 20 min. 7-12, 25 min. 9-14, 29 min. TTO NYKF 11-16, 30 min. 12-17, 35 min. 12-19, 40 min. 13-21, 45 min. 15-23, 50 min. 17-26, 55 min. 20-29, 60 min. 20-31

En kamp der var imødeset med stor spænding fordi dels er det jo ikke særlig tit at Kenneth Sahlholt og hans stærke NFH hold spiller i Østjylland og dels fordi Bjerringbro har fået då god en start på årets turnering, at man inden kampen rent faktisk lå foran NFH i tabellen

Jævnbyrdig blev kampen nu aldrig dertil var NFH ganske enkelt for stærke, salles piger bragte sig fra kampens start i spids og der blev de forreste n kampen ud og havde falstringerne ikke lettet foden lidt fra gaspedalen mod slutningen kunne sejren let være blevet endnu større, Sarah Iversen - det er rigtigt at vi godt kan lide Sarah på europamester, men det skal vel på den anden side heller ikke bruges mod hende og hun er altså bare en superstregspiller, som uden problemer ville kunne gå ind på de fleste hold i ligaen, nu har Iversen selvfølgelig også spillet med Maibom, Sisse Bruun og Hartman et stykke tid og det gør det selvfølgelig ikke værre.

NFH er et stærkt hold som sammen med SønderjyskE, Skive og Lyngby udgør en eksklusiv top i 1. division.

Bjerringbro var presset i bund i denne kamp, U europamester Simone Kristiansen var især i 1. halvleg spilleren, som holdt hjemmeholdet en smule inde i kampen, Simone Kristiansen er en spiller med et stort potentiale, som høster erfaring og selvtillid hos Bjerringbro.

topscorere BJERRINGBRO FH; Simone Kristiansen 8 (6 i 1.halvleg /2 i 2. halvleg), Mari-Ann Larsen 4 (3/1), Helle Wallentin 2 (0/2) , Anne-K. Høyer 2(0/2),

2 x 2 min + 4 straffe tildelt 2 brændt

topscorere NYKØBING FH: Sisse Bruun 6 (4/2) , Sarah Iversen 6 (4/2), Cecilie Pedersen 5 (3/2) Anne Kathrine Hartmann 4 (2/2) Camilla Maibom 3 (2/1) Cecilie Vester 2 (1/1) , Nadja Mortensen 2(1/1) , Emilie Schultz 2 (0/2)

0 x 2 min - 4 straffe tildelt , et brændt

Ca. 100 tilskuere.

----

Ringkøbing Håndbold Ajax 23 - 17
Ringkøbing fik den ventede sejr over Ajax - klubbens hjemmeside har et fyldigt referat af kampen, hvor man selvfølgelig ser kampen fra hjemmeholdets side.

Anne Sofie Hjort og Liza Olsen blev sammen med keeper Henriette Dahl Ringkøbings profiler

----

Roskilde Håndbold Rødovre HK 26 - 18
Roskilde fik den ventede storsejr, men undervejs fik Rødovre vist at der er noget at bygge på - Rødovre er endda foran med 6-9, men set over de 60 minutter var Roskilde trods alt det bedste hold.

Rødovrres hjemmeside har referat

SN.dk har fyldig dækning af kampen


 

 

 

Katrin Engel - 28 mål i de første 3 Champions League runder og dermed 4 flere end Penezic og 5 flere end Katarina Bulatovic
- foto Anton Nordestgaard

 

 

 

Mouna Chebbah -udover Christina Pedersen var Mouna en af de Viborg spillere som slap bedst ud af kampen
- foto Klaus Thøstesen

 

 

 

 

Susann Müller - Randers HKs bedste mod Metz

- foto Klaus Thøstesen

 

Champions League - overblik efter 3 runder

Et par stykker af de faste brugere efterlyste sidste weekend en oversigt over resultaterne i Champions League runden, så selvom vi ikke kan lave en oversigt som når EHFs champions league site til sokkeholderne, så samler vi resultaterne op herunder.

Husk at Champions League pga landskampeligger stille i næste weekend, næste runde spilles 29. - 30. oktober

gruppe A

Byaasen - Thüringer 23-22 (13-7)
Byåsen var ved at smide det hele i slutminutterne, men nogle fantastiske redninger af Therese Pedersen og 14 scoringer af Alstad og Nøstvold gjorde at Byåsen fik deres første point.

Thüringer ligger sidst i puljen uden point, men 12 kasser af Katrin Engel sendte til gengæld den østrigste højre back til tops på Champions Leagues topscorerliste

Buducnost - FCM 28-25 (11-11)
FCM var meget tæt på et sensationelt point, men fik man ikke point fik man til gengæld vist at man hører hjemme blandt Europas bedste og kan FCM vinde den næste kamp, på udebane mod Thüringer vil man være meget tæt på næste runde

1 2 k 3 0 0 Buducnost 83 - 66 6 p
2 3 k 2 0 1 FCM 67 - 65 4 p
3 3 k 1 0 2 Byåsen 58 - 59 2 p
4 3 k 0 0 3 Thüringer 65 - 73 0 p

gruppe B

Viborg HK - Podravka 27-27 (12-14)
Der var selvfølgelig ærgeligt med pointtabet mod Podravka, men trods alt fik Viborg HK - i øvrigt som eneste danske hold i denne runde - et enkelt point, som kan vise sig at blive endda meget meget afgørende

Larvik - Krim 31-19 (13-10)
Der er lidt delte meninger om Larviks sejr var en fordel eller en ulempe for Viborg - resultaterne af de kommende kampe vil afgøre om det VAR en fordel eller ej.

Under alle omstændigheder viste kampen at Krim kan knækkes og kan Viborg gentage Larviks kunststykke om 14 dage er de grønblusede godt på vej mod næste runde.

1 3 k 2 0 1 Larvik 96 - 78 4 p
2 3 k 2 0 1 Krim 74 - 99 4 p
3 3 k 1 1 1 Viborg HK 86 - 86 3 p
4 3 k 0 1 2 Podravka 75 - 88 1 p

gruppe C

Randers HK - Metz 26-27 (14-14)
På mange måder gør det næsten mere ondt at tabe så tæt en kamp, som det gør at tabe lidt større.

Objektivt set har Randers dog stadig relativt gode kort på hånden, nederlaget i går, gør sejren i hypo endnu mere vigtig, i sammenligning med Metz har randers den fordel at man mangler Hypo hjemme mens Metz skal på udebane og mod Györ har Randers allerede vundet hjemmekampen.

Hypo - Györi
Spilles først den 8. november

1 3 k 2 0 1 Metz 80 - 75 4 p
2 3 k 2 0 1 Randers HK 84 - 78 4 p
3 2 k 1 0 1 Györi Audi ETO 51 - 52 2 p
4 2 k 0 0 2 Hypo 49 - 59 0 p

gruppe D

Itxaco - Oltchim Valcea 22-25 (12-10)
Oltchim Valcea fik på en stærk 2. halvleg revance for sidste sæsons nederlag i Spanien, keeper Tolnai tog godt fra og selvom hun kun scorede to gange så virker det som om den tidligere Buducnost spiller Marija Jovanovic har været en rigtig god gevinst for Valcea, som man skal huske er uden Neagu.

Kampen blev spillet lørdag og feinscmeckere kan formentlig finde den på EHFs TV site

Buxtehude - Dinamo Volgograd 21-30 (11-15)
Så kom Volgograd omsider på tavlen, men russerne får stadig svært ved at nå videre efter at have tabt hjemme til Itxaco og Oltchim Valcea ligner slet ikke et hold, som sætter noget til

1 3 k 3 0 0 Oltchim Valcea 80 - 68 6 p
2 3 k 2 0 1 Itxaco 81 - 71 4 p
3 3 k 1 0 2 Volgograd 71 - 79 2 p
4 3 k 0 0 3 Buxtehude 62 - 86 0 p

 

 

Burgaard som dagens dansker

 

 

Burgaard - har fået trøjen med #9 i TTH, det samme nr som hun spillede med i Fredericia - tilfældigt eller overtro ?

foto Mads Skamris

 

 

 

Trine Østergaard - foto Mads Skamris

 

 

 

 

 

 

Simone Fjordside - foto Klaus Thøstesen

 

 

Mie Sejer Hansen
- foto Klaus Thøstesen

 

 

 

- håndboldfødselsdage

Louise Burgaard

Team Tvis Holstebros højre back, dobbelt Europamester med U landsholdet Louise Burgaard fylder 19 år i dag.

Selvom man har fulgt Louise karriere i nogle år efterhånden, skal man lige tjekke en ekstra gang, men det er rigtigt, hun fylder først 19 år i dag, men hør lige noget af det hun alligevel allerede har nået.

Guld ved U17 EM 2009, sølv ved ungdoms OL EYOF 2009, guld ved European Open 2010, 6. plads ved U18 VM 2010 og guld ved U 19 EM 2011. Ved samtlige officielle EHF og IHF mesterskaber hun har deltaget i har hun været på All Star hold (den eneste anden spiller i Verden der nogensinde har gjort det er efter vores undersøgelser Christina Neagu, som ikke var på All Star efter U VM 2008, så hvis "Bur" gentager succesen næste år er hun uofficielt Verdens bedste U spiller nogensinde).

Udover U landsholdet debuterede Burgaard på A landsholdet iflg. dhf.dk den 21.04.2011, dvs i en alder af 18 år og knap 6 måneder, det er tidligt om end ikke sensationelt tidligt, men hun var dog yngre end både Camilla Andersen (18 år 7 måneder og 7 dage), Tonje Kjærgaard (18 år 7 måneder 28 dage), og højrebacken hos "de jernhårde ladies" Tina Bøttzau som var 18 år 8 måneder og 25 dage da hun spillede sin første A landskamp.

På klubhold har Louise Burgaard vundet U 18 DM bronze og DM sølv med Fredericia (bronzemedaljen var hun aldersmæssigt stadig junior, men rykkede op et år før tid).

Hun tog i sidste sæson - som 2. års ynglinge - hul på seniorkarrieren på KIF Vejens ligahold og flyttede så før denne sæson til Team Tvis Holstebro, hvor hun efter 7 ligakampe og sin alder til trods allerede har vist at hun tør påtage sig et ansvar, jamen hun kan vist slet ikke lade være.

Kort sagt Louise Burgaard er en ener, en unik håndboldspiller, som hvis hun slipper for skader kan blive en af de største. Talentet, den håndboldmæssige dna, har hun fra sin mor som selv har spillet håndbold på eliteniveau, træningsdisciplinen er meget høj, Louise er næppe typen, der springer en løbetur over fordi det regner lidt.

Ved siden af håndbolden går Louise i 4. g på gymnasiet i Holstebro - allerede mens hun boede hjemme hos forældrene på Vejle kanten og spillede i Fredericia, lærte hun ud af simpel nødvendighed at planlægge sin tid og uden vi selvfølgelig skal opkaste os som eksperter på Louise Burgaards privatliv, så virker det som om hun har fundet en god balance melle skole- og ungdomsliv på den ene side og håndboldliv på den anden.

Vi ønsker Louise tillykke med fødselsdagen

---

Trine Østtergaard

FCMs højre fløj Trine Østergaard Jensen fylder 20 år i dag.

Det er efterhånden et par år siden Trine debuterede på FCMs bedste hold, hun fik et lille gennembrud i sidste sæson, hvor hun bla oplevede at blive fremhævet af Kenneth Jensen efter en kamp mod KIF Vejen, hvor hun scorede nogle vigtige mål på afgørende tidspunkter og hun debuterede under landsholdskonflikten i foråret på A landsholdet.

Alligevel er det nok i den her sæson at Trine for alvor er slået i gennem, forstået på den måde at hun har hævet sit bundniveau rigtig meget og har fået så meget rutine, at hun ikke ryster på hånden ligegyldigt hvem modstanderen er.

Set i bakspejlet var det egentlig ikke så overraskende at hun i sidste uge for første gang blev kåret til kampens spiller af FCM Support, Østergaard har været rigtig god til at gribe chancen, når hun har fået den og har spillet flere udmærkede kampe i efteråret.

Læser man tilbage på europamester.dk har Trine Østergaard været med lang tid, hun kom i sin tid til Ikast/FCM fra Galten og har som ungdomsspiller været med til at vinde VM for skolehold, DM for skolegold og DM for ynglinge og så var hun i sidste sæson som førsteårs senior med til at vinde både DM og EHF Cup.

Trine er ligesom dagens første fødselar Louise Burgaard en spiller som man sikkert vil høre meget mere til fremover, foreløbig ønsker vi tillykke med de 20 år

--

Simone Fjordside

TTHs U 18 keeper Simone Fjordside fylder 18 år i dag.

Simone har som U 14 og hele vejen op til hun nu er 2. års ynglinge været en del at TTHs talentfulde årgang 93, som efter de som 1. års juniorer nåede finalen i JM i 1. division hvert år har været med helt fremme i U-ligaen og som også i denne sæson forventes i al fald at komme med i ligaen, hvad der så kan ske derefter ser vi på efter jul.

Simone har de tidligere år udgjort keeperduo med Line Quistgaard, som i denne sæson har trappet ned på håndbolden, sådan at Simone i denne sæson udgør keeperduo med Tine Røssel.

Simones stærke side som keeper, eller i hvert fald en af dem, er nok det at hun kan komme ind fra bænken og præstere de utroligste redninger, siden vi begyndte at følge TTHs 93'ere har hun rykket sig rigtig meget og hun er dag at regne for en af årgangens bedste keepere.

---

Mie Sejer Hansen

Tidligere TTH spiller Mie Sejer Hansen fylder 33 i dag.

Det er et par år siden at Mie Sejer lagde karrieren på hylden, men hun er uden tvivl en af TTHs bedste spillere gennem tiden - iflg. TTHs officielle kampstatistik er hun noteret for 141 kampe for TTH, hvad der gør hende til den TTH spiller med 4. flest kampe gennem tiderne.

Mie Sejer kom ligesom Sara Hansen fra Thisted og spillede også ligesom Sara Hansen nogle af de første seniorsæsoner i Ikast, men det er klart som TTH spiller at hun har sat sine største spor, som en kreativ playmaker og flere gange en af de mest scorende spillere i 1. division udfyldte hun i nullerne lidt a la den rolle som Mulle har i dag.

Mie Sejer har mindst to gange været kåret som Årets Spiller i TTH og hvis ikke det skulle give så meget respekt at en fødselsdagshilsen er på sin plads, så ved jeg snart ikke.

-----

Martin Gjeding

Martin Gjeding, den ene halvdel af et af Danmarks, ja måske Verdens bedste dommerpar Martin Gjeding/Mads Hansen fylder 37 år i dag.

Martin og Mads har allerede dømt finaler ved internationale mesterskaber og har som et moderne dommerpar begge to markeret sig i debatten om at udvikle håndboldspillet, de var nogen af de første som man så med headsæt og har også taget del i debatten om hvorvidt der skal indføres så man enten ved en chip i bolden eller en fotocelle af en slags i målet får en elektronisk markering af om bolden er inde og hvornår den var inde (a pros pos feks OL semifinalen mellem Norge og Sydkorea).

Tillykke med fødselsdagen ønskes Martin Gjeding