Stine

Optakt fra KIF Kolding København

For fjerde gang i denne sæson mødes KIF Kolding København og GOG i herrernes boxerliga. I de sidste to kampe har holdene spillet uafgjort med cifrene 26-26, så der er lagt op til et spændende opgør i aftenens bronzekamp.

KIF Kolding København melder på deres hjemmeside, at de er skuffede over semifinalen, men er klar til at slutte sæsonen af med en sejr:

"Det var en hård omgang dagen derpå for KIF Kolding København efter nederlaget i søndags. Holdet er efter et par gode fællestræninger igen klar til kamp og til at slutte sæsonen godt af med metal."

Fraværet af Andreas Holst gør, at KIF-mandskabet rent taktisk kan fokusere mere bredt. Torsten Laen udtaler inden kampen:

"Vi skal stadig være koncentreret. Vi skal ikke koncentrere os om Holst, men om de andre spillere. Men vi ved, at GOG står godt defensivt og har nogle gode kontraspillere. Så kan man også se, at Lasse Møller er den næste ’up coming’ stjerne, som GOG har på listen. Han skal nok få en masse spilletid og gøre det godt."

På klubbens hjemmeside nævnes endvidere, at KIF Kolding København har særligt fokus på Minik Dahl Høeg, Lars Hald og Mark Strandgaard, der i denne sæson har drillet forsvaret fra KIF.

 

 

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER